Safri Duo
Så har Safri-drengene gjort det igen.
Safris nye cd er landet i butikkerne, og jeg var selvfølgelig den første til at stå og banke på pladepusherens dør for at få den, så jeg kunne få festet til den - også selvom det var mandag morgen og jeg skulle i skole. Penge og album havde skiftet ejer og strak røg den i pladespilleren.
Nu, efter at have hørt den et par gange, mener jeg, at jeg kan komme med en kritik af albummet.
Første gang jeg hørte den, havde jeg den der følelse: "Det har jeg da hørt før?" - dog er det slet ikke er det samme genre som på Episode II. Stilen er den samme og alligevel ikke. Det er blev mere poppet og "sydlandsk", og der er yderligere kommet mere vokal på deres nye album.
Clark Anderson har lagt vokal til 3.0, han har tidligere arbejdet med store stjerner som bl.a. Cher. Clark Anderson klarer sig fantastisk flot på pladen, han leverer nogle utrolig flotte vokaler. Specielt til Duoens anden single fra det nye album, "All The People In The World", er vokalen rigtig god.
Desværre stopper det gode også der. Safri Duo holder deres stil og den røde tråd fra det gamle album - bare lidt for meget. Selvom genren er skiftet, så er - undskyld det lidt amatøragtige udtryk - måden de slår på trommerne den helt samme. Det lyder ikke nyt og det er svært at høre forskel fra det ene nummer til det andet. Der er for lidt forandring på albummet og virker i mine øjne som et lidt kikset forsøg på at lave noget andet end det gamle album, som er gået galt og alligevel endte i samme grøft. 3.0 lyder meget i stil af Musikk. En lidt "sydlandsk" varm house/2step rytme, tilsat nogle trommer og en vokal en lidt synth'ed vokal.
Første track på skiven er deres første single fra 3.0, nemlig "Fallin' High".
Alle kender nummeret. Det bliver spillet på de fleste danske diskoteker og i de fleste radioer. "Fallin' High" består af Bongotrommer med en blød synth og et 5 sekunders tema, der lyder bekendt (ved ikke lige hvorfra), som bliver loopet ud i det uendelige.
Andet track, "The Moonwalker", er et mere "mørkt" track. En vocoded stemme (en stemme, der er kørt en maskine, så den bliver lavet om) snakker om, at han er en "moonwalker" mens en dyb bass og bongoerne ruller forbi i baggrunden.
"Rise" er det tredje track på listen. Det er mere ovre i dancegenren. Et godt dancebeat, masser af bongoer (selvfølgelig) og så, som noget nyt, er der blevet inddraget nogle strygere (kunne godt være en synth, men lyder ihvert fald som strygere). I mine øjne et af de klart bedste numre på 3.0.
Næste nummer er også blevet et af de bedre. Det er Safris anden single fra albummet: "All The People In The World". Her er vi ovre i et mere poppet nummer med en flot vokal fra Clark Anderson og en god melodi. Der er gang i tracket og hele fokuset ligger ikke på trommerne i dette nummer, hvilket gør, at det ikke bliver så ensformigt.
Femmeren. Det er 2 minutter og 26 sekunders chillout. Det hedder "Marimba Dreams" og er utrolig behageligt at lytte til. Nogle baggrundslyde og en svag lyd af havet. Derefter tilsat en xylonfon. Synd nummeret ikke er længere.
Track nummer seks: "Amazonas". Et house/dance track med en lidt trancet synth. Bongoerne er utrolig ensformigt og meget kedelig track uden "udfordringer".
"Agogo Mosse" er rille syv. Et meget poppet nummer med Andersons synthede vokal. Jeg synes, den er lidt for poppet. Der er for meget af det samme lille stykke vokal, at det hurtigt bliver ensformigt.
Den lidt specielle titel "Laarbaasses" tilhører track 8. Clark Andersons vokal i dette nummer er jeg ikke meget for. Derudover synes jeg, at det her nummer minder meget om Junior Seniors "Move Your Feet".
Næstsidste nummer - nr. 9 - er "Bombay Vice". Her har vi et af de numre, der skilder sig ud fra de andre. Personligt er jeg ikke meget for nummeret, men jeg synes ikke, at det er dårligt produceret. Det er lidt orientalsk orienteret og bruger keyboardtema jeg genkender meget hurtigt. Kan dog ikke genkende hvor jeg kender det fra. Eller et godt produceret nummer.
Sidste og afsluttende nummer - 10 - er Prelude. Det indledes af xylofonen og er ret stille og flot nummer. Senere skifter den over og bliver mere trancet og xylofonen bliver sat kørt gennem en synth og der bliver også lagt en trancet synth bag bongotrommerne der er der som altid. Nummeret er en smule ensformigt, men det er dance/trance tracks for det meste. Acceptabelt og ret godt produceret track.
Albummet som helhed er jeg skuffet over. Der var for lidt numre, men alligevel ikke, for der er så lidt ændring i albummet, at jeg ikke gad have flere numre. Så ville jeg bare blive træt af det inden jeg havde hørt det igennem.
