Roskilde 03
Connerys 2. Roskilde Festival. Nu er det sgu en tradition!
Her kommer så opfølgeren til Philip Wendelboe Hansens Roskilde artikel fra sidste uge. Denne artikel vil primært behandle det VIGTIGSTE Roskilde Festival element: Musikken. Jeg har valgt at levere artiklen i to bider. Primært fordi den ville blive temmelig lang alene (17 koncerter anmeldes. Karakterer gives på en skala fra 0-5). Så her leveres beretninger fra torsdagens og fredagens koncerter, og i nærmeste fremtid følger lørdagens og søndagens begivenheder. Håber det er ok med jer, for det bliver sgu ikke anderledes.
 Turen startede så sent som torsdag. Takket være DSB og ét styks Wildcard, blev undertegnede skudt af sted med 200 km/t mod Sjælland, og efter kun 4 timer satte toget sig til ro i Roskilde, hvor jeg nu på ny kunne lade mig forvilde af Roskilde officials, hvilke, for de flestes tilfælde, må siges at være mildere uegnede som turist-guider. Men efter en 4-5 forkerte retninger, faldt min vej da forbi check-in porten, og min musikalske rejse kunne nu for alvor begynde. Masser af mennesker, masser af telte, masser af alkohol, og masser af musik fra en masse kunstnere, der hver især skulle forsøge at udtale "Råskilda" fra "I need tickets" skilte, flagrende desperat over hovedet. Men så slår tanken én, at de sgu bare kunne have købt i tide. Sympatien falmer, og al energi kan atter rettes mod de kommende dages oplevelser.
Torsdag d. 26/6-03
17:30
Electric Six ***
 Turen startede så sent som torsdag. Takket være DSB og ét styks Wildcard, blev undertegnede skudt af sted med 200 km/t mod Sjælland, og efter kun 4 timer satte toget sig til ro i Roskilde, hvor jeg nu på ny kunne lade mig forvilde af Roskilde officials, hvilke, for de flestes tilfælde, må siges at være mildere uegnede som turist-guider. Men efter en 4-5 forkerte retninger, faldt min vej da forbi check-in porten, og min musikalske rejse kunne nu for alvor begynde. Masser af mennesker, masser af telte, masser af alkohol, og masser af musik fra en masse kunstnere, der hver især skulle forsøge at udtale "Råskilda" fra "I need tickets" skilte, flagrende desperat over hovedet. Men så slår tanken én, at de sgu bare kunne have købt i tide. Sympatien falmer, og al energi kan atter rettes mod de kommende dages oplevelser.
Torsdag d. 26/6-03
17:30
Electric Six ***
Første koncertoplevelse i år var den amerikanske femkant af rockmusikere, hvilkes musik baseres på kitchet og jokefyldt disco-garagerock. De åbnede Roskilde Odeon Torsdag eftermiddag, og leverede et show som forventet. Energifyldt, kikset med stil, men i længden lidt ensformigt, både musikalsk og showmæssigt. Musikken var som sådan i orden. Det var tilstrækkeligt rocket, og forsanger Dic Valentine"s stemme er da også velegnet hertil. Publikum blev da også henrykte, da hittet "Gay Bar" begyndte at drøne ud af højtalerne. Men efter 50 minutter, begynder man at blive træt af at se på forsangerens kiksede krumspring af danseforsøg, og lytte til de halvstjålne riffs, der, selvom der er lettere kopierede, stadig formår at blive ensformige og lidt langtrukne, og det var til stor dels bandets egen grad af selvironi og humor, der holdt koncerten stående.
22:00
Metallica ****1/2
22:00
Metallica ****1/2
Så blev det tid til de helt store og tunge drenge. Det kan godt være at Baby Woodrose åbnede orange Scene Torsdag aften, men der er vidst ingen tvivl om, at Orange i år først fik testet sejlene, da de 4 drenge fra Metallica satte teltet til søs, med rocken som vindkraft. Med et spritnyt album i ryggen, og 20 års fortid, skulle mængden af materiale ikke være noget problem. Desværre for nogen, og til glæde for en masse, havde Metallica nu valgt at snuppe numre fra bag-bag-kataloget. Det vil sige de helt tunge og hårde klassikere fra før "the Black Album".
 Der var tryk på, og på intet tidspunkt faldt de erfarne gutter igennem. Alle numre blev udført med perfekt præcision, også fra nykomne Basspiller Rob Trujillo, der som forventet trumlede rundt på scenen som en stor bjørn med motorikproblemer. Meget underholdende i sig selv egentligt.
 Af mellem-kataloget (altså de mere poppede albums; the Black Album, Load og Re-Load) blev der kun spillet 3 numre (alle fra the Black Album). "Sad But True", "Nothing Else Matters" og ekstranummeret "Enter Sandman".
 Udover en forrygende "Enter Sandman" som ekstranummer, fik publikum også "One" fra "...And Justice For All"-albummet, udført komplet med fyrværkeri og maskingeværsalver. Mere kan man sgu ikke forlange.
 Alt i alt, en virkeligt stor koncert, der fuldt ud levede op til den rocksyge drengerøvs forventninger. Eneste minus skulle efter min mening være lyden. Trommerne var alt for høje og markante. Det kan godt være, at Hr. Ulrichs trommespil er imponerende, og er en stor del af musikken, men med den lydstyrke stjal de simpelthen lydbilledet alt for ofte.
Fredag d. 27/6-03
12:00
Suspekt ***1/2 Læs Audion's anmeldelse af "Ingen Slukker the Stars"
De hardcore drengerøve fra Albertslund, der tidligere har været nævnt her på Audion ved udgivelse af deres nyeste plade "Ingen Slukker the Stars", havde fået luksuspladsen klokken 12 om morgenen på Roskilde Pavillion, og man kan vidst sagtens formode, at størstedelen af deres tilhængere lå og mærkede tømmermændene vokse i takt med temperaturen i deres iglotelt, imens de efterhånden halvgarvede hip-hoppere fra F.I.P. leverede deres show.
 Der var tryk på, og på intet tidspunkt faldt de erfarne gutter igennem. Alle numre blev udført med perfekt præcision, også fra nykomne Basspiller Rob Trujillo, der som forventet trumlede rundt på scenen som en stor bjørn med motorikproblemer. Meget underholdende i sig selv egentligt.
 Af mellem-kataloget (altså de mere poppede albums; the Black Album, Load og Re-Load) blev der kun spillet 3 numre (alle fra the Black Album). "Sad But True", "Nothing Else Matters" og ekstranummeret "Enter Sandman".
 Udover en forrygende "Enter Sandman" som ekstranummer, fik publikum også "One" fra "...And Justice For All"-albummet, udført komplet med fyrværkeri og maskingeværsalver. Mere kan man sgu ikke forlange.
 Alt i alt, en virkeligt stor koncert, der fuldt ud levede op til den rocksyge drengerøvs forventninger. Eneste minus skulle efter min mening være lyden. Trommerne var alt for høje og markante. Det kan godt være, at Hr. Ulrichs trommespil er imponerende, og er en stor del af musikken, men med den lydstyrke stjal de simpelthen lydbilledet alt for ofte.
Fredag d. 27/6-03
12:00
Suspekt ***1/2 Læs Audion's anmeldelse af "Ingen Slukker the Stars"
De hardcore drengerøve fra Albertslund, der tidligere har været nævnt her på Audion ved udgivelse af deres nyeste plade "Ingen Slukker the Stars", havde fået luksuspladsen klokken 12 om morgenen på Roskilde Pavillion, og man kan vidst sagtens formode, at størstedelen af deres tilhængere lå og mærkede tømmermændene vokse i takt med temperaturen i deres iglotelt, imens de efterhånden halvgarvede hip-hoppere fra F.I.P. leverede deres show.
 Hele kliken var da også mødt op til koncerten og udover et gedigent show (dog med lidt lydproblemer), overraskede gruppen positivt bl.a. med et miniudvalg af faktiske instrumenter på scenen. Bl.a. strygere blev hevet frem til tracket "Kinky Fætter", hvilket løftede stemningen en smule (selvom et så velproduceret track ikke kan løftes meget mere), og harmonikaspillere kom da også på. Trommeslager var der på under hele showet, selvom denne efter min mening havde tendens til at lege lidt for meget med stavene. En forholdsvis dårlig lyd var der desværre også, faktisk under hele koncerten, hvor det var svært at høre Rune Rasks legen bag DJ-podiet. I det hele taget holdt showet som forventet, på nær den dårlige lyd. Flow og feel var intakt, men det skal lige nævnes, at havde der ikke været gæster som L.O.C. til at variere flowet, havde jeg nok trukket endnu en stjerne, da det ellers ville være blevet en meget meget ensformig oplevelse. F.I.P. skal opleves samlet. Det er der de står stærkest, og det viste de fint til Roskilde.
14:00
Asian Dub Foundation *****
Engelske Asian Dub Foundation fik tændt op for en eksplosiv tønde danseindbydende reggae-hip-hop-punk-rock-dub,
14:00
Asian Dub Foundation *****
Engelske Asian Dub Foundation fik tændt op for en eksplosiv tønde danseindbydende reggae-hip-hop-punk-rock-dub,
da de indtog Roskilde Arena fredag eftermiddag. Deres massive funkfyldte lydmur, understøttet af solide breakbeats og politiske lyrik, fremmanede sammensat en voldsom koncertoplevelse for alle tilstedeværende.
Bandet formåede med deres sjælfyldte musik og fremførelse, at trække publikum med i showet, med både sjæl og hjerte. Sammenspillet var helt i top, og danserytmerne kunne gøre ethvert karnevalsoptog til skamme.
 Lydkvaliteten var også helt i top. (hvilket skulle vise sig generelt gældende for Roskilde Arena. Meget i modsætning til de fleste andre scener desværre).
17:00
Kashmir **** Audion's ZITILITES-anmeldelse Audion's Kashmir koncert-anmeldelse
Bandet formåede med deres sjælfyldte musik og fremførelse, at trække publikum med i showet, med både sjæl og hjerte. Sammenspillet var helt i top, og danserytmerne kunne gøre ethvert karnevalsoptog til skamme.
 Lydkvaliteten var også helt i top. (hvilket skulle vise sig generelt gældende for Roskilde Arena. Meget i modsætning til de fleste andre scener desværre).
17:00
Kashmir **** Audion's ZITILITES-anmeldelse Audion's Kashmir koncert-anmeldelse
Danske Kashmir åbnede for Orange fredag efter-middag. Åbningssynet stod på mundharmonika og kortbenede semishorts, da Kasper Eistrup satte i gang med "the Aftermath". Et efterhånden meget rutineret rockband, der nu også havde fået gennemspillet det nye ZITILITES-album, leverede materialet professionelt og med meget flot følelse for musikken. Stemningen var mere end velbevaret, og det rockede derudaf nonstop, mens de 4 musikere talte til publikum med deres instrumenter.  Kitty Wu"s Robert Lund gæstede også hen mod slutningen, og medvirkede til en lettere løftet stemning under den meget hede eftermiddagssol. Koncerten fik lidt ekstra power, og med den stigende temperatur, var det vidst ikke helt en dårlig ide, at der blev delt vand ud ved scenekanten.
 Endnu en lækkerbisken kastede Kashmir da også ud til gamle fans, da de spillede "Bring Back Superman" fra "Cruzential"-albummet. En sjældenhed ved Kashmirkoncerter, hvilket efter manges meninger, godt måtte blive tradition.
 Trods en som altid intens og følelsesrig koncert, manglede jeg dog stadig den nærhed og kontakt jeg mærkede til min sidste Kashmirkoncert på Skråen i Aalborg. Her skal det dog nævnes at skråens scene er en halv meter høj, hvilket utvivlsomt gør enhver koncertoplevelse mere personlig og intens.
 Lyden var OK. Dog var der lidt knas på mikrofonen, hvilket jo desværre kun kan ødelægge fornøjelsen af Kasper Eistrups ellers flotte vokal.
