Connery

Ryan Gosling har fået sin egen trailer til Barbie-filmen

Gosling performer med sangen I'm Just Ken

Ryan Gosling er efterhånden lige dele kendt for sine skuespilpræstationer romantiske film som 'La La Land' og actionfilm som 'Drive', og nu er han klar til at indtage lærredet i en helt ny kontekst. Gosling medvirker nemlig i den kommende Barbie-film instrueret af Greta Gerwig, hvor han har fået rollen som Ken.

Lige nu er alle øjne rettet mod den særlige trailer, Warner Bros. har udsendt, dedikeret til Goslings karakter, Ken. I traileren får vi en smagsprøve på et af filmens musiknumre, "Just Ken", som er sunget af Gosling selv.

Sangen handler om at komme til rette med sin middelmådighed og andre eksistentielle bekymringer. Den fremhæver Ken's kamp med at være nummer to efter Barbie og hans ulykkelige kærlighed til hende.

Ud fra sangteksterne kan vi formode, at filmen vil dykke dybere ind i Kens personlige rejse, hvor han konstant kæmper med at være i Barbies skygge ("Doesn't seem to matter what I do / I’m always number two") og hans uforløste følelser for hende ("Where I see love she sees a friend").

Goslings karriere har altid været præget af alsidighed, og rollen som Ken i Barbie-filmen er ingen undtagelse. Det bliver spændende at se, hvordan publikum vil tage imod filmen, når den rammer biograferne den 20. juli.

ANNONCE
Ryan Gosling - I'm Just Ken
Del

Seneste nyt