Connery

Roomba 505 robotstøvsuger

Roomba 505 er den fuldendte fantasi. Der er ikke noget værre end konstant at skulle bruge tid på at støvsuge. Det er kostbar tid der kan bruges til at sove, drikke øl, se porno ... Ja egentlig alt andet end at gøre rent!

Super enkle knapper gør det nemt at få monsteret i gang - Roomba 505 robotstøvsuger Super enkle knapper gør det nemt at få monsteret i gang
Her på Connery.dk har vi haft kig på Roomba før - og i og med det snart er jul, tænkte vi, at vi lige ville genopfriske hukommelsen. Robotstøvsugere er efterhånden ikke noget nyt, men før vi alle har en lille fætter rendende rundt, så er de stadig interessante.

Roomba 505 er en miljøvenlig robotstøvsuger, der sparer dig for en masse kedeligt arbejde. Den vigtigste funktion er selvfølgelig, at den støvsuger automatisk. 

Roomba 505 har sidebørster, som sørger for, at den når helt ud til kanterne og de meste snævre hjørner. Den har sensorer, der gør den i stand til at styre udenom møbler og køre langs vægge. Og så tilpasser den støvsugning fra hårde gulve til tæpper og undgår automatisk trapper. Sidst men ikke mindst kan Roomba 505 både tidsindstilles og startes, når du har lyst.



Hvordan?


Roombaen kører rundt i en spiral. Når den begynder at kede sig, det vil sige ikke møder snavs eller objekter, så skifter den retning, indtil den begynder at kede sig igen. Det skulle give den bedste effekt ifølge kloge hovedet på MIT.

Du skal dog huske at dine fodpaneler, mellem dine døre skal være flade, ellers kan den ikke finde ud af at skifte værelse.

Roomba 505 er super smart og sparer dig for noget arbejde, men eftersom det ikke er din mor, som du har kørende for dig, så skal gulvet altså lige gøres parat til at blive støvsuget. Alt beskidt tøj skal væk fra gulvet, og de mange pizzabakker skal i skraldespanden - og hvis du efter en støvsugning mangler noget, så er det nok en god idé at tjekke Roomba.

Hvorfor?

Bare det at slippe for at støvsuge burde i sig selv være grund nok. Men Roomba 505 er samtidig strømbesparende! I denne tid hvor der konstant snakkes om co2 besparelser, er denne gadget et godt sted at starte, hvis du altså overhovedet tænker i de baner altså.

 

Roomba 505 bruger 30 watt når den oplader . Når Roomba'en er fuldt opladet bruger ladestationen 5 watt og 3 watt når den er ude og gøre rent. Til at sammenligne, så bruger en almindelig støvsuger typisk 1000-2000 watt.

Der findes ikke mange andre muligheder for rengøring, der er lige så behagelig som denne. Her er muligheden for at kunne flade ud på sofaen, imens en anden gør arbejdet for dig.

Det kunne naturligvis være rart, at få en vaskeægte stuepige i uniform, men de koster kassen..... har jeg hørt!

Vil du have flere grunde, så tjek Connery.dk's tidligere anmeldelse af en Roomba 560 her.

Har du selv en Roomba, så del dine erfaringer med os andre! Go add some comments!
ANNONCE
Fakta:

Modellen vi har kigget på denne gang hedder Roomba 505, som er den mest basale model.

Diameter 33,5 cm og højde 9 cm. 

Vægt 3,4 kg.

Batteriet holder i 60-90 min afhængig af gulvtype og oplades på ca. 3 timer.

Den fås også i større og kraftigere modeller med flere funktioner - blandt andre også gulvvask 

Pris:

Vi har set den til til 1799,- hos www.roboteksperten.dk som også er officiel forhandler af støvsugerne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce