Connery

Sådan bliver 2006

Kunstnerne fra DMA 2006 giver os et bud på deres år.

Sådan bliver 2006
Danish Music Awards 2006. Der er fyldt med god stemning i det efterhånden tilrøgede presserum og Rasmus og jeg går på jagt efter de kendte. Da de fleste deltagende til årets awardshow har en masse jern i ilden, så vil vi spørge dem: "Hvordan ser år 2006 ud for dig/jer?"

Første kunstner (i flere aspekter) vi får fat i, er Anders Matthesen aka. "Anden". Vi spørger ind til de kommende fremtidsplaner og han ved helt sikkert, hvordan 2006 vil blive: "Tæt, men uden stress," er hans første reaktion. Han ser glad og afslappet ud, mens han holder sin Buddhist kæde i hånden. Med soloalbummet "Soevloes" på gaden, one man shows og optrædener på sommerens festivaler, lyder det til at Anden går en travl tid i møde. "Indtil nu har det jo været et meget indelukket år med arbejde på pladen og mit one man show. Så nu kommer belønningen for det hårde arbejde, - det mere udadvendte år," smiler han og ser ud til at være spændt på de kommende måneder.

Carpark North's 2006
Da Carpark North træder ind i presserummet, ser de utroligt glade ud for deres award for "Årets Danske Musikvideo". De var oppe imod nogle rigtig gode videoer, efter min mening, så det må have været en fed sejr, at kunne gå hjem med en award for "Human". Derudover lyder det til, at vi snart får nyt fra bandet. "Vi går og pusler med lidt nyt materiale. Vi håber på at kunne gå i studiet til sommer," sagde trommeslager i CPN, Morten med et kæmpe smil på læben. "Hvis vi er meget heldige, er der måske noget klar til februar." Carpark North skal tournere i både Schweiz, Tyskland, Finland, Sverige og Norge det næste stykke tid, og så er der også sommerens festivaler at se frem til.
ANNONCE
Sådan bliver 2006
Rock Hard Power Spray går rundt i presserummet og ser ud til at nyde deres nye stjernestatus. Deres første reaktion på spørgsmålet, om hvordan året bliver, var kort og godt: "Fantastisk!" Det lyder til, at de roder lidt med tanken om at flytte til udlandet, men indtil videre er de glade for at bo i Odense. "Det ligger jo trods alt ret centralt, om man så skal spille et job i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, men hvis vi skulle flytte, ville det blive til udlandet."

Vi spotter til sidst forsanger Jonas Bjerre fra Mew, som var en af de helt store awardvindere i år. TV-2 kunne gå hjem med 4 priser og Mew endte med at hive samme antal til sig, nemlig "Årets Danske Album", "Årets Danske Sanger", "Årets Danske Gruppe" og "Årets Danske Rock Udgivelse". Jonas Bjerre virker helt afslappet efter en så stor sejr, men de drenge må jo efterhånden også være vant til al den opmærksomhed. Det har ihvertfald været en bekræftende belønning for hårdt arbejde på pladen "Mew And The Glass Handed Kites". Da vi spørger Jonas Bjerre om de følgende måneder, er det tydeligt at høre, de får nok at se til. "Vi skal tournere indtil slutningen af maj måned," siger han og nævner lande som Tyskland og Italien.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce