Rustur, Del 1
Skribenten har været på rustur og det var en hård uge, der bød på øl, udfordringer og godt humør!
Som indledende kommentar vil jeg fortælle, at der ingen billeder er fra rusturen, idet jeg ønsker at beskytte mine holdkammerater, vejledere og ikke mindst mig selv!
Men bare rolig... Jeg har været ude at finde billeder af andre folk, der holder fest. Så kan I kigge på dem og forestille jer at det er fra denne rustur.
Den store forskel på rusturen, i forhold til andre år, er, at der er kommet en strengere alkoholpolitik. Det skyldes, at en eller anden tøs sidste år har følt sig presset til at drikke. Det fik ledelsen til at skride ind og stramme op på reglerne. Min frygt var, at det nu skulle være en kedelig affære, hvor vi skulle binde knob og lave snobrød. Jeg tog fejl...
Det hele startede den 16. august 2004. Her snakker jeg ikke om rusturen men om den første dag i introforløbet. Nervøsiteten var at spore hos de fleste. Dog havde jeg det lidt nemmere, idet jeg allerede har gået på en videregående uddannelse, men det vil jeg slet komme nærmere ind på!.
Efter vejlederne havde fået rystet os lidt sammen i løbet af ugen med
Tirsdag d. 24 august
Vi mødtes en masse unge mennesker ude foran Forum. Vejlederne var klædt i alt fra kokostume til lejesoldat. Mens de første morgenbajere gled ned, begyndte stemningen så småt at brede sig. Bus efter bus ankom, der skulle transportere de forskellige hold rundt i Danmark. For mit eget tilfælde gik turen til Langeland.
På busturen kom der yderligere lidt alkohol indenbords, og efter alle havde råbt det obligatoriske LIMBO, da vi kørte over Storebæltsbroen, var der pludselig ikke så langt.
Vi ankom og blev indkvarteret i noget, der mindede meget om en spejderhytte. De omkringliggende naboer skulle dog nok få at vide, at vi ikke ville opføre os som artige spejdere de kommende dage. Langt fra. Vi kunne på det tidspunkt nærmere betegnes som en tikkende bombe, der skulle eksplodere når som helst. Lidt af trykket blev dog taget efter, at en af mine holdkammerater smadrede et vindue. Der havde vi været der i ca. 3 minutter.
Aftenen bød på en halvhjertet Hawaii fest, men det var egentlig også lige meget. For det gik ud på at drikke og lære hinanden at kende. Og det er netop det, der er essensen af en rustur; Lære de mennesker at kende, som man skal have op- og nedture med, lave opgaver med, feste med osv. Jeg vil ikke sige, at det er sølle, men man lærer altså meget om folk, når de er fulde. Så personligt synes jeg ikke, at der er noget forkasteligt i konceptet. Senere på aftenen eskalerede det måske en smule, da en kammerat og jeg besluttede os for at sniffe sukker. Det var som at have en slikkepind siddende i næsen i et par timer. Ikke anbefalelsesværdigt.
Vi ankom og blev indkvarteret i noget, der mindede meget om en spejderhytte. De omkringliggende naboer skulle dog nok få at vide, at vi ikke ville opføre os som artige spejdere de kommende dage. Langt fra. Vi kunne på det tidspunkt nærmere betegnes som en tikkende bombe, der skulle eksplodere når som helst. Lidt af trykket blev dog taget efter, at en af mine holdkammerater smadrede et vindue. Der havde vi været der i ca. 3 minutter.
Aftenen bød på en halvhjertet Hawaii fest, men det var egentlig også lige meget. For det gik ud på at drikke og lære hinanden at kende. Og det er netop det, der er essensen af en rustur; Lære de mennesker at kende, som man skal have op- og nedture med, lave opgaver med, feste med osv. Jeg vil ikke sige, at det er sølle, men man lærer altså meget om folk, når de er fulde. Så personligt synes jeg ikke, at der er noget forkasteligt i konceptet. Senere på aftenen eskalerede det måske en smule, da en kammerat og jeg besluttede os for at sniffe sukker. Det var som at have en slikkepind siddende i næsen i et par timer. Ikke anbefalelsesværdigt.
Onsdag d. 25 august
Den efterfølgende morgen blev stærkt præget af tømmermænd, men jeg fik da både badet i det 3 cm kolde hav og drukket en morgenbajer. Efter at jeg faldt på badebroen og smadrede min ankel, blev vi dog enige om at låne den private badebro, der lå lidt længere henne ad stranden. Her blev vi mødt af en sur kælling, der mente, at vi larmede alt for meget. Halv brandert og halv ligegyldighed fik mig til at sige: "Prøv nu at hør her. Vi er jo ikke kommet for at spille bridge og sippe rødvin. Vi rejser på fredag, så skal du nok få fred!". Tilsyneladende trøstede det hende ikke synderligt.
Onsdag aften blev uforglemmelig. Det var togafest, og i mens pigerne gjorde lokalerne klar, skulle drengene udsættes for mandomsprøver og udfordringer. Vi var nogle stykker, som udfordrede vejlederne. I hvilke discipliner vidste vi dog ikke. Vi blev sat ved et bord, og først skulle jeg og en anden udfordre en af vejlederne. Der blev sat en tildækket tallerken foran os hver. Det viste sig at være en hel plade Marabou mælkechokolade, der skulle spises på tid. Vi vandt (naturligvis) og blev de heldige ejere af en flaske sprut på en tur, der i forvejen ikke manglede våde varer.
Andre udfordere kom til og det bød på underholdende Jackass-lignende discipliner som: drik 2 liter mælk, spis 15 æg osv. Finalen gik ud på at spise en Jaka Bov. Det var nok det klammeste, jeg længe har set, og brækket fløj da også til højre og venstre efterfølgende.
Sidste mandomsprøve foregik nede på stranden.
Da lille Lise på 5 år og hendes mor tænkte, at de ville slendre ned ad stranden en onsdag aften, vidste de ikke, hvad der gik dem i møde. De havde nok ikke regnet med at blive mødt af en vejleder i Jesus-outfit, der beordrede 50 togaklædte festaber til at tage yderligere 10 armbøjninger.
Da prøverne var slut blev vi ført ind i hytten hvor pigerne vaskede vores fødder, madede os med vindruer og masserede os. Resten af den nat husker jeg dårligt, men sjovt var det da. Det var i hvert fald en smuk aften på mange måder...
Fortsættelse følger...
Den efterfølgende morgen blev stærkt præget af tømmermænd, men jeg fik da både badet i det 3 cm kolde hav og drukket en morgenbajer. Efter at jeg faldt på badebroen og smadrede min ankel, blev vi dog enige om at låne den private badebro, der lå lidt længere henne ad stranden. Her blev vi mødt af en sur kælling, der mente, at vi larmede alt for meget. Halv brandert og halv ligegyldighed fik mig til at sige: "Prøv nu at hør her. Vi er jo ikke kommet for at spille bridge og sippe rødvin. Vi rejser på fredag, så skal du nok få fred!". Tilsyneladende trøstede det hende ikke synderligt.
Onsdag aften blev uforglemmelig. Det var togafest, og i mens pigerne gjorde lokalerne klar, skulle drengene udsættes for mandomsprøver og udfordringer. Vi var nogle stykker, som udfordrede vejlederne. I hvilke discipliner vidste vi dog ikke. Vi blev sat ved et bord, og først skulle jeg og en anden udfordre en af vejlederne. Der blev sat en tildækket tallerken foran os hver. Det viste sig at være en hel plade Marabou mælkechokolade, der skulle spises på tid. Vi vandt (naturligvis) og blev de heldige ejere af en flaske sprut på en tur, der i forvejen ikke manglede våde varer.
Andre udfordere kom til og det bød på underholdende Jackass-lignende discipliner som: drik 2 liter mælk, spis 15 æg osv. Finalen gik ud på at spise en Jaka Bov. Det var nok det klammeste, jeg længe har set, og brækket fløj da også til højre og venstre efterfølgende.
Sidste mandomsprøve foregik nede på stranden.
Da lille Lise på 5 år og hendes mor tænkte, at de ville slendre ned ad stranden en onsdag aften, vidste de ikke, hvad der gik dem i møde. De havde nok ikke regnet med at blive mødt af en vejleder i Jesus-outfit, der beordrede 50 togaklædte festaber til at tage yderligere 10 armbøjninger.
Da prøverne var slut blev vi ført ind i hytten hvor pigerne vaskede vores fødder, madede os med vindruer og masserede os. Resten af den nat husker jeg dårligt, men sjovt var det da. Det var i hvert fald en smuk aften på mange måder...
