Connery

Robotterne kommer: Glem støvkosten og bliv på sofaen

Set ud fra historiens perspektiv har det i mange generationer været kvinderne, der vaskede op, skrubbede gulve, støvsugede tæpper og ellers stod for den daglige rengøring og husholdning i hjemmet.

Tidsbilledet har dog ændret sig noget, men mange af os mænd er stadig ikke helt med på trenden om, at mænd og kvinder bør deles lige om de huslige pligter. Nye undersøgelser viser, at kvinder faktisk bruger to en halv gang så lang tid som mænd på at rydde op – Man kunne mistænke kvinderne for ikke at have opdaget, at det trods alt er så meget sjovere at spille Playstation, end det er at samle nullermænd op.

Desværre er rengøring nødvendig (siger kvinderne), og især når man bor alene som single-mand, kan ungkarlehyblen hurtigt blive mere beskidt, end hvad en eventuelt kvindelig gæst ville sætte pris på. 

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan rengøring og køn hænger sammen i dag. Sidst i artiklen giver vi nogle gode og mande-venlige råd til, hvordan du med robotternes hjælp kan slippe for at bruge alt for meget af din tid på rengøring. 
Rengøringsrobotter er nemlig enhver mands nye bedste ven. De hjælper med at klare rengøringen, så du får mere tid til FIFA og ostepops.

Kvinderne roder mindre

Det siges, at rod er årsagen til mange konflikter i hjemmet, og der er måske noget om snakken. I en artikel i Politiken fortæller eksperter nemlig, at mænd og kvinder ikke altid er enige om, hvornår det roder.
Fysisk rod i hjemmet kan hurtigt føre til rod i hovedet, og dette uvelkomne virvar kommer let til udtryk ved irritation. Så selv om rod er subjektivt og ikke er hverken rigtigt eller forkert, så kan rod hurtig føre til dårlig stemning i parforholdet – især hvis rodet bliver til svineri.

Tal fra Rockwool Fonden viser, at kvinder og mænd er meget forskellige, når det kommer til rengøring og oprydning. Danske mænd bruger i gennemsnit 9,66 minutter på at rydde op og gøre rent hver dag, hvilket får at til at halte lidt bagefter kvinderne, som i gennemsnit bruger 24,2 minutter. Det er to en halv gang så lang tid. Det svarer på ugebasis til, at kvinder bruger knap 3 timer på rengøring, mens mændene nøjes med lidt over en enkelt time.

Kan du som mand godt – og måske lidt modvilligt – nikke genkendende til denne forskel, så er det måske ikke så underligt endda, at din partner godt kan være lidt vrissen af og til.


Mænd gider ikke gøre rent

Ifølge en artikel fra Berlingske baseret på tal fra Socialforskningsinstituttet, så bruger kvinderne dobbelt så lang tid på rengøring og fem gange så lang tid på tøjvask som mænd. Generelt set er det de kedeligste pligter – som netop rengøring og tøjvask – som mændene stadig ikke har fundet den store interesse for. 

Takket være teknologien, så findes der i dag nye og mere spændende muligheder for at deltage i den daglige rengøring. Ved at allierer dig med robotter, kan du ofte nøjes med ”et tryk på knappen” og så klarer robotterne eksempelvis støvsugningen eller gulvasken. 

3 rengørings-hjælpere til enhver mand

Herunder har vi samlet nogle fremtidige robot-hjælpere, som vil lette pligterne for enhver mand, der har bedre ting at tage sig til end at gøre rent, rydde op og slå græs:

Robotstøvsugeren:
Det er både kedeligt og tidskrævende at støvsuge, og man skal gerne gøre det en gang om ugen, hvis man vil holde sine gulve og tæpper støvfri og konen glad. De nye støvsugere kan alverdens ting, men én ting kan de ikke: De kan ikke gøre arbejdet for dig – og dog.

Du kan nemlig slippe for det hårde arbejde, hvis du investerer i en robotstøvsuger. Modsat en almindelig støvsuger, så klarer robotten sig selv. Den skal bare programmeres, og så støvsuger den ellers på livet løs selv. De gode modeller ved selv, at de skal passe på møblerne på grund af en indbygget sensor, så de kan let køre under og imellem møbler uden problemer.

Selv om eksperterne ikke anbefaler udelukkende at bruge en robotstøvsuger i hjemmet (mest på grund af at robotterne ikke altid er lige så effektive som de almindelige støvsugere, og har man allergikere i hjemmet, er det ekstra vigtigt at komme rundt i alle hjørner og i sprækker, møbler og reoler, hvor en robotstøvsuger ikke kan nå hen), så fungerer den nyere generation af robotstøvsugere efterhånden rigtig godt og fjerner langt det meste skidt og støv.
De gode modeller har også forskellige indstillinger til gulv og tæpper, og som prikken over i’et kan man programmere robotten til at klare arbejdet, mens man ikke er hjemme. Så slipper man også for støj og gener.

Luksus koster dog, for en god robotstøvsuger kommer med en høj pris – den kan snildt komme til at koste mellem 3000 og 5000 kroner, men så sparer du til gengæld dig selv for en masse kedeligt arbejde, og tiden kan bruges mere fornuftigt. Hvem sagde FIFA?
Hvis du overvejer at anskaffe dig en robotstøvsuger, så kan det være en god idé at undersøge hvilke modeller der har vundet tests. Der er nemlig stadig stor forskel på hvor effektive maskinerne er, og man skulle jo nødig ende med en robotstøvsuger der er så dårlig, at man selv må i gang med den gammeldags støvsuger bagefter. Du kan se en liste over testvindende robotstøvsugere i denne artikel hos Forbrugsguiden.dk 

Robotplæneklipperen:
Græsplænen kan hurtigt blive til et rent vildnis om sommeren, når både ukrudt og græs vokser med hastige skridt. At slå græs kan tage lang tid, og er græsset højt, er det også en ret fysisk krævende udfordring. Derudover er det nødvendigt at slå græsset omkring en gang om ugen i sommermånederne, hvis man vil holde plænen pæn og farbar.

Men plænen skal gerne slås bare lidt, hvis det skal være muligt at holde grillfest med gutterne, hvor også øl-bænk og fodboldmål skal kunne få plads.
Frygt dog ikke det tunge græsslåningsarbejde, for ligesom med robotstøvsugeren findes der et alternativ til plæneklipperen – robotplæneklipperen.

Og akkurat som med robotten til støvet indendørs, så klarer robotplæneklipperen sig selv. Der findes også her mange forskellige modeller, og de varierer meget i effektivitet og den tilstand, de efterlader græsplænen i. Derfor er det altid en god idé at investerer lidt tid i at læse forskellige robotplæneklipper tests, eller rådføre sig med en ekspert inden man lægger robotten i indkøbskurven. 

Robotplæneklipperne har forskellige programmer for blandt andet højden af græsset, så man kan få den type plæne, man ønsker. Husk dog at robotplæneklipperen ikke kan klare meget højt græs. Så er plænen allerede et vildnis, er der ingen vej udenom at bruge knofedt og slå græsset manuelt den første gang.

Man kan sætte robotplæneklipperen til automatisk start, så den slår græsset, når det passer dig, og de fleste kan også køre i regnvejr. Som en ekstra luksus behøver man ikke engang gå ud til robotplæneklipperen, for man kan styre de fleste modeller med en app fra sin smartphone. Så er det lige før, det endda bliver sjovt at styre robotplæneklipperen, for der er mange, interessante funktioner at lege med i app’en.

Men selvom robotplæneklipperen er en fremragende gadget til manden, så findes der stadig både fordele og ulemper ved at anskaffe sig en. Du kan læse mere om hvilke fordele og ulemper købet af en robotplæneklipper giver hos forbrugsguidens robotplæneklipper test.  

Gulvrenseren:
Gulvmopper og skrubbebørster er ikke, hvad de fleste forbinder med en afslappet søndag på sofaen med chips og øl, men desværre ender resterne af både chips og øl ofte på gulvet. Ja, man kunne tørre det op med det samme, men nu lå man liiige så godt og komfortabelt. 

Gulvene kan godt med tiden blive bare en tand ulækre, og det er de færreste kærester der sætter pris på et snavset gulv. 
Her kan en robotgulvrenser komme dig til undsætning. De kan bruges ligesom robotstøvsugeren og robotplæneklipperen ved, at man vælger program og derefter lader robotten rengøre gulvet selv (har man gulvtæpper, er det naturligvis bedre med en robotstøvsuger).

Robot-gulvrenseren er faktisk mere effektiv, end de fleste tror, for en god en af slagsen med mikrofiber-klude suger skidt, snavs og hår til sig som en magnet. Og processen er så lydløs, at du sagtens kan nuppe en kamp fra Premier League samtidig med, at robotten arbejder. Trænger du til en lille lur, kan det også lade sig gøre.

Selv et klistret og fedtet gulv kan en god robot-gulvrenser klare, så kan det være meget lettere? Man skal blot selv fylde vand – eventuelt lidt sæbe også – i en lille beholder og vælge våd-rengøring. Så tilføjer robot-gulvrenseren selv gradvist vand uden at sjaske gulvet til, så kluden hele tiden forbliver fugtig og kan fjerne fedt og klister fra gulvet. Når robotten er færdig, kan den blot lades op, og så er den igen klar til efter næste fest.

I denne artikel kan du læse mere om hvad du skal være opmærksom på, når du lukker den lille robot løs på de forskellige gulvtyper. 

Del

Seneste nyt