Connery

Ron Perlman vil stadig gerne fuldende Hellboy-trilogien med Hellboy 3

Lad os nu få den trilogi i hus!

Lidt ligesom det faktum, at Robert Downey Jr. er Iron Man og Hugh Jackman er Wolverine - så er Ron Perlman også lig med Hellboy.

Og remake-udgaven med David Habour i front blev heller ikke ligefrem en stor succes.

Og måske er det noget, der er med til at give Ron Perlman blod på tanden - for i et nyligt interview fortæller han, at han er mere end klar på at gøre Hellboy til en trilogi.

Han spillede for første gang den store røde krabat i 2004 og igen i 2008 - og hvis instruktør Guillermo del Toro er god for en tredje omgang? Så er Perlman også.

"Der er stadigvæk en lille glød af håb i mig, som siger, at Guillermo en dag vågner op og siger:'Ved du hvad? Fuck, vi er nødt til at afslutte denne trilogi'".

Men Perlman er ikke så positiv i forhold til, at det nogensinde kommer til at ske - del Toro har hele tiden et stramt skema, men han håber stadigvæk på, at dagen kommer hvor treeren skal i hus. 

Perlman blev endda tilbudt at vende tilbage som Hellboy i 2019-remaken, men valgte at være trofast til Guillermo del Toro og i stedet håbe på, at de sammen kan få en trilogi afsluttet.

Vi krydser fingre!

ANNONCE
Ron Perlman vil stadig gerne fuldende Hellboy-trilogien med Hellboy 3
Del

Seneste nyt

Annonce