20:30
The Raveonettes ****1/2
The Raveonettes piskede ned på Arena fredag aften, med materiale fra den kritikerroste plade "Whip it on". Røg og blændende hvidt lys væltede ned på scenen, og fungerede som glimrende metafor for the Raveonettes" kaotiske, men meget rene stenerrock. Lyset vare ligeså blændende som guitar og bas var larmene, mens røgen og det klare hvide skær var lige så rent som musikken var harmonisk. Og netop harmoni var nøgleordet bag koncerten, for bag de forvrængede guitarriffs og skarpe trommer, fandtes en forbløffende harmoni i sammenspillet. Den larmende melodisk progressive stenerrock væltede
 Endnu en lækkerbisken kastede Kashmir da også ud til gamle fans, da de spillede "Bring Back Superman" fra "Cruzential"-albummet. En sjældenhed ved Kashmirkoncerter, hvilket efter manges meninger, godt måtte blive tradition.
 Trods en som altid intens og følelsesrig koncert, manglede jeg dog stadig den nærhed og kontakt jeg mærkede til min sidste Kashmirkoncert på Skråen i Aalborg. Her skal det dog nævnes at skråens scene er en halv meter høj, hvilket utvivlsomt gør enhver koncertoplevelse mere personlig og intens.
 Lyden var OK. Dog var der lidt knas på mikrofonen, hvilket jo desværre kun kan ødelægge fornøjelsen af Kasper Eistrups ellers flotte vokal.
20:30
The Raveonettes ****1/2
The Raveonettes piskede ned på Arena fredag aften, med materiale fra den kritikerroste plade "Whip it on". Røg og blændende hvidt lys væltede ned på scenen, og fungerede som glimrende metafor for the Raveonettes" kaotiske, men meget rene stenerrock. Lyset vare ligeså blændende som guitar og bas var larmene, mens røgen og det klare hvide skær var lige så rent som musikken var harmonisk. Og netop harmoni var nøgleordet bag koncerten, for bag de forvrængede guitarriffs og skarpe trommer, fandtes en forbløffende harmoni i sammenspillet. Den larmende melodisk progressive stenerrock væltede
ud over publikum, og sammen med Sharon Foo"s vokal, og et par numre fra den kommende plade "Chain Gang of Love", kulminerede det hele i en fremragende koncert.
 Dog blev det, med et enkelt album som bagkatalog og meget korte sange, kun til 30 minutters musik, plus 2 ekstranumre. Dette passede mig dog som sådan helt fint, da jeg så kunne nå størstedelen af "The Streets"-koncerten.
 Så koncerten med the Raveonettes var kort og godt... ja, kort og voldsomt godt.
21:00
The Streets ****
 Dog blev det, med et enkelt album som bagkatalog og meget korte sange, kun til 30 minutters musik, plus 2 ekstranumre. Dette passede mig dog som sådan helt fint, da jeg så kunne nå størstedelen af "The Streets"-koncerten.
 Så koncerten med the Raveonettes var kort og godt... ja, kort og voldsomt godt.
21:00
The Streets ****
Stakåndet nåede jeg hen til Roskilde Metropol, hvor Engelske "the Streets" allerede havde publikum i deres hule hånd. De fjedrende rastabeats og Mike Skinner"s åbenlyst britiske accent, piftede stemningen op så det gav genlyd i hele teltet. De to frontfigurer, der hver især korte deres stil, legede på scenen med materialet fra et af sidst års mest roste albums, "Original Pirate Material". Indholdet i teksterne var dybsindigt og helt nede på jorden, og de to checkede briter var forfriskende lette at forholde sig til.
 Selv da hittet "Don"t Mug Yourself" kom på banen, var stemningen allerede så høj, at der næsten ikke kunne mærkes forskel på publikums humør. Det hele holdt, og jeg ærgrede mig allerede over, at have misset koncertens først kvarter.
 Eneste virkelige minus var udeblivelsen af ekstranummer. Det var publikum alt andet end tilfredse med. Personligt syntes jeg, at det er helt fair ikke at give ekstranummer, HVIS man på forhånd giver besked om dette. For i realiteten er det eneste virkelige ekstranummer, jo et ekstra-ekstra nummer. Første ekstranummer er jo reelt set obligatorisk, og hører som sådan til koncerten. Så hvis the Streets havde stillet sig op og sagt "hør her, vi gider ikke det pis med ekstranumre, så vi spiller vores shit med det samme" (selvfølgelig på engelsk og med en halvblæret britisk accent), så kunne jeg sagtens have respekteret et exit uden ekstra musik, men alt andet er sgu for flabet. Især overfor så positivt indstillet et publikum. Det ryger der en stjerne på, fra en ellers mere end glimrende koncert.
1:00
Coldplay ****1/2
 Selv da hittet "Don"t Mug Yourself" kom på banen, var stemningen allerede så høj, at der næsten ikke kunne mærkes forskel på publikums humør. Det hele holdt, og jeg ærgrede mig allerede over, at have misset koncertens først kvarter.
 Eneste virkelige minus var udeblivelsen af ekstranummer. Det var publikum alt andet end tilfredse med. Personligt syntes jeg, at det er helt fair ikke at give ekstranummer, HVIS man på forhånd giver besked om dette. For i realiteten er det eneste virkelige ekstranummer, jo et ekstra-ekstra nummer. Første ekstranummer er jo reelt set obligatorisk, og hører som sådan til koncerten. Så hvis the Streets havde stillet sig op og sagt "hør her, vi gider ikke det pis med ekstranumre, så vi spiller vores shit med det samme" (selvfølgelig på engelsk og med en halvblæret britisk accent), så kunne jeg sagtens have respekteret et exit uden ekstra musik, men alt andet er sgu for flabet. Især overfor så positivt indstillet et publikum. Det ryger der en stjerne på, fra en ellers mere end glimrende koncert.
1:00
Coldplay ****1/2
Så blev klokken 1 om natten. En god del ventetid, og foran står man pludselig til Coldplay koncert ved Orange scene. Der åbnes i samme dur som på sidste album "A Rush of Blood to the Head", med nummeret "Politik". Det mærkes med det samme, at musikken holder, vokalen rammer plet, lige i hjertet, og sammenspillet er i orden. Ganske givet er Coldplays musik ikke det mest teknisk krævende, men det lyder sgu godt, og live er det ligeså lækkert som på plade. Forsanger Chris Martin havde endda lært sig en del dansk, hvilket fastslog hans karisma som en intelligent og høflig nice guy. Sjovt nok havde han ikke lært sig selv at udtale "Råskilda" korrekt, men nok om det.
 Resten af koncerten bestod af blandede numre fra gruppens hidtil 2 albums. Numrene blev leveret med en del mere rocket udstråling end på albummene, og der var faktisk en bedre livestemning end jeg havde regnet med.
 Det blev til 3 ekstranumre heriblandt "In My Place", hvor Chris Martin har skabt tradition for, at kravle op i masten i siden af scenen, og Roskilde var ingen undtagelse. Sågar et ekstra-ekstra-nummer blev det også til, hvor publikum fik en forsmag af et kommende album, med nummeret "Lips as Sugar". Et nummer der selvsagt var ufatteligt sukkersødt. Et lille notits til et af bandets favoritorganisationer Maketradefair.com, blev også slynget ud i forbifarten.
 Koncerten forløb hovedsageligt strygende. Dog kunne Chris Martin ikke lade vær at grine af sig selv da han, efter en flot klaverintro til nummeret "Amsterdam", slog næsen mod mikrofonen. Da dette næsten ikke kunne høres, kunne det godt skabe en smule forvirring da han stoppede op, og flowet i nummeret blev selvsagt ødelagt en smule. Lidt ærgerligt. Dette, sammen med en til tider dårlig lyd, især på guitaren, resulterer i en halv stjerne fratrukket. 4 ½ til Coldplay, og så gik det ellers i fuld gallop mod Arena, hvor halvdelen af Kaizers Orchestra allerede var fortabt.
2:00
Kaizers Orchestra
 Resten af koncerten bestod af blandede numre fra gruppens hidtil 2 albums. Numrene blev leveret med en del mere rocket udstråling end på albummene, og der var faktisk en bedre livestemning end jeg havde regnet med.
 Det blev til 3 ekstranumre heriblandt "In My Place", hvor Chris Martin har skabt tradition for, at kravle op i masten i siden af scenen, og Roskilde var ingen undtagelse. Sågar et ekstra-ekstra-nummer blev det også til, hvor publikum fik en forsmag af et kommende album, med nummeret "Lips as Sugar". Et nummer der selvsagt var ufatteligt sukkersødt. Et lille notits til et af bandets favoritorganisationer Maketradefair.com, blev også slynget ud i forbifarten.
 Koncerten forløb hovedsageligt strygende. Dog kunne Chris Martin ikke lade vær at grine af sig selv da han, efter en flot klaverintro til nummeret "Amsterdam", slog næsen mod mikrofonen. Da dette næsten ikke kunne høres, kunne det godt skabe en smule forvirring da han stoppede op, og flowet i nummeret blev selvsagt ødelagt en smule. Lidt ærgerligt. Dette, sammen med en til tider dårlig lyd, især på guitaren, resulterer i en halv stjerne fratrukket. 4 ½ til Coldplay, og så gik det ellers i fuld gallop mod Arena, hvor halvdelen af Kaizers Orchestra allerede var fortabt.
2:00
Kaizers Orchestra
Det var næsten med tårer i øjnene, at jeg troppede op en halv time forsinket til koncerten med norske Kaizers Orchestra. Siden koncerten på Roskilde Festivalen sidste år, har det norske band praktisk talt opnået kultstatus herhjemme, samt kravlet sig dybt ind i min samling af favorit CD'er. For at det ikke skulle være nok, var der desuden en stor tøs, der valgte at kollapse, lige foran mig, hvorefter jeg var fornødet til at hjælpe hende op og holde hende oprejst de næste 10 minutter, før hun selv var i stand til at tumle ud af teltet. Herefter kunne jeg så begynde at nyde mit kvarters, tilbagelevnede, stykke norsk omparock. Men fuck det var da også et fedt kvarter.
 Forsanger Jan Ove Ottesen"s kontakt til publikum var slående. Fra hvor jeg stod, virkede det utvivlsomt, som om ALLE var med på legene der blev begået mellem band og publikum. Og især dette var trumfen for Kaizers, for deres kultstatus har efterhånden fjernet det overraskelsesmoment der lå i deres alternative sceneshow, hvor der bliver banket godt og grundigt løs på et par olietønder, mens orgelspilleren trykker den af i sin gasmaske. Men når Jan Ove springer ned til forreste gitter og læner sig ud over publikum (dog med et par meget nervøse Roskilde security folk bag sig), så fuldendes koncerten altså, hvad enten man ved, hvad man går ind til eller ej. Desværre missede jeg som sagt størstedelen af koncerten, men vil uden tvivl være første besidder af billet til Kaizers næste koncert på nærmeste spillested, selvklart efterfulgt af en fuld anmeldelse her på Audion.dk.
 Forsanger Jan Ove Ottesen"s kontakt til publikum var slående. Fra hvor jeg stod, virkede det utvivlsomt, som om ALLE var med på legene der blev begået mellem band og publikum. Og især dette var trumfen for Kaizers, for deres kultstatus har efterhånden fjernet det overraskelsesmoment der lå i deres alternative sceneshow, hvor der bliver banket godt og grundigt løs på et par olietønder, mens orgelspilleren trykker den af i sin gasmaske. Men når Jan Ove springer ned til forreste gitter og læner sig ud over publikum (dog med et par meget nervøse Roskilde security folk bag sig), så fuldendes koncerten altså, hvad enten man ved, hvad man går ind til eller ej. Desværre missede jeg som sagt størstedelen af koncerten, men vil uden tvivl være første besidder af billet til Kaizers næste koncert på nærmeste spillested, selvklart efterfulgt af en fuld anmeldelse her på Audion.dk.
- Det var alt for denne gang. De resterende bands bliver beskrevet i næste artikel (hvis i da ellers orker mere koncertsladder), hvori der også vil følge et galleri med billeder fra årets festival. Vi ses om et par dage.
