Film
Sådan ser du Tarantinos film i den rigtige rækkefølge (og hvorfor det er vigtigt)
Et deep dive i Tarantino.
Der findes instruktører, og så findes der Quentin Tarantino. En mand, der kan få en simpel samtale om hamburgere til at føles farlig, og en dansescene til at være mere spændende end en biljagt i Fast & Furious 37. Men selv om du måske har set Pulp Fiction eller Kill Bill, er der en ekstra dimension at hente, hvis du ser hans film i den rigtige rækkefølge.
For Tarantino spiller ikke efter klassiske regler. Han bygger sit eget filmiske univers – med figurer, familier og fiktive cigaretmærker, der dukker op på tværs af filmene. Og når man begynder at spotte forbindelserne, åbner der sig et helt nyt lag under alt blodet og dialogen.
Først og fremmest: Tarantinos film i udgivelsesrækkefølge
Hvis du bare vil se dem, som verden så dem, så ser rækkefølgen sådan her ud:
- Reservoir Dogs (1992)
- Pulp Fiction (1994)
- Jackie Brown (1997)
- Kill Bill Vol. 1 (2003)
- Kill Bill Vol. 2 (2004)
- Death Proof (2007)
- Inglourious Basterds (2009)
- Django Unchained (2012)
- The Hateful Eight (2015)
- Once Upon a Time in Hollywood (2019)
Men det er ikke nødvendigvis den mest tilfredsstillende måde at se dem på.
Tarantino-universet: Et fælles netværk af karakterer
Tarantino har selv indrømmet, at hans film udspiller sig i to lag:
- Det virkelige Tarantino-univers – hvor karaktererne eksisterer i samme verden og kan være i familie med hinanden.
- Filmuniverset i universet – altså de film, karaktererne fra det virkelige univers selv ville gå ind og se i biografen.
Et eksempel? Mr. Blonde fra Reservoir Dogs og Vincent Vega fra Pulp Fiction er brødre. Tarantino har faktisk flirtet med idéen om en Vega Brothers-film i årevis. Og det fiktive cigaretmærke Red Apple dukker op i stort set alle filmene – som en slags easter egg.
Så hvis du vil se Tarantinos værker ud fra universets indre logik, skal du faktisk dele dem op.
Se dem i univers-rækkefølge
Først: “Real World”-filmene:
- Reservoir Dogs
- Pulp Fiction
- Jackie Brown
- Death Proof
- Once Upon a Time in Hollywood
Disse udspiller sig i Tarantinos “virkelige” univers. De indeholder karakterer, der kan være i familie, ryge de samme cigaretter og nævne de samme restauranter.
Dernæst: “Film-i-filmen”-filmene:
- Kill Bill Vol. 1 & 2
- Inglourious Basterds
- Django Unchained
- The Hateful Eight
Ifølge Tarantino selv ville Mia Wallace fra Pulp Fiction måske spille med i en film som Kill Bill, hvis hendes skuespillerkarriere tog fart. Og Inglourious Basterds skaber en alternativ tidslinje, hvor Hitler får en mere… eksplosiv skæbne end historiebøgerne foreslår.
Hvorfor rækkefølgen gør en forskel
Når du ser filmene ud fra universets struktur, begynder du at fange de små forbindelser. Pludselig giver det mening, at en karakter i Reservoir Dogs nævner noget, du hører i Pulp Fiction. Og når du når til Once Upon a Time in Hollywood, føles det som en slags kærlighedsbrev til hele det univers, Tarantino har bygget op.
Det er ikke nødvendigt – men det er tilfredsstillende. Det er som at have den “director’s cut”-fornemmelse, uden at skulle læse kommentarsporet.
Læs også: