Connery

Sådan støtter du dansk musik under lockdown - ifølge kunstnerne selv

"Det er naturligvis noget rod, men når livet giver en citroner, så skal man finde sin bedste tequila frem."

Danske musikere og kunstnere er pressede af Corona-krisen...

Presset er ikke en unik ting for den branche, vi mærker alle til krisen på den ene eller anden måde. Og det er vigtigt at understrege, at der selvfølgelig er grupper og mennesker både herhjemme og i udlandet, der lider på helt andre måder. Det har vi ikke glemt.

Men alligevel er det en prekær situation for underholdningsindustrien. De var blandt de første herhjemme, der for alvor blev mærket af krise, da regeringen den 11. marts nedlagde forbud mod forsamlinger på mere end 100 personer - og senere strammede den ned til 10 personer. Alt i kampen for at begrænse smitten af COVID-19, forstås. 

Det rammer hårdt, fordi danske musikere over en bred kam trækker en stor del af deres indtægter ind fra koncerter og live-optrædener. Mange falder til stadighed ikke ind under nogle af regeringens hjælpepakker, og kulturminister Joy Mogensen (S) har fået så stor kritik på punktet, at et politisk flertal nu forsøger at få ministeren fjernet fra kulturforhandlingerne omkring hjælpepakker på området. 

Der er andre indtjeningsmuligheder for musikerne, men er det nok? Danmarks Radio har skruet mængden af dansk musik på P3 og P4 op, fra 49 % til 80 % for at vise støtten til dansk musik, som både får flere lyttere og flere midler fra KODA

Derudover kommer der også midler ind fra streamingtjenester som Spotify, men her er pengene ikke store, medmindre man er helt i toppen. 

I kølvandet på COVID-19 krisen har selvsamme streamingtjeneste lanceret en støtte-kampagne for musikere, hvor interesseorganisationer kan melde sig til - men første fokus lader til at være på amerikanske og britiske artister, og streamingtjenesten oplyser, at ingen danske NGO’er eller musikere har tilmeldt sig Music Relief endnu. 

Dansk Musiker Forbund oplyser løbende deres medlemmer om regeringens tiltag, og opfordrer medlemmerne til løbende at dokumentere aftaler og aflyste jobs for at have dokumentationen på plads til hjælpepakker, der eventuelt kan løfte den trange økonomiske situation.

Det ser ikke videre lyst ud, og derfor har jeg taget fat i et par danske kunstnere for at høre, hvordan de forholder sig til den aktuelle situation - og hvordan de mener, at man bedst viser sin støtte til danske musikere?

ANNONCE
Faustix. Foto: Mike Sønderby - Sådan støtter du dansk musik under lockdown - ifølge kunstnerne selv Faustix. Foto: Mike Sønderby

Faustix:

"Musikere er vant til hårde tider,"

"Alle streams er jo rare at få, om ikke andet booster det ens moral at se, at ens musik i det mindste streamer mere. 

På bundlinjen gør det ikke det store (at fordoble antallet af streams, red.) desværre. Det er ikke det store, man tjener på musikken den vej om året, også selvom man laver bangers."

Lyt til Mortens seneste udspil her: https://faustix.lnk.to/GlemmerAlting)

'Hvordan mener du, at man bedst muligt støtter sin favorit artist i Danmark? 

"Lige nu er det selvfølgelig fedt at blive streamet mere, så smid endelig noget Faustix på dagligt. 
Men lige præcis for mit vedkommende kan man støtte sådan en som jeg ved at købe mit merchandise. 

Radioerne tjener man lidt mere på at blive spillet i - derfor er radioerne også vigtige for os. Men betalingen sker desværre ikke fra måned til måned, så der går lige 6 måneder, før vi ser de penge."

Hvad kan man gøre, hvis man vil gøre noget ekstra for at støtte danske kunstnere? 

"Generelt synes jeg ikke, at vi er mere udsatte end bageren nede på hjørnet. 
Vi sidder alle i samme båd og det er bare vigtigt, at stå sammen her i situationen. 

Nuvel, som artist kommer jeg ikke ud og spille her og nu, men det gør jeg forhåbentlig, når alt det her er ovre. 

Mange er desværre henlagt til at skulle ud og søge nyt job, fordi de er blevet afskediget - det for mig lyder som en vigtigere del at tage hånd om, end hvordan musikere klarer sig. 

Musikere er vant til hårde tider, men det er klart - regningerne skal stadig betales, så vi må også finde alternative løsninger. Mit opråb til folk, der gerne vil støtte musikken, er egentlig det samme som altid: Bliv ved med at lytte til vores musik!"

