Connery

Sahara Hotnights

Kønne svenske piger, fængende pop-sange og gode sangstemmer. Desværre er de én stor kliché.

2 ud af 6 stjerner
release: maj 07
medie: cd
label: Stand by your band (universal)
Sahara Hotnights
Godt nok er de pæne piger, unge og synger godt, men deres album byder absolut ikke på noget nyt til musikverdenen. Lyden på albummet er traditionel, instrumentvalget uoriginalt og strukturen er standard pop-form. Men ud fra deres stil og udtryk må man heller ikke gå ud fra, at de ønsker at være originale eller at skabe noget nyt. De har indspillet nogle fængende numre, hvor et par af dem er udmærket - det er bare en skam, at de går i de samme fodspor, som rigtig mange andre bands har gået i før. Deres musik er pop-rock, selvom det rockede er ret tamt, og til tider svær at finde. Stilmæssigt har de bevæget sig langt mod traditionelt pigepop, man har set overalt i verden mange gange før.

Deres tekster er direkte, temaet for det meste kærlighed og det giver et samlet indtryk af, at deres budskaber bevæger sig over mod en naiv kliché. I nummeret No For An Answer eksperimenterer de dog lidt med det musikalske udtryk og det lykkedes også at fjerne betrækket af klichéfyldthed til dels, men nummeret overbeviser ikke - det er simpelthen ikke et godt nummer.

Sahara Hotnights formår altså at skrive nogle sange, der fænger og som man husker efter at have hørt dem en enkelt gang. Enkelte af numrene har endda potentiale, men deres stil og deres musikalske udtryk trækker desværre bandet langt ned i rækkerne. Det er ensformigt og set alt for mange gange før.

Albumtitel: 'What If Leaving Is A Loving Thing'
www.saharahotnights.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce