Vidste du?

Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide

Pollensæsonen bliver længere, vildere – og den starter tidligere end nogensinde. Her er din overlevelsesguide til allergiåret 2025.

Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide
Foto: Pixabay/cenczi

Hvis du nyser allerede i februar og stadig kæmper med kløende øjne i august, er du ikke alene. Pollensæsonen i Danmark er blevet både længere og hårdere – og nu viser nye tal fra Astma-Allergi Danmark præcis, hvordan årets allergibombe folder sig ud måned for måned.

Pollen hele året: Hvem rammer hvad hvornår?

Ifølge den nyeste Pollenkalender kan du forvente:

  • Februar–marts: Hassel og El banker sæsonen i gang.
  • Marts–april: Elm og masser af elendighed.
  • April–maj: Birk rammer hårdt – med årets højeste pollental.
  • Maj–juli: Græs dominerer – den lange, seje sæson.
  • August: Bynke sørger for, at efteråret starter med nys.

Birk er topscorer på listen og sender flere allergikere i knæ end nogen anden plante – og ifølge Astma-Allergi Danmark er pollenmængden fra birk steget med 35 procent de sidste årtier.

“Pollensæsonen starter i dag 15 dage tidligere end i 1985–2009, og både birk og græs holder længere fast,” lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

Derfor bliver det kun værre

Skylden kan placeres på flere faktorer: Klimaforandringer, ændret byplanlægning og varmere vintre får træer og planter til at blomstre tidligere og længere. Resultat: Mere pollen – i længere tid.

“Det betyder, at pollensæsonen for birk nu er 15 dage længere, og for græs hele 18 dage,” oplyser foreningen.

Hvordan overlever man så pollenangrebet?

Astma-Allergi Danmark anbefaler blandt andet:

  • Husk medicin – hver dag.
  • Brug solbriller udendørs.
  • Luft ud morgen eller aften, hvor der er mindst pollen.
  • Tør tøj i tørretumbler i stedet for udenfor.

Du kan følge Dagens Pollental og Pollenvarsling online eller via deres app, så du ved, hvornår du skal blive indendørs med Netflix.