Roccat Elo er et prisbevidst take på flotte gaming-headphones
Første sæt Roccat headphones der trækker på Turtle Beach erfaringer
Da Turtle Beach i 2019 opkøbte gaming-accessories mærket Roccat, var det i et forsøg på at styrke positionen på gaming-markedet.
Nu er Turtle Beach så klar med en ny serie ROCCAT-brandede gaming headphones, der lover høj præcision, til ganske fornuftige priser.
Og mens Turtle Beach altid har formået at lave god lyd til pengene, har flere af deres designs i de billigere modeller, virket meget plastikagtige og legetøjsudseende - det er ikke tilfældet, når Roccats sans for design bliver trukket med i puljen.
Roccats Elo-serie består af tre forskellige headsets, og de gennemgående træk er foruden designet; memory foam ørepuder og et selvjusterende floating headband.
Elo X er en let stereohovedtelefon i super design, med en forventet salgspris på 399 kroner.
Elo 7.1 USB tilbyder premium 7.1-kanals surround sound, ROCCATs AIMO intelligente lydsystem, variabel mikrofonovervågning og en USB-forbindelse. Vejledende pris på 549 kroner.
Elo 7.1 Air tager kvaliteten endnu længere med trådløs forbindelse, Turtle Beachs patenterede Superhuman Hearing® der giver dig muligheder for indstillinger af lyd der er målrettet gaming på konkurrenceniveau, samt langvarig 24-timers batterilevetid. Forventet pris i retail på 799 kroner.
De tre Elo headset lander i de danske forretninger den 4. oktober 2020.