Sky har givet nyt liv til Frederick Forsyths klassiske roman The Day of the Jackal med en moderne tv-serie, hvor Eddie Redmayne spiller den gådefulde snigmorder kendt som The Jackal. Serien adskiller sig på flere måder fra den ikoniske film fra 1973 med Edward Fox i hovedrollen, og her kigger vi nærmere på de mest markante forskelle.
Opdateret fortælling og moderne setting
I modsætning til filmen fra 1973, som følger Forsyths roman tæt og foregår i 1962, er Sky’s The Day of the Jackal sat i nutiden. I bogen og filmen bliver The Jackal hyret af den franske paramilitære gruppe OAS til at dræbe præsident Charles de Gaulle som hævn for Algeriets uafhængighed. Handlingen er fiktiv, men baseret på virkelige begivenheder, herunder et attentatforsøg på de Gaulle i 1962.
I den nye serie har The Jackal derimod fået en fiktiv måltavle, og plottet kredser om nutidige politiske spændinger. Serien starter med, at The Jackal myrder en højreorienteret politiker i Tyskland, hvilket fungerer som en reference til karakterens oprindelse, men derudover bevæger historien sig væk fra de historiske rammer og ind i en mere moderne kontekst.
Mere komplekse karakterer og moralsk tvetydighed
En af de største forskelle mellem serien og filmen er karakterdybden og den moralske kompleksitet. I filmen jages The Jackal af vicekommissær Claude Lebel, spillet af Michael Lonsdale, som fremstilles som en ret enkel og pligtopfyldende karakter.
I serien bliver The Jackal derimod jagtet af MI6-agenten Bianca, spillet af Lashana Lynch. Bianca præsenteres som en mere kompleks og flerdimensionel karakter, der kæmper med personlige udfordringer og moralske dilemmaer undervejs. Eddie Redmayne, som spiller The Jackal, har selv forklaret, at serien går væk fra den sort-hvide fremstilling af godt og ondt, som var fremtrædende i filmen, og i stedet giver begge karakterer moralsk tvetydighed.
Denne dybdegående karakterudvikling gør fortællingen mere nuanceret og giver seerne mulighed for at forstå og måske endda sympatisere med begge sider.
The Jackals personlige liv
En anden stor ændring i den nye serie er, at The Jackal har et personligt liv uden for sin rolle som lejemorder. Serien afslører, at han er gift med Nuria, spillet af Úrsula Corberó, som bor i Spanien og ikke kender til hans hemmelige liv som snigmorder.
Denne nye dimension tilføjer en menneskelig konflikt, da The Jackal nu har noget at miste, hvilket gør hans beslutninger mere komplekse og følelsesladede. I modsætning til filmen, hvor The Jackal er en kold og kalkuleret dræber uden følelsesmæssige bånd, giver serien ham en personlighed og dybde, som menneskeliggør karakteren.
Ny stil og tempo
Mens filmen fra 1973 er kendt for sin langsomme og metodiske spændingsopbygning, har den nye serie et hurtigere tempo og en mere actionpræget stil. Serien benytter også moderne teknologi og spionudstyr, som ikke eksisterede i 60’erne, hvilket giver et mere nutidigt præg.
Eddie Redmayne har beskrevet serien som en blanding af gammeldags spionhåndværk og moderne thriller-elementer. Serien bevarer noget af den analoge charme fra den oprindelige film, men tilfører samtidig nye spændingsmomenter med nutidens teknologi og politiske landskab.
Hvordan klarer serien sig i forhold til filmen?
Filmen fra 1973 betragtes stadig som en mesterlig thriller og er kendt for sin realistiske og detaljerede skildring af The Jackals planlægning og flugt. Serien tager en mere følelsesmæssig og karakterdrevet tilgang og tilføjer moderne politiske temaer og personlige konflikter.
Hvorvidt man foretrækker filmen eller serien, afhænger af smag og forventninger. Filmpurister vil måske savne den historiske præcision og den minimalistiske fortællestil, mens nye seere sandsynligvis vil sætte pris på seriens komplekse karakterer og højere tempo.
Sjakalen kan ses på SkyShowtime.
![]()
Læs også: