Connery

Sådan vælger du grafikkort

Grafikkortet er uden tvivl det mest vigtigste - og deraf også mest omdiskuterede komponent, i et gamerbuild. 

Traditionelt set er der to hovedudbydere der supplerer teknologien til gamer-kort: AMD med deres Radeon-serie, og Nvidia med GeForce-serien. 

I løbet af de seneste år, har grafikkortet også vist sig, at være langt den dyreste del af et selvbyg. Priserne på cryptovaluta som Bitcoin og Ether, har gjort det til en god forretning, at benytte gamer-kort til crypto-mining, og det har medført en mangel på markedet, der har presset priserne på grafikkort godt op, men markedet er dog ved at stabilisere sig igen, efter crypto-krakket omkring årsskiftet 2017/2018. 

Men det handler ikke blot om at vælge teknologi - grafik-systemerne produceres nemlig af en lang række brands, der konkurrerer om at presse mest muligt ud af de forskellige strukturer, og derfor bringer det altså en helt række af underleverandører ind: MSI, Asus og Gigabyte er blandt de største blandt selvbyggere herhjemme - og her kommer valget ikke kun an på, hvilket brand man bedst kan lide udseendet af - selvom det også spiller ind. 

ANNONCE

Såe, AMD eller Nvidia?

Lad os starte med det åbenlyse. Selvom der ikke længere er så langt fra Nvidia til AMD, er Nvidia i øjeblikket længst fremme, og value for money-mæssigt, er AMD Radeon ikke inde i samme favorable stime, som i kapløbet mellem AMD og Intel procssorer.

Nvidia er pt en generation længere fremme, med deres nyligt lancerede 20-serie, der gør real-time ray-tracing til opnåelig virkelighed. Med priser på over 10.000 kroner for de bedre 2080 TI-kort fra den nye Nvidia serie, er der lige nu bedre værdi i at investere i et af de stadig fænomenale 1080 eller 1070-kort, der fåes fra omkring 4.000 kroner. 

ANNONCE

Nyeste generation eller value-for-money?

Selvom Ray-tracing formentlig bliver det næste store grafikspring, er der stadig ikke mange spil på markedet der understøtter dette - og ingen af de store populære spil på e-sports og hyggeniveau gør brug af det pt. 

Så selvom muligheden for solide 60FPS ved fuld 4K gaming i et RTX 2080 kort lyder super lækkert, så er det stadig noget der er forbeholdt de mest velbeslåede og inkarnerede gamere.

Hvis du står og skal finde et nyt grafikkort her og nu, skal det ikke være et RTX-kort, hvis du vil have mest for pengene. 

Til gengæld skal du kigge godt og grundigt på tilbud for GTX 1080 eller 1070. 

Nvidias GTX 10-serie har nemlig fået et hug ned i prisen, siden introduktionen af RTX-serien, og det er godt nyt. 

Men hvorfor ikke rykke et billigere GTX 1050 eller Radeon RX 5xx?
Det skal jeg sige dig: Selvom disse kort er super billige, og opfylder minimum-kravene for de fleste spil populære spil (Overwatch, Fortnite, LoL, WoW, CS mv), vil du være sidde fast på settings mellem low og medium. 

Med et 1070+, er det ikke et problem du støder på med disse spil. 


Men hvad med alle de andre specifikationer på grafikkortet?
Hvad med RAM, RAM-hastighed og så videre?
Nu skal jeg fortælle dig en casual-gamers tip: Praktisk talt alle grafikkortene på markedet, har understøttende hardware, der performer itl det niveau som selve GPU'en har brug for: Køber du et 1080 TI får du de 8GB RAM der er brug for - og køber du et 1060 - har du de medfølgende 6GB det kan trække op til. Det er dejligt nemt på den måde. 

ANNONCE

Hvad med flere grafikkort?

Sure - hvis du har penge som skidt, så er det da bare at gå amok. De fleste nyere high-end grafikkort understøtter parallel-kørsel med kort af samme type. Hos Nvidia kalder de det for SLI, og hos AMD hedder det Crossfire. I essensen kan du hive en seriøs røvfuld ekstra performance ud af din maskine. Jeg vælger at se sådan på det, at man altid kan samle et ekstra kort op senere i maskinens levealder - når priserne er droppet, og der pludselig dukker et fantastisk bud op på DBA. 

ANNONCE

Producenter

Der er en række producenter der laver grafikkort baseret på både Nvidia og AMD-teknologi. 

Langt hen ad vejen handler det om, hvilket brand du har bedst tillid til, hvem der laver et design der tiltaler dig mest og eventuelt hvilket gejler-økosystem du helst vil købe ind i. MSI, Asus, Gigabyte og EVGA ligger og kæmper lidt om brugernes gunst. Personligt er jeg lidt græsk-katolsk med de forskellige topbrands, jeg stoler ret meget på dem. 

Derfor kom mit valg ned til designet - og her faldt MSI ud til det fordelagtige valg, med det rød-sorte dragon-design, der passer så perfekt ind i det endelige sort/røde kabinet, som du kan se i artiklen om mit foreløbige færdige build. 

ANNONCE
Sådan vælger du grafikkort

MSI Geforce GTX 1080 Gaming X

Hello my lover. For lidt over 4.000 kroner har GeForce GTX 1080-kortet opnået et niveau - ikke hvor det er billigt - men hvor det er et nogenlunde meningsfyldt indkøb, der både er 4K- og VR-klar, og som siden introduktionen i slutningen af 2016 har været et af de mest solide valg af grafikkort. 

MSI-varianten kommer foruden det nævnte design også med integreret MSI Mystic Light, der gør det muligt at styre LED-belysning på blæsere og i drage-logoet, efter velbefindende. It's sweet. 

GeForce GTX 1080 Gaming X er et yderst habilt grafikkort.
Det kører på PCI-E x16 3.0 - som alle andre, og spiller rigtig godt med de 8 GB DDR5X RAM. 
Det understøtter også 2-vejs SLI, så man kan "altid" tilføje et ekstra kort til buildet. 

Du skal være opmærksom på, at det kræver en god omgang strøm, og din strømforsyning skal gerne have en 6-pin og 8-pin connector ledig til det. Det kan være en udfording, hvis du har købt en budget-PSU, men det kan du læse mere om, ved at hoppe tilbage til PSU-afsnittet. 

Specifikationer:

  • Modelnavn: MSI Geforce GTX 1080 Gaming X 8G
  • GPU: Nvidia GeForce GTX 1080
  • Core clock: 1847 MHz / 1708 MHz (OC Mode) - 1822 MHz / 1683 MHz (Gaming Mode) - 1733 MHz / 1607 MHz (Silent Mode)
  • Memory-hastighed: 10108 MHz (OC Mode) - 10010 MHz (Gaming Mode) - 10010 MHz (Silent Mode)
  • Memory: 8GB GDDR5X 256-bit
  • Output: DisplayPort x 3 + HDMI 2.0b + DL-DVI-D
  • Strømforbrug: 180 Watt
  • Anbefalet mindste strømforsyning: 500 Watt
  • VR Ready, G-Sync, Adaptive Vertical Sync
  • Max opløsning: 7680 x 4320

Pris: 4.699,- kroner

Læs mere MSI.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt