Connery

Sådan vælger du dit bundkort

Sådan vælger du det rigtige bundkort til din desktop PC

Denne artikel er en del af vores Byg din egen desktop PC guide. Præsenteres i samarbejde med Føniks Computer

Bundkortet, eller motherboardet er i og for sig det vigtigste ene komponent i dit build. Man kan egentlig sige, at det er PC'ens centralnervesystem, der forbinder alle komponenterne, så de tilsammen kan performe bedst muligt. 

De to første valg man skal træffe, når man vælger bundkort bunder i hvilken processor-type man vil køre med, og hvor stor - eller kompakt et kabinet man vil arbejde med. 

Altså, er det første vi skal kigge på: 

1. Formfaktor
2. Socket

Bundkort kommer i en bred prisramme og i den billig budget-ende omkring 500 kroner, får man det essentielle. Når man bevæger sig op i 1000-2000 kroners-klassen, begynder man også at betale for udseende, overclocking-features og ekstra komponenter som indbygget wi-fi, led belysning og smart-features.

ANNONCE

1. Formfaktor

Formfaktoren, er en vigtig del af dit build, og du skal selvfølgelig være opmærksom på, at bundkortet passer til dit kabinet. 

Populært set arbejder vi med tre størrelser:

ATX: Standard-formfaktoren, der tilbyder mest plads til tilslutninger af forskellige hardware.

Micro-ATX: Et kortere kort er dog altid vil passe i et standard ATX-kabinet, men som takket være ofringen af plads i længden, gør muligt at benytte kortet med mindre kabinet-formater.

Mini-ITX: Til super kompakte kabinetter, der dog ofrer muligheden for mere end et grafikkort - og som typisk også begrænser kapaciteteten for RAM-blokke til blot to. 

Jeg har fra starten af udset mig et ATX-kabinet, og valgte derfor at køre med standard ATX størrelse bundkort - også for ikke et begrænse udvidelsesmulighederne. 

ANNONCE

2. Socket

Socket = Processorvalg. 

Der er en række forskellige socket-typer, der er aktuelle når man i dag er på markedet efter et bundkort. 

LGA 1700
Mainstream-processorer fra både 12. og 13. generation af Intel benytter LGA 1700 (Core i3 - Core i9)

AM5
For AMD hedder mainstream-socket-typen AM5 - der dækker fra Ryzen 3 til Ryzen 9 7900X. 

Netop fordi bundkortet ikke er det dyreste komponent, men dog så vigtigt - vil jeg altid anbefale at man går efter et high-end kort indenfor entusiast-området - altså ikke et high-end, men nogle af de bedste kort indenfor henholdsvis LGA1700 og AM5 sockets, med de bedste chipsets.  

For Intel-processor Z790 for Intel Core 13. generations LGA1700 CPU'er. Bundkortet understøtter op til 128GB DDR5 og enkelte modeller har også understøttelse af DDR4 RAM. 

For AMD skal du gå efter enten X670 eller X670E chipset. Disse chipsets understøtter udelukkende de nye DDR5-ramblokke, der har en anden fysisk størrelse end DDR4 (Så du kan ikke bruge ældre RAM-blokke)

ANNONCE

Tilslutninger

De fleste bundkort har en lang række tilslutningsmuligheder. Det vigtigste i et gamer-build, er highspeed USB-tilslutninger - og gerne masser af dem. 

Audio-out: Hvis du kører med analoge headsets, er disse stadig relevante. Det evigt omdiskuterede jack-stik. 

HDMI, thunderbolt, PS2-porte er ikke relevante, da du ikke har tænkt dig at køre uden grafikkort eller med 20 år gamle mus og keyboards. 

Andre features

Andre features du bør være opmærksom på i dit bundkort, spænder vidt og bredt - men her er to ting som jeg har fokus på, helt personligt.

Indbygget WiFi-kort. Super praktisk, hvis du ikke har trukket gamle netkabler over huset. LAN er dog stadig king - På WiFi trækker du gerne mellem 4-15 ms latency mellem dig og din router - og med LAN er du på <0.1 ms - det er super vigtigt hvis du gamer kompetitivt. 

Udseende. Forstå mig ret - i forhold til ydelse er det her total irrelevant - men i og med, at jeg går efter et kabinet med glasside, skal det sgu også se sejt ud. Ekstra lys-gejl? Selvfølgelig. 

ANNONCE
ASUS Prime Z790-P LGA1700 Bundkort - Sådan vælger du dit bundkort ASUS Prime Z790-P LGA1700 Bundkort

Intel Core LGA1700 bundkort

ASUS Bundkort: ASUS Prime Z790-P

Fordi vi har valgt at køre med et Intel-build bliver mine anbefalinger til et bundkort selvsagt lagt til et LGA1700-socket Z790 bundkort. 

Denne sag fra ASUS er gamercentrisk på alle de bedste måder, og så kommer det i et lækkert sort/hvid design, der spiller godt sammen med de øvrige komponenter i buildet. 

ASUS Prime-kortet er specifikt udviklet til at kunne udnytte potentialet af 13. generations Intel processorer, og samtidig har det et bredt valg af features, der er sjove at lege med, når du sammensætter din egen maskine. 

Kortet understøtter både 12. og 13. generation af Intel CPU'er i LGA1700 socket, og så kommer det med mulighed for understøttelse af også fremtidige DDR5 RAM med mulighed for overclocking op til 7200 MHz. 

Der er et PCIe 5.0 x16 slot, tre styks PCIe 4.0 x16 slots og en PCIe 3.0 x1 slot - og ydermere plads til tre M.2 installationer, så der er rigeligt af installationsplads til dit primære bootdrev. 

Værende et gamer-centrisk bundkort er kortet udstyret med solide og overdimensionerede køleskjolde og masser af RGB-support. 

Den eneste udfordring her, er at du skal købe et eksternt Wi-Fi modul, hvis du ønsker at game over WiFi og ikke via det mere stabile og forsinkelsesresistente Ethernet-kabel. 

ANNONCE
Gigabyte X670 GAMING X AX AM5 Bundkort - Sådan vælger du dit bundkort Gigabyte X670 GAMING X AX AM5 Bundkort

AMD-alternativet: AMD AM5-socket bundkort

Gigabyte bundkort: Gigabyte X670 GAMING X AX
Gigabytes X670 Gaming er som navnet antyder et fedt bundkort til den nyeste generation af AMD Ryzen-chips. Vi har at gøre med et kort i den høje ende, der alene understøtter DDR5-RAM i de fire DIMM-slots. Det giver mulighed for totalt op til 128 GB RAM på maskinen. 

Bundkortet er i ATX-format, og har rigeligt med hardware-porte, blandt andet to PCIe 5.0 x16 og tre PCIe 4.0 x1 slots. 

Desuden er der, fordi vi har fat i et solidt high-end kort selvfølgelig også blevet plads til trådløst internet via WiFi 6E og en hurtig Bluetooth 5.2 forbindelse. 

Herligheden kommer med GigaBytes RGB Fusion 2.0 software, som giver rigtig god mulighed for at udnytte bundkortets indbyggede RGB-belysning sammen med andre RGB-komponenter. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce