Verden

Rusland benægter ikke spionage i britiske farvande: Kalder truslen “opfundet”

De mener ikke at England bør føle sig truet.

Rusland benægter ikke spionage i britiske farvande: Kalder truslen “opfundet”
Foto: Strood - Russian submarine by Dave Bevis, CC BY-SA 2.0, via Wikimedia Commons

Et par diskrete sensorer på havbunden, nogle miniubåde og lidt russisk diplomati med drys af sarkasme.

Det lyder som starten på en James Bond-film, men ifølge britiske myndigheder er det bare endnu en dag i 2025’s geopolitiske havstrøm.

“Jeg benægter det ikke…”

Ruslands ambassadør i Storbritannien undlod at benægte anklagerne om, at Rusland har anbragt sensorer i havet omkring de britiske øer.

Sensorerne menes at være sat op for at overvåge de fire britiske Vanguard-ubåde, som bærer atommissiler.

“Jeg vil ikke benægte det, men jeg undrer mig over, om vi overhovedet har interesse i at overvåge alle britiske ubåde med meget gamle og forældede atomvåben,” lød det fra ambassadøren ifølge BBC.

På direkte spørgsmål om truslen fra Rusland mod Storbritannien, svarede han: “Den trussel er opfundet, absolut, der er ingen trussel fra Rusland mod Storbritannien.”

Trump kalder Harvard “en joke”, der underviser i “had og dumhed”

Læs også: Trump kalder Harvard “en joke”, der underviser i “had og dumhed”

Hybridkrig, sensorer og miniubåde i opladning

Udtalelserne falder kort efter, at Sunday Times offentliggjorde en større undersøgelse i starten af april.

Her beskrives, hvordan britiske myndigheder har opdaget russiske sensorer i havet, og at disse potentielt bruges til at opsnappe data om Storbritanniens atomubåde.

Forsvarsministeriet har kaldt anordningerne en trussel mod national sikkerhed og et eksempel på den “gråzonekrig”, som Vladimir Putin fører mod Vesten.

En krig, der ligger lige på grænsen mellem klassisk efterretning og fuld konfrontation.

Fjernstyrede platforme

Tobias Ellwood, tidligere forsvars- og udenrigsminister, tilføjer, at sensorerne kun er halvdelen af historien.

Ifølge ham har Rusland også placeret fjernstyrede platforme på havbunden ud for Storbritanniens kyst.

De fungerer som opladningsstationer for miniubåde, der kortlægger landets undervandskabler, angiveligt med henblik på fremtidig sabotage.

Sporer spion- og krigsskibe

Tidligere i år offentliggjorde Royal Navy billeder af et russisk krigsskib, som blev sporet tæt på britisk territorialfarvand.

I januar oplyste forsvarsministeren, at Royal Navy overvågede et russisk spionskib, som angiveligt var i gang med at kortlægge Storbritanniens undervandsinfrastruktur.

En talsmand for Forsvarsministeriet slog fast, at “de, der truer Storbritannien eller vores allierede, skal ikke være i tvivl om, at vi vil forsvare vores undervandsinfrastruktur.”

19-årig sendt til berygtet fængsel i El Salvador af Trump-folk

Læs også: 19-årig sendt til berygtet fængsel i El Salvador af Trump-folk

James Webb finder tegn på udenjordisk liv: 99,7% sikkerhed

Læs også: James Webb finder tegn på udenjordisk liv: 99,7% sikkerhed