Connery

Roskilde Festival 2023 føjer Blur, Queens of the Stone Age og Tobias Rahim til plakaten

19 nye navne navne annonceret til næste års RF

Roskilde Festival 2023 har tilføjet et legendarisk hovednavn til plakaten  for RF 2023: Britpop-mestrene Blur - der vender tilbage til Orange Scene efter 20 års fravær. 

"Blur med Damon Albarn i front indkapsler, hvad Roskilde Festival står for: at være i konstant bevægelse og udvikle sig i samarbejde med nye partnere. Men på et fundament, vi alle kan være fælles om. Vi har dannet tæt parløb med Albarn siden Blurs første koncert på Roskilde Festival i 1992, og det er altid en stor fornøjelse at opleve, hvad han har med til det danske publikum." lyder det fra Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.

Fans af guitarrock kan også se frem til et gensyn med amerikanske Queens of the Stone Age, der til sommer spiller festivalpladsen op for femte gang - endda med et nyt album i bagagen.

De 19 nye navne støder til de første 16, der kickstartede næste års plakat.

ANNONCE

Her er alle de nye navne der er annonceret til Roskilde Festival 2023

  • Blur (UK)
  • Queens of the Stone Age (US)
  • Alice Glass (CA)
  • Japanese Breakfast (US)
  • Tove Lo (SE)
  • Tobias Rahim (DK)
  • Adekunle Gold (NG)
  • Bala Desejo (BR)
  • Big Freedia (US)
  • Debbie Sings (DK)
  • Ganger (DK)
  • Ithaca (UK)
  • Liraz (IR)
  • Melodi Ghazal (DK)
  • Nikki Lane (US)
  • ShaSimone (UK)
  • Sudan Archives (US)
  • Villano Antillano (PR)
  • Witch Club Satan (NO)
ANNONCE

En partoutbillet til sommerens festival koster 2400 kr. (plus gebyr), og en endagsbillet koster 1200 kr. (plus gebyr).

Find billetter på roskilde-festival.dk

Roskilde Festival 2023 finder sted fra 24. juni til 1. juli.

Del

Seneste nyt

Annonce