Personer
Ryan Reynolds’ SNL-joke kan blive dyr: Baldonis advokater kalder det chikane
Publikum lo, men Baldonis advokater lyttede med
Ryan Reynolds er kendt for sin skarpe tunge og evne til at spidde enhver situation med en velplaceret joke.
Men denne gang kan det have været et selvmål.
Under den stjernespækkede 50-års jubilæumsudgave af Saturday Night Live kom han med en bemærkning, der nu risikerer at blive brugt imod ham og hans hustru, Blake Lively.
En joke med alvorlige konsekvenser
Under et segment, hvor han skulle stille spørgsmål til Tina Fey og Amy Poehler, lagde Reynolds ud med et tilsyneladende uskyldigt:
“Jeg har et spørgsmål.” Efter en høflig velkomst fra de to værter svarede han med et stramt ansigt:
“Fantastisk – hvorfor, hvad har du hørt?”
Publikum lo, men Baldonis advokater lyttede med. Ifølge Page Six overvejer Baldonis forsvar nu at bruge denne joke som bevis på, at Reynolds og Lively forsøger at gøre grin med og undergrave sagens alvor.
Livelys anklager og Baldonis modangreb
Blake Lively har anklaget Justin Baldoni for seksuel chikane og forsøg på karaktermord i forbindelse med filmen It Ends With Us, en filmatisering af Colleen Hoovers bestseller.
Lively hævder, at Baldoni ikke bare har skadet hendes professionelle ry, men aktivt har arbejdet på at ødelægge hendes karriere gennem en koordineret smædekampagne.
Baldoni nægter alt og har i stedet sagsøgt Lively, Reynolds og deres PR-team for ærekrænkelse og afpresning i en modretssag til en værdi af 400 millioner dollars.
Ryan Reynolds møder kritik
Mens nogle fandt Reynolds’ joke uskyldig og en måde at lette stemningen på, har eksperter og kritikere ikke været lige så begejstrede.
Den kliniske socialrådgiver Shari Botwin har i en udtalelse til Daily Mail sagt, at Reynolds med sin kommentar
“forkstærker voldskultur og får ofre til at tie stille.”
Hun understreger, at sådanne jokes trivialiserer alvorlige sager som seksuel chikane og kan få andre til at føle, at deres oplevelser ikke bliver taget alvorligt.
Blake Livelys reaktion – nervøs latter eller en kontrolleret facade?
Kropssprogsekspert Judi James har analyseret både Reynolds’ optræden og Blake Livelys kropssprog under showet.
Ifølge hende var Livelys smil anstrengt, hendes øjne smalle, og hendes ansigt bar præg af en blanding af nervøsitet og uro.
”Da Ryan siger ‘Hvad har du hørt?’, falder hendes smil, og hun drejer hurtigt hovedet mod ham med en mere alvorlig mine,” forklarer James.