Connery

Roskilde Festival med god nyhed: Vi er meget taknemmelige

Roskilde Festival 2020 er aflyst på grund af COVID-19, og derfor må man vente med afholdelsen af den 50. Roskilde Festival til 2021. 

Tidligere på året blev det meldt ud, at folk der havde sikret sig en partout-billet til RF20, kunne blive siddende på billetten, og i stedet bruge den til Roskilde Festival 2021, eller udnytte muligheden for at få billetten refunderet, senest fredag den 8. maj 2020. 

85% fik ikke refunderet 

Roskilde Festival melder nu i en pressemeddelelse, at hele 85% af partoutbilletterne er blevet i de håbefulde festivalgæsters hænder. 

"Vi er meget taknemmelige for, at så mange har valgt overføre deres billet til næste års Roskilde Festival. Det betyder alverden for os at mærke den store opbakning fra vores deltagere. Konkret skaber opbakningen fundamentet for, at vi kan fortsætte arbejdet med at forberede den 50. udgave af Roskilde Festival i 2021. Vi glæder os til igen at kunne støtte initiativer, der arbejder for en positiv udvikling for børn og unge." lyder det fra festivalens talskvinde Christina Bilde.

De refunderede partoutbilletter sættes i salg tirsdag den 12. maj kl. 12:00 gennem Roskilde Festivals ventelister.

ANNONCE
Billetter til salg gennem ventelister

Tirsdag den 12. maj åbner Roskilde Festival for salget af alle refunderede partoutbilletter og Special Camping-produkter for folk, der har skrevet sig på venteliste.

 Det er muligt at skrive sig på ventelisten indtil 11. maj 2020 kl. 24.00, hvis man ønsker at købe en partoutbillet eller et Special Camping-produkt til Roskilde Festival 2021. Har man tilmeldt sig ventelisten for 2020-billetter, er man også automatisk tilmeldt 2021-billetter.

ANNONCE
Del

Seneste nyt