Mobil
Samsung dropper hypet teknologi – men det er faktisk en god ting
Ifølge interne kilder har Samsung nu erkendt, at et skjult kamera simpelthen ikke kan matche kvaliteten fra et traditionelt frontkamera.
Samsung har lyttet til forbrugerne og besluttet at skrotte en af de mest omdiskuterede teknologier til deres kommende flagskibsmobil, Galaxy S26 Ultra.
Og det er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed.
Usynligt kamera? Ikke i år, kammerat
Forestil dig dette: En smartphone uden et synligt frontkamera.
En skærm, der strækker sig fra kant til kant uden irriterende udskæringer eller huller. Det lyder som en drøm, ikke?
Det var præcis den vision, Samsung flirtede med til deres næste topmodel. Rygterne svirrede om, at tech-giganten ville introducere et såkaldt under-display kamera (UDC), der skulle være skjult bag skærmen.
Halvfærdig teknologi
Men her er problemet: Teknologien er stadig, med et teknisk udtryk, halvfærdig lort.
Ifølge interne kilder har Samsung nu erkendt, at et skjult kamera simpelthen ikke kan matche kvaliteten fra et traditionelt frontkamera.
Det ville betyde grynede selfies, dårlig billedkvalitet i videosamtaler og et generelt nedbrud af Snap- og Insta-game.
Så hvad gør Samsung? De beholder punch-hole kameraet, som har fungeret solidt i årevis. Det betyder skarpere selfies, bedre videosamtaler og mindre frustration hos brugerne.
Mindre gimmicks – mere reel innovation
Selvom Samsung ikke er klar til en helt “usynlig” skærm, betyder det ikke, at de sidder på hænderne.
Rygter peger på, at rammen bliver endnu tyndere, farverne bliver skarpere, og skærmens lysstyrke får et solidt boost.
Med andre ord: Mindre flashy gimmicks, mere reel forbedring.
Samsung har tydeligvis kigget på konkurrenter som ZTE og Xiaomi, der tidligere har forsøgt sig med under-display kameraer. Resultatet? Middelmådig billedkvalitet og skuffede brugere.
Så i stedet for at gå i samme fælde, vælger Samsung at vente, til teknologien er moden.
En forfriskende tilgang i en tid, hvor mange producenter kaster sig hovedløst ud i nye features, bare fordi de kan.