Så langt væk skal du være fra en atombombe for at være i sikkerhed

Atombomber er noget, de fleste af os forbinder med gamle sort-hvide klip, Cold War-snak og science fiction. Men realiteten er, at truslen stadig eksisterer – og det rejser et simpelt, men klamt spørgsmål: hvor langt væk skal man egentlig være, hvis man vil overleve sådan én?

Her kigger vi på tallene, effekterne og de scenarier, hvor det måske er muligt at klare den.

Det kommer an på bombens størrelse

Først og fremmest: atomvåben kommer i mange størrelser. Hiroshima-bomben fra 1945 var på omkring 15 kiloton TNT, og dræbte over 140.000 mennesker. I dag findes der bomber, der er op til 50 megaton – det svarer til over 3.000 Hiroshima-bomber i én pakke.

Men for at holde det nogenlunde realistisk, tager vi udgangspunkt i en moderne, taktisk atombombe på ca. 100 kiloton. Det er ikke den største, men stadig helt absurd ødelæggende.

0–1 km: Fordampet

Er du inden for en radius på én kilometer fra eksplosionens centrum, er du bare… væk. Temperaturen overstiger overfladen på solen, og både du, din bygning og alle dine naboer bliver fordampet på under et sekund. Det her er Ground Zero, og her overlever intet.

1–3 km: Ild, trykbølger og død

Lidt længere væk, men stadig inden for tre kilometer, er du stadig i den sikre død. Trykbølgen fra eksplosionen kan smadre bygninger som legoklodser, og varmestrålingen giver forbrændinger, selv hvis du står i skygge. Mennesker her dør af trykket, ilden eller af bygninger, der vælter ned over dem.

3–8 km: Måske… men næppe

Nu er vi i et område, hvor du måske har en chance – hvis du er heldig, bag noget solidt og reagerer hurtigt. Vindhastighederne er stadig ekstreme, og varmestrålingen kan give tredjegradsforbrændinger på blot sekunder. Der er også risiko for dødelige skader fra glas, murbrokker og flyvende biler.

8–20 km: Radioaktivt dødsregn

Du overlever muligvis eksplosionen – men nu kommer det radioaktive nedfald. Partikler, støv og aske fra svampe­skyens indre falder ned, og det kan være dødeligt at indånde eller opholde sig i det uden beskyttelse. Hvis du ikke er indenfor og i kælder, begynder kroppen langsomt at kollapse af stråling.

20–50 km: Du ser lysglimtet – og mærker chokket

Herude overlever de fleste eksplosionen, men bliver måske stadig ramt af en chokbølge, blændet af lysglimtet eller eksponeret for lavere niveauer af radioaktivt nedfald. Især hvis vinden bærer det direkte i din retning. Overlever du første døgn, er det stadig en god idé at søge beskyttelse.

100+ km: Den psykologiske sikkerhedszone

Når du er mere end 100 kilometer væk, og vinden ikke sender nedfaldet imod dig, er du ude af den akutte farezone. Trykbølgen når dig ikke. Strålingen er for lav. Og du har tid til at komme i sikkerhed, hvis det bliver nødvendigt. Det er her, de rigtige overlevelseschancer begynder.

Hvad skal man så gøre?

Hvis du en dag skulle være så uheldig at se en svampesky i horisonten, så gælder tre hurtige regler:

• Inde > Ude – Kom indendørs, helst i kælder eller betonbygning.
  
• Lavt > Højt – Gå nedad; kældre beskytter bedre end taglejligheder.
  
• Bliv inde – Vent minimum 24-72 timer, før du forlader stedet.
  

Bonus: Hvis du har en kælder med nødrationer, vand og batteridrevet radio, så har du en reel chance for at overleve – selv ret tæt på.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.