Rusland trækker på fredsaftalen: Kræver flere indrømmelser

Forestil dig, at du forhandler fred med en fyr, der først siger “ja”, men lige bagefter:

“Men kun hvis du også giver mig din pung, din cykel og retten til at vande dine planter.”

Det er nogenlunde dér, vi er i forhold til den såkaldte Black Sea-initiativ-aftale mellem USA og Rusland.

Ja vi har en aftale men først…

Tidligere i dag meddelte Det Hvide Hus, at der var opnået en aftale mellem USA, Ukraine og Rusland om at pause angreb i Sortehavet og beskytte energiinfrastruktur.

En form for diplomatisk win, eller det troede vi i hvert fald.

Men surprise, surprise: Kreml er ude med en opfølger, og deres version lyder sådan her:

“Jep, vi har aftalt noget… men det gælder først, når I løfter sanktionerne mod vores banker og landbrugseksport.”

Eller på russisk: Diplomati med betingelser og twist ending.

Det nye russiske forhandlingsmantra

Ifølge Kreml skal sanktionerne mod russiske finansinstitutioner og landbrugsvirksomheder fjernes, før nogen pause i angrebene kan blive en realitet.

Vi taler banker, eksportfirmaer, gødning og fragtforsikringer – hele pakken.

De vil også have fjernet restriktioner på skibe, der fragter mad og maskiner, fordi… selvfølgelig skal landets krigsøkonomi lige smøres lidt, før missilerne holder pause.

Ukraine? De siger, at amerikanerne mente, aftalen trådte i kraft så snart den blev annonceret. Klassisk “vi troede, vi havde en deal” vs. “det står med småt, kammerat”.

Og USA? De sidder lige nu midt i en diplomatisk version af “du sagde det først!” og “nej, du gjorde!”, mens Europa stadig ikke aner, om de også skal lempe deres egne sanktioner.