Rygestop
I 2007 står den på nationalt rygestop.
Spørgsmålet er, hvordan vi kommer ud af tågerne? Hvad er der på den anden side af nikotinen? Hvordan ser vi ud, når vi ikke er askegrå i skærmen, og hvad skal vores læger foretage sig, når antallet af kræftpatienter stagnerer?
Jeg arbejder selv i restaurationsbranchen, og jeg glæder mig overordentligt til, at det der rygermareridt stopper. Jo I får lov at tude i nogle dage om, hvilket ekstremt diskriminerende land Danmark er, og hvor jaget I er i det forbudssamfund, vi kalder Danmark.
Vi har jo i forvejen forpestet de hvide ligkistesøm med afgifter på alt, der kan forkorte livet med bare et minimum. Jeg er supertræt af rygernes argumenter.
"Jamen I diskriminerer os rygere, vi har intet frirum!"
- nej det kunne måske være fordi, at jeres vane er dødelig for andre? Kunne det være fordi, passiv rygning også er en hyppig dødsårsag. Jeg slæber jo heller ikke riffel hjem til jer og skyder lidt til højre og venstre og bliver barnefornærmet, når I beder mig om at gå. Hvad fanden er det for et argument, selvfølgelig må I ikke være dødelige for andre end jer selv. Det må voldsmænd, mordere, voldtægtsmænd og Rudy Frederiksen heller ikke, derfor bliver de frataget nogle friheder og muligheder, der gør, at de ikke er til skade for samfundet. Det er ikke diskrimination, det er lovgivning.
Jeg arbejder selv i restaurationsbranchen, og jeg glæder mig overordentligt til, at det der rygermareridt stopper. Jo I får lov at tude i nogle dage om, hvilket ekstremt diskriminerende land Danmark er, og hvor jaget I er i det forbudssamfund, vi kalder Danmark.
Vi har jo i forvejen forpestet de hvide ligkistesøm med afgifter på alt, der kan forkorte livet med bare et minimum. Jeg er supertræt af rygernes argumenter.
"Jamen I diskriminerer os rygere, vi har intet frirum!"
- nej det kunne måske være fordi, at jeres vane er dødelig for andre? Kunne det være fordi, passiv rygning også er en hyppig dødsårsag. Jeg slæber jo heller ikke riffel hjem til jer og skyder lidt til højre og venstre og bliver barnefornærmet, når I beder mig om at gå. Hvad fanden er det for et argument, selvfølgelig må I ikke være dødelige for andre end jer selv. Det må voldsmænd, mordere, voldtægtsmænd og Rudy Frederiksen heller ikke, derfor bliver de frataget nogle friheder og muligheder, der gør, at de ikke er til skade for samfundet. Det er ikke diskrimination, det er lovgivning.
Et andet gyldent argument er:
"Jamen vi er jo nærmest afhængige, så hvis vi ikke må ryge besøger vi ikke restauranterne!"
Det var da bare brandærgeligt, så må I jo gøre som de andre narkomaner og holde jer væk. Det er mange årtusinder siden - som i aldrig - at narkomaner sad og fiksede sig i armen på pæne københavnske restaurationer.
"Jamen rygere mødes altid over rygningen, det er en social ting, og det er da hyggeligt!"
Tosser tiltrækker tydeligvis hinanden. Jeg synes, det er glimrende at mødes over en fælles interesse eller hobby. At rygernes hobby så er for tidlig død, finder jeg en smule morbidt, men på den anden side er det heller ikke mig, der sidder tilbage med et udtalt dødsønske og prøver at formulere et brev til min nærmeste familie om at slukke respiratoren og sætte en stopper for den helvedes sygdom, de kalder kræft.
Det, jeg prøver at sige, er: Kvit nu smøgerne, folkens! Prøv et liv uden grim hud, grimme lunger og grimme vaner. Det er simpelthen så ucharmerende, når I prøver at booste jeres ego med en rygende hvid pind. Det spiller ikke, og det er ikke i orden. Selvfølgelig er vi et samfund, der er nødt til at lovgive os ud af et utroligt højt tal af døde af lungekræft, lige så vel som vi er et samfund, der er nødt til at lovgive os ud af problemet med fedme. Forskellen er bare at fedme ikke dræber andre og er ikke farligt for omverden - bare dyrt.
Så træd ud af tågerne og se verden. Den er faktisk smuk uden røgen.
"Jamen vi er jo nærmest afhængige, så hvis vi ikke må ryge besøger vi ikke restauranterne!"
Det var da bare brandærgeligt, så må I jo gøre som de andre narkomaner og holde jer væk. Det er mange årtusinder siden - som i aldrig - at narkomaner sad og fiksede sig i armen på pæne københavnske restaurationer.
"Jamen rygere mødes altid over rygningen, det er en social ting, og det er da hyggeligt!"
Tosser tiltrækker tydeligvis hinanden. Jeg synes, det er glimrende at mødes over en fælles interesse eller hobby. At rygernes hobby så er for tidlig død, finder jeg en smule morbidt, men på den anden side er det heller ikke mig, der sidder tilbage med et udtalt dødsønske og prøver at formulere et brev til min nærmeste familie om at slukke respiratoren og sætte en stopper for den helvedes sygdom, de kalder kræft.
Det, jeg prøver at sige, er: Kvit nu smøgerne, folkens! Prøv et liv uden grim hud, grimme lunger og grimme vaner. Det er simpelthen så ucharmerende, når I prøver at booste jeres ego med en rygende hvid pind. Det spiller ikke, og det er ikke i orden. Selvfølgelig er vi et samfund, der er nødt til at lovgive os ud af et utroligt højt tal af døde af lungekræft, lige så vel som vi er et samfund, der er nødt til at lovgive os ud af problemet med fedme. Forskellen er bare at fedme ikke dræber andre og er ikke farligt for omverden - bare dyrt.
Så træd ud af tågerne og se verden. Den er faktisk smuk uden røgen.