ANNONCE
Yakuza - Sådan støtter du dansk musik under lockdown - ifølge kunstnerne selv Yakuza

Yakuza:

"Stream dansk og spil dansk, så meget som muligt!"

"Jeg er OK, men presset. Pt har jeg ingen indkomst og ingen mulighed for at arbejde."

Hjælper man som lytter sit idol, hvis man ti-dobler antallet af numre, man hører, eksempelvis på Spotify?

"Selvfølgelig er alt jo en hjælp, men desværre gi'r et enkelt Spotify-stream noget i nærheden af 0,3 ører... Så der skal altså mere end tidobles, hvis det alene skal give noget, der kan mærkes. De fleste penge vi kunstnere tjener, kommer jo fra live(-jobs). Og alle koncerter i landet er lagt ned på ubestemt tid.

Jeg synes at den “Spil dansk”-movement, der er blevet igangsat, er super! Hvis radioen eksempelvis kun spiller dansk de næste par måneder, vil det kunne hjælpe alle danske kunstnere lidt.

Stream dansk og spil dansk, så meget som muligt! Det er en start! Og så skal folk oppe sig og støtte musik generelt, ved at have Spotify Premium. Det ikke dyrt, og det viser, at man støtter kunst og respekterer kunstnere verden over. "

Red. Yakuza er ude med nyt lige om lidt - i mellemtiden kan du fange hendes musik her: yakuza.lnk.to/balenciaga

ANNONCE
Jøden (med en kærlighedserklæring til BÆST) Foto: Mikkel Laumann - Sådan støtter du dansk musik under lockdown - ifølge kunstnerne selv Jøden (med en kærlighedserklæring til BÆST) Foto: Mikkel Laumann

Jøden:

"Det er naturligvis noget rod, men når livet giver dig citroner, så skal man finde sin bedste tequila frem."

Hey Michael Jøden, er du okay?

"Jeg er ret rask, fysisk set. Og ved godt mod samt i bedste selskab. Tror, at jeg er pænt priviligeret?

Hvis "mange bække små gør en stor å" passer, så hjælper det da helt sikkert, at man tidobler sine streams af en given artist.

Det er naturligvis nemt at ringeagte de få ører, sådan et par afspilninger kaster af sig, men del playlisten med en makker, slå den op på Facebook.


Helt lavpraktisk så vil jeg da gerne anbefale disse to nye tracks, jeg lige har sendt på gaden:
Kylling: https://joeden.ffm.to/kylling
Udknast: https://joeden.ffm.to/udknast

Ud over de mange streamingtjenester, så findes meget musik jo også i fysisk form, så hvis du har en pladespiller, så bestil da gerne pladen i fysisk form (så kan du også høre musikken, når næste virus rammer, hvis det er en virus, der lukker internettet!).

  • Besøg musikernes webshops og købt merch. 
  • Undersøg hvornår der atter er livekoncerter og køb billetter til showet i god tid. 
  • Fortæl folk om koncerten.
ANNONCE

Jonny Hefty og jeg var så heldige, at vi nåede at gennemføre 14 koncerter i forbindelse med vores tour, inden Corona lukkede os ned. Vi er i gang med at ændre de aflyste koncerters status til udskudt.

Det er naturligvis noget rod, men når livet giver dig citroner, så skal man finde sin bedste tequila frem."

Hvordan hvis man bare generelt vil gøre noget ekstra for at støtte danske kunstnere?

"Jeg tror at politikerne er bevidste om debatter, så hvis man ytrer sig positivt omkring støtteordninger, så hører de det. Og hvis nok mennesker gør det, så lytter politikerne måske endda også?!

Jeg tror, at livemusik generelt er vores største indtægtskilde, så hvis danskerne følger retningslinjerne samlet, så tror jeg, at vi kommer hurtigere ud på den anden side. 

Det er da svært for en sølvpapirshat-bærende gangstarap-rebel som mig at skulle lytte til autoriteterne, men jeg tror nu at Sundhedsstyrelsen har fat i noget. Hvis vi samlet og hurtigt kommer gennem isolationen, så tror jeg, at vi allesammen har lyst til at mødes til livemusik og fællesskab!

PS: Vask Dine Hænder

PPS: Første nummer jeg lavede til min nye plade 'Jahudi' (lander 5. juni), er et track der hedder 'DobbeltDipper', der kort sagt er en guide til god hygiejne i andres intimsfære, hmmm, tror sgu jeg skriver til pladeselskabet og spørger, om vi ikke skal uddele det nu som en slags "Oplysning til Borgere i Samfundet".

ANNONCE

Take-aways: Lyt, like, del - og subscribe til en hverdag med lidt flere koncerter, når samfundet gør det muligt igen. 

Del

Seneste nyt