Connery

RSS for dummies

Rss, rdf, xml - som bruger af internettet har du nok på et eller andet tidspunkt set disse kryptiske forkortelser. Med hvad er det?

RSS for dummies
Se grundigt på billedet til højre.

Ser det rodet ud?


Med mindre du har en hjerne med et supereffektivt filter, der fjerner ulogisk information, vil du nok sige ja.

Jeg lover dig, at inden denne artikel er færdig, har du lært, hvordan du kan gøre rodekoden letlæselig.

Det du ser, er et såkaldt feed - de fåes med fornavne som: rdf-, rss-, xml-, news-, atom-, klip- og mange flere. Ja ja, kært barn har mange navne.

Men bag det rodede ydre ligger der nogle kloge menneskers ønske om at gøre information let tilgængeligt.

Lidt baggrundsviden:

Tilbage i 1999 lagde Netscape kimen for for det der i dag har udviklet sig til RSS-feeds. Inden da havde Microsoft forsøgt sig med The Channel Definition Format til Internet Explorer 4, hvilket aldrig blev det store hit.

Tilbage til RSS

I gamle dage blev RSS-feeds kaldt RDF (Resource Definition Format), og byggede på den simple idé, at information skulle deles gennem simple kanaler. At lave et simpelt format alle kunne benytte, og alle kunne læse, var det der havde højeste prioritet.

Siden da har formatet udviklet sig, men hele tiden har fokus været, at gøre informationen let at bearbejde, blandt andet ved at formatet tillader, at man selv kan definere sine meta-data (data om data).
ANNONCE
RSS for dummies
For den almene bruger af internettet vil ovenstående billede nok ikke rigtig give mening, men når jeg nu fortæller dig, at du let, og uden synderligt besvær kan få det til at se nogenlunde ud som på billedet her til venstre, begynder du måske at forstå idéen...

(Screenshot fra Mozilla Firefox)

Nyheder, fakta, sportsresultater...

Og kigger vi lidt på hvad nettet indeholder af feeds idag, bliver det tydeligere, at der her er tale om et stærkt værktøj til informationsformidling.

Alle store nyhedssider med respekt for sig selv, leverer idag deres nyheder via feeds, fx DR og TV2 og endda Connery!

Hvordan gør du så?

Har du Mozilla Firefox eller Mozilla Suite kan jeg anbefale Sage samt Feedview. Dem bruger jeg selv, og dem er jeg fint tilfreds med. Screenshot #2 er i øvrigt med Feedview aktiveret.

Vil du se, hvad der ellers findes af muligheder til Mozilla-produkterne, kan du kigge her:

Feed-læsere

Bruger du ikke Mozilla som browser...

... så har Google en lang liste med feed-læsere - der er både gratis programmer og dem man skal betale for.

Af dem man skal betale for, kan jeg anbefale Feed Demon.

Jeg håber du kan bruge disse små, effektive værktøjer i din dagligdag. Jeg er ihvertfald meget glad for dem, og bruger dagligt rss-feeds til at holde mig opdateret. Og det er effektivt, for jeg bliver ikke bombet med reklamer, men får istedet blot overskrifter, og i visse tilfælde også en appetitvækker og/eller artikelteksten, serveret på en let og overskuelig måde.

Direkte links til udvalgte feeds:

Nyheder:

Dr - Alle nyheder

TV2 - Nyhederne

Sport:

DR - Sporten

TV2 - Sporten

Teknologi:

Newz.dk - Nyheder
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce