Connery

Sæt pris på brysterne

...Det har vi nu altid gjort

Sæt pris på brysterne! 

Jamen det gør vi da også!

Men.. Så send lidt penge efter dem?

Det gør vi da også, af og til. 

Under kampagnenavnet #sætprispåbrysterne har Kræftens Bekæmpelse sat gang i deres seneste opsigtsvækkende kampagne, med formål at indsamle midler til, og gøre opmærksom på brystkræft. 

På billederne holder de kendte danskere rekvisitter som blomster, sejlgarn og bolde op foran brysterne. Fælles for rekvisitterne er, at de er med til at symbolisere en personlig ting med en speciel betydning, der netop viser, hvordan hver enkelt sætter pris på livet og brysterne. Derfor bliver hashtagget #SætPrisPåBrysterne brugt sammen med hvert billed. Kampagnen opfordrer alle til at uploade deres eget Sæt Pris På Brysterne-billede og give en donation til forskning og bedre patientstøttemuligheder for brystkræftramte kvinder og deres pårørende, for brystkræft er Danmarks mest udbredte kræftsygdom, og hver 9. kvinde rammes.

Mænd sætter også pris på brysterne

Både bokse-brødrene Patrick og Micki Nielsen, håndbolddarling Michael Damgaard og fodboldspilleren Yussuf Poulsen, har postet billeder på deres sociale medier under hashtagget #SætPrisPåBrysterne. Bokse-brødrene lægger ikke skjul på, hvorfor de er en del af kampagnen:

- Det er ret enkelt; Vi elsker bryster og vi vil gerne vise, at vi sætter pris på dem. Det er både en god og vigtig sag at støtte op om, siger Patrick Nielsen. (Red. Vi er enige Patrick.)

ANNONCE
Sådan sætter du pris på brysterne

1. Tag dit eget personlige Sæt Pris På Brysterne-billede. Du kan få en ven til at hjælpe, eller tag en selfie. Det kan væremed to hjerter, vandmeloner, fodbolde eller to balloner – kun fantasien sætter grænser, men det skal være noget personligt, som netop du sætter pris på.

2. Brug hashtaget #SætPrisPåBrysterne. 

3. Del på Facebook og/eller Instagram.

4. Støt op og gi et bidrag til Sæt Pris På Brysterne via: - MobilePay: 5319 0808 - SMS pris til 14 88, så donerer du automatisk 50 kr.

ANNONCE
Del

Seneste nyt