Sådan vælger du dit bundkort
Denne artikel er en del af vores "Byg din egen desktop PC guide."
Bundkortet, eller motherboardet er i og for sig det vigtigste ene komponent i dit build. Man kan egentlig sige, at det er PC'ens centralnervesystem, der forbinder alle komponenterne, så de tilsammen kan performe bedst muligt.
De to første valg man skal træffe, når man vælger bundkort bunder i hvilken processor-type man vil køre med, og hvor stor - eller kompakt et kabinet man vil arbejde med.
Altså, er det første vi skal kigge på:
1. Formfaktor
2. Socket
Bundkort kommer i en bred prisramme og i den billig budget-ende omkring 500 kroner, får man det essentielle. Når man bevæger sig op i 1000-2000 kroners-klassen, begynder man også at betale for udseende, overclocking-features og ekstra komponenter som indbygget wi-fi, led belysning og smart-features.
1. Formfaktor
Formfaktoren, er en vigtig del af dit build, og du skal selvfølgelig være opmærksom på, at bundkortet passer til dit kabinet.
Populært set arbejder vi med tre størrelser:
ATX: Standard-formfaktoren, der tilbyder mest plads til tilslutninger af forskellige hardware.
Micro-ATX: Et kortere kort er dog altid vil passe i et standard ATX-kabinet, men som takket være ofringen af plads i længden, gør muligt at benytte kortet med mindre kabinet-formater.
Mini-ITX: Til super kompakte kabinetter, der dog ofrer muligheden for mere end et grafikkort - og som typisk også begrænser kapaciteteten for RAM-blokke til blot to.
Jeg har fra starten af udset mig et ATX-kabinet, og valgte derfor at køre med standard ATX størrelse bundkort - også for ikke et begrænse udvidelsesmulighederne.
2. Socket
Socket = Processorvalg.
Der er en række forskellige socket-typer, der er aktuelle når man i dag er på markedet efter et bundkort.
Mainstream-processorer fra Intel benytter LGA 1151 (Core i3 - Core i7), mens Intels high-end processor Core i9 benytter LGA 2066.
For AMD hedder mainstream-socket-typen AM4 - der dækker fra Ryzen 3 til Ryzen 7 2700X. AMD's Ryzen Threadripper benytter socket TR4.
Netop fordi bundkortet ikke er det dyreste komponent, men dog så vigtigt - vil jeg altid anbefale at man går efter et high-end kort indenfor entusiast-området - altså ikke et high-end, men nogle af de bedste kort indenfor hhv LGA 1151 og AM4 sockets, med de bedste chipsets.
For Intel-processor bør du her holde øje med 2. revision af LGA1151 socket, der kører med Coffee Lake chipsets - H370, Q370, Z370 og Z390 er alle gode muligheder, der understøtter op til 64GB DDR4 RAM. Dog med undtagelsen af, at 9. generation Coffee Lake CPU'er (den kommende) understøtter op til 128 GB RAM. Z370 er det mest gængse.
For AMD skal du gå efter enten X370 eller X470 chipset.
2.1 AM4 Socket bud: MSI X470 Gaming Pro Carbon AC
MSI X470 Gaming Pro Carbon AC er et af de federe bud på et vildt AM4 bundkort, til AMD Ryzen CPU.
Bundkortet her er gamer-centric i høj grad. Det har indbygget MSI Mystic light med LED rundt i hele kortet, som med RGB understøtter 16.8 millioner farver og 17 LED-effekter: Heriblandt farve efter temperatur, og en seriøs omgang regnbuelys.
Der er indbygget Dual-Band WiFi 802.11 AC og Bluetooth. DDR4-boost, Turbo M.2 og USB-C 3.1 tilslutning.
Specifikationer:
- CPU Support: AMD Ryzen desktop processor.
- CPU Socket: AM4
- Chipset: AMD X470
- Grafik-interface: 2 x PCI-E 3.0 16 slots + 1 PCI-E 2.0 16 slot. Understøtter 2-vejs SLI og 3-vejs CrossFire
- Display-interface: DisplayPort, HDMI.
- Memory Support: 4 DIMMs, Dual Channel DDR4-3466+
- Expansion slots: 2 x PCI-E x 1
- Lager: 2 x M.2 Slots, 8 x SATA 6GB/S
- USB Porte: 2 x USB 3.1 Gen2 + 8 x USB 3.1 Gen1 + 6 x UDB 2.0
- LAN: Intel I211AT Gigabit
- Wireless / Bluetooth: Intel Dual Band Wireless-AC 3168, Bluetooth 4.2
- Audio: 8-kanals (7.1) HD Audio med MSU Audio Boost 4.
Pris: 1585,- kroner
2.2 LGA1151 bud: NZXT N7 Z370 ATX
NZXT er bestemt også gamer-centrisk, men kører mere clean design. Det er et Intel Core-bundkort, der blandt andet har smart-integration med HIE+ og GRID+, der kan styre eksterne RGB-belusninger og 6 LED-blæsere gennem CAM softwaren. Bundkortet er dækket af en masse covers, der kan fjernes og tilføjes efter ønske. Desuden medfølger der to LED-strips og ekstra forbindelseskabler.
Specifikationer:
- CPU: Intel 8. generations Core i7 / Core i5 / Core i3
- CPU Socket: LG1151
- Chipset: Intel Z370
- Grafik interface: 2 x PCI-E 3.0 16 slots.
- Display-interface: 1x DisplayPort + 1 x HDMI
- Memory support: 4 x DIMM. Mac 64 GB DDR4
- Expansion slots: 2 x PCI-E 3.0 x 16 slots + 2 x PCI-E 3.0x4 + 1 x PCI-E 3.0x1
- Lager: 2 x M.2 slots. 4 x SATA 6GB/S og RAID support.
- USB Porte: 4 x USB 3.0, 5 x USB 2.0.
- LAN: Intel I219-V Gigabit LAN
- Audio: Realtex ALC1220 7,1 Channel HiDef Audio.
Pris: 2.189,- kroner
3. Tilslutninger
De fleste bundkort har en lang række tilslutningsmuligheder. Det vigtigste i et gamer-build, er highspeed USB-tilslutninger - og gerne masser af dem.
Audio-out: Hvis du kører med analoge headsets, er disse stadig relevante. Det evigt omdiskuterede jack-stik.
HDMI, thunderbolt, PS2-porte er ikke relevante, da du ikke har tænkt dig at køre uden grafikkort eller med 20 år gamle mus og keyboards.
4. Andre features
Andre features du bør være opmærksom på i dit bundkort, spænder vidt og bredt - men her er tre ting som jeg har fokus på, helt personligt.
- Indbygget WiFi-kort. Super praktisk, hvis du ikke har trukket gamle netkabler over huset. LAN er dog stadig king - På WiFi trækker du gerne mellem 4-15 ms latency mellem dig og din router - og med LAN er du på <0.1 ms - det er super vigtigt hvis du gamer kompetativt.
- Udseende. Forstå mig ret - i forhold til ydelse er det her total irrelevant - men i og med, at jeg går efter et kabinet med glasside, skal det sgu også se sejt ud.
- Ekstra lys-gejl! Selvfølgelig.