Connery

Rygte: Diablo 4 udkommer tidligere end forventet

Mon Diablo 4 kun er et halvt år væk?

Den længe ventede næste installation i Blizzard Entertainments populære Diablo-franchise har været længe undervejs, men nye rygter tyder på at Diablo 4 er klar til dets ivrige fanbase tidligere end forventet. 

Ved udgangen af 2021 udsatte Blizzard Diablo IV på ubestemt tid - dengang var det blandt andet som følge af de mange udfordringer som virksomheden arbejdede med på arbejdsmiljø-fronten. Senere blev det bekræftet at spillet ville udkomme en gang i 2023 (Noget de fleste Diablo-fans ville tolke som: 2025), men nu ser det ud til, at spillet rent faktisk kommer noget tidligere end forventet. 

Det er mediet Windowscentral, der ifølge egne anonyme kilder, melder at Blizzard Entertainment planlægger en storstilet markedsføringsindsats for Diablo 4 omkring december måneds Game Awards - som altså kunne tyde på, at Diablo IV allerede udkommer i april måned 2023. 

I samme regnestykke, forudser man også, at Diablo 4's åbne beta-session allerede kan åbne for pre-orders i februar 2023. For helvede, det lyder spændende. 

Det giver rigtig god mening, at Blizzard nu skulle være klar til at fokusere helhjertet på lanceringen af det komme spil - efter en veloverstået lancering af Overwatch 2

ANNONCE
Del

Seneste nyt