Film
Sådan formåede Dexter Morgan at overleve efter slutningen på Dexter: New Blood
Den ikoniske seriemorder er tilbage.
Det burde egentlig være slut. Dexter Morgan blev skudt i brystet, blodet dryppede i sneen, og Dexter: New Blood afsluttede det hele med en kugle og en slags moralsk opgørelse. Men nej – Showtime havde alligevel én død mere, de kunne pille ved. For nu vender den ikoniske seriemorder tilbage i Dexter: Resurrection, og ja, Michael C. Hall er med igen.
Fra kold død til varm opstandelse
Sidste gang vi så Dexter, var han på vej mod det evige mørke, skudt af sin søn Harrison som et symbolsk stop for generations-traumer og blodig karma. Serien New Blood efterlod ikke meget tvivl – han blødte ud i sneen, og credits rullede.
Men i prequel-serien Dexter: Original Sin – der foregår før den oprindelige serie – får vi et hint: Dexter nævner i en drømmelignende sekvens, at når du er tæt på døden, “så ser du dit liv passere for dine øjne.” Den lille replik satte gang i spekulationerne, og nu ved vi hvorfor. Han døde ikke.
Ifølge seriens skaber Clyde Phillips blev Dexter faktisk reddet – på grund af vejret. Ja, du læste rigtigt. I et interview fortæller han, at havde han været skudt på en sommerdag, var han død. Men kulden bremsede blodtabet, og han blev fundet og bragt til hospitalet. Voilà – en ny sæson kunne begynde.
Hvad er Dexter: Resurrection egentlig?
Den nye serie fortsætter direkte fra New Blood, som om intet var sket. Den tredje inkarnation – efter originalen og første spinoff – genopliver Bay Harbor Butcher, og det lader til, at folk faktisk er ombord. IGN giver den 8/10 og kalder det hele “overraskende velbegrundet”. Og mere end det – Resurrection scorer 100 % på Rotten Tomatoes. Jep. Hundrede.
Anmelder Richard Roeper beskriver serien som “dybt forankret i den oprindelige series mørke tone”, og flere kritikere fremhæver, at det ikke føles som en cashgrab, men snarere som en ægte fortsættelse af karakterens psykologiske rejse.
Et univers, der nægter at dø
Med Dexter: Original Sin som baggrund og Resurrection som direkte opfølger på New Blood, har vi nu en Dexter-trilogi, der spænder over ungdom, voksenliv og (næsten) efterliv. Serien nægter at dø – meget lig hovedpersonen selv – og selv efter en dødsscene i slowmotion er der stadig flere lag i Dexter Morgans blodige psyke, som publikum åbenbart gerne vil dykke ned i.
Læs også: