Roccats nye keyboard er ren lir
ROCCAT Vulcan
Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: Jeg har bare en eller anden ting, med gaming-udstyr, der forstår, at det ikke behøver at ligne et rumskib fra en 00'er film.
Der er godt nok lidt spacy over ROCCATs nye VULCAN keyboard. Men det er lidt mere 80'er liret blandet med nutidig tech. Simple former, hårde materialer og en god omgang diode-lir.
Roccat Vulcan
ROCCAT sætter gang i en helt ny design-identitet med det mekaniske Vulcan tastatur, der kombinerer et absurd fedt design, med rigtig god hardware.
Det betyder et keyboard, der er det hurtigste og mest repsonsive i mærkets produkt line-up.
Vulcan har Titan Switch Tactile-keys, AIMO RGB belysning. Keyboardets base har en topplade af anodiseret aluminium, der virkelig lader de mekaniske taster komme til syne, og det ser pokkers cool ud.
Vulcan-keyboardet kommer i tre modeller: Vulcan 80, Vulcan 100 og Vulcan 120, med priser der starter ved 999,- kroner. Produkterne kommer på markedet i løbet af 3. kvartal 2018.
Vulcan 80 – 999 DKK
Vulcan 100 – 1199 DKK
Vulcan 120 – 1250 DKK