Jeg havde regnet med at få noget, der var bare en anelse mere afvigende fra deres gamle temaer.
Nu, efter at have hørt den et par gange, mener jeg, at jeg kan komme med en kritik af albummet.
Første gang jeg hørte den, havde jeg den der følelse: "Det har jeg da hørt før?" - dog er det slet ikke er det samme genre som på Episode II. Stilen er den samme og alligevel ikke. Det er blev mere poppet og "sydlandsk", og der er yderligere kommet mere vokal på deres nye album.
Clark Anderson har lagt vokal til 3.0, han har tidligere arbejdet med store stjerner som bl.a. Cher. Clark Anderson klarer sig fantastisk flot på pladen, han leverer nogle utrolig flotte vokaler. Specielt til Duoens anden single fra det nye album, "All The People In The World", er vokalen rigtig god.
Desværre stopper det gode også der. Safri Duo holder deres stil og den røde tråd fra det gamle album - bare lidt for meget. Selvom genren er skiftet, så er - undskyld det lidt amatøragtige udtryk - måden de slår på trommerne den helt samme. Det lyder ikke nyt og det er svært at høre forskel fra det ene nummer til det andet. Der er for lidt forandring på albummet og virker i mine øjne som et lidt kikset forsøg på at lave noget andet end det gamle album, som er gået galt og alligevel endte i samme grøft. 3.0 lyder meget i stil af Musikk. En lidt "sydlandsk" varm house/2step rytme, tilsat nogle trommer og en vokal en lidt synth'ed vokal.
Første track på skiven er deres første single fra 3.0, nemlig "Fallin' High".
Alle kender nummeret. Det bliver spillet på de fleste danske diskoteker og i de fleste radioer. "Fallin' High" består af Bongotrommer med en blød synth og et 5 sekunders tema, der lyder bekendt (ved ikke lige hvorfra), som bliver loopet ud i det uendelige.
Andet track, "The Moonwalker", er et mere "mørkt" track. En vocoded stemme (en stemme, der er kørt en maskine, så den bliver lavet om) snakker om, at han er en "moonwalker" mens en dyb bass og bongoerne ruller forbi i baggrunden.
"Rise" er det tredje track på listen. Det er mere ovre i dancegenren. Et godt dancebeat, masser af bongoer (selvfølgelig) og så, som noget nyt, er der blevet inddraget nogle strygere (kunne godt være en synth, men lyder ihvert fald som strygere). I mine øjne et af de klart bedste numre på 3.0.
Næste nummer er også blevet et af de bedre. Det er Safris anden single fra albummet: "All The People In The World". Her er vi ovre i et mere poppet nummer med en flot vokal fra Clark Anderson og en god melodi. Der er gang i tracket og hele fokuset ligger ikke på trommerne i dette nummer, hvilket gør, at det ikke bliver så ensformigt.
Femmeren. Det er 2 minutter og 26 sekunders chillout. Det hedder "Marimba Dreams" og er utrolig behageligt at lytte til. Nogle baggrundslyde og en svag lyd af havet. Derefter tilsat en xylonfon. Synd nummeret ikke er længere.
Track nummer seks: "Amazonas". Et house/dance track med en lidt trancet synth. Bongoerne er utrolig ensformigt og meget kedelig track uden "udfordringer".
"Agogo Mosse" er rille syv. Et meget poppet nummer med Andersons synthede vokal. Jeg synes, den er lidt for poppet. Der er for meget af det samme lille stykke vokal, at det hurtigt bliver ensformigt.
Den lidt specielle titel "Laarbaasses" tilhører track 8. Clark Andersons vokal i dette nummer er jeg ikke meget for. Derudover synes jeg, at det her nummer minder meget om Junior Seniors "Move Your Feet".
Næstsidste nummer - nr. 9 - er "Bombay Vice". Her har vi et af de numre, der skilder sig ud fra de andre. Personligt er jeg ikke meget for nummeret, men jeg synes ikke, at det er dårligt produceret. Det er lidt orientalsk orienteret og bruger keyboardtema jeg genkender meget hurtigt. Kan dog ikke genkende hvor jeg kender det fra. Eller et godt produceret nummer.
Sidste og afsluttende nummer - 10 - er Prelude. Det indledes af xylofonen og er ret stille og flot nummer. Senere skifter den over og bliver mere trancet og xylofonen bliver sat kørt gennem en synth og der bliver også lagt en trancet synth bag bongotrommerne der er der som altid. Nummeret er en smule ensformigt, men det er dance/trance tracks for det meste. Acceptabelt og ret godt produceret track.
Albummet som helhed er jeg skuffet over. Der var for lidt numre, men alligevel ikke, for der er så lidt ændring i albummet, at jeg ikke gad have flere numre. Så ville jeg bare blive træt af det inden jeg havde hørt det igennem.
Jeg havde regnet med at få noget, der var bare en anelse mere afvigende fra deres gamle temaer.
- Safri Duo - Tak for denne gang. Næste gang lytter jeg jeres album igennem før jeg køber det, for jeg var mildest talt skuffet.
