Connery

Robinson vinderen er fundet

Det var med konfetti, fest, farver og drama at årets vinder blev fundet mandag aften.

Robinson vinderen er fundet
Så blev dette års Robinson afgjort, og Ørum kunne stolt og glad forlade studierne på Amar" 1.000.000 kr. rigere.

En masse publikum var mødt op, og ventede spænt på at finalen skulle gå i gang. Rundt omkring ved studiet rendte pressen og havde kameraer, blok og papir klar, så de var parate til at tale med hele Robinson holdet, for alle 21 deltagere var tilstede. Christina havde taget en smule på igen, så hun ikke længere lignede et anoreksi tilfælde, og Victorine havde ikke længere tårer i øjnene. Hun havde fået det hele lidt på afstand, og var mere afklaret med at det hele var et spil. Godt nok tog hun stadigvæk ekspeditionen og et par af afstemningerne en smule personlige, og var stadigvæk meget rørt over situationen, men det var da med et smil at hun befandt sig til finalen.

Klokken 20:00 mandag aften gik finalen i gang, og det var 3 meget spændte finalister der stod og gjorde sig klar inden de skulle ind og have den endelige dom fra både seere og meddeltagere i ekspeditionen.

Blandt favoritterne var der meget blandede meninger, og meget overraskende så Dan Kløcker som en klar favorit mellem de 3 der var tilbage. Han havde ifølge Dan, alt det der skulle til, for at vinde Robinson 2002. Selv samme gav Dan dog også dommen til at kunne være den mindst populære.

Med 26 % til Lone, 33 % til Ørum og 41 % til Kløcker var Kløcker dog den første til at modtage dommen fra Robinson ekspeditionens seere, og måtte allerede først i showet finde en plads mellem de tidligere udstemte deltagere, der skulle fungere som juru videre i forløbet. Kløcker så ellers sig selv som en vindertype der har engageret sig selv 100 % hele vejen igennem. Og han har da også selv sørget for, at han var fredet i alle de øråd han deltog i. Men dette var alligevel ikke nok, selvom Kløcker frygtede juruen mere end seerne.
ANNONCE
Robinson vinderen er fundet
Tilbage sad så Lone og Ørum, og nerverne sad godt ude på tøjet på dem begge, da de skulle i gang med ekspeditionens endelige Robinson dyst. Først skulle de dog lige frede nogle stemmer fra nogle af juruens medlemmer, og smide andre væk fra stemmeurnerne.

Selvom Lone ikke lige var det hurtigste dyr i skoven til at svare på spørgsmålene, rendte hun alligevel med sejren. Hun fik ellers hjælp fra Tina Stelle, der vist ikke helt havde fattet, at det ikke var hende der skulle svare på spørgsmålene. Hun var dog ikke til meget hjælp, da hun ihærdigt sad og hviskede det forkerte svar. Lone var selvfølgelig godt tilfreds med at sidde i finalen sammen med både Kløcker og Ørum, men kunne dog godt have tænkt sig at have set Mars gå længere end han gjorde. "Han er sportsmand ligesom mig, og jeg kunne godt have tænkt mig at se hvad han kunne", sagde hun inden finalens start.

Så blev det tid for de gamle deltagere til at sætte deres stemme på enten Lone eller Ørum. Der var ingen tvivl om, hvor hverken Kløckers eller Biker Jens' stemme ville blive sat, og dette satte de også stort punktum for ved at lave henholdsvis store hjerter og skrive "venner altid" på stemmesedlen på ren og skær 5.b manér.
ANNONCE
Robinson vinderen er fundet
Med 9 stemmer mod 6 vandt Henrik Ørum årets ekspedition, æren samt 1.000.000 kr, og det var en klart bevæget mand, der ingen tjek havde på hverken penge eller Robinson trofæ i de efterfølgende minutter. Han havde ingen ide om, om han havde regnet med at vinde eller ej, for det hele var stadigvæk, forståeligt nok, som en drøm for ham. Men en ting var sikkert, og det var, at det hele tiden havde været meget vigtigt for ham at komme hjem med sin værdighed i behold. Han havde derfor også under hele øopholdet haft helt styr på sig selv i modsætning til selve spillet spillet, da han var meget opmærksom på, at han skulle kunne leve det samme liv sammen med sin søn, når han kom hjem. Han mener heller ikke at pengene vil lave væsentligt om på hans liv. De vil gøre mange ting lettere - først og fremmest hans tur til Peru sammen med sønnen. Ørum kunne også lige fortælle, at sønnen godt kunne regne med en gammel BMW i gave. Resten af pengene vidste han endnu ikke hvad han skulel gøre med, for så langt var han ikke nået i sine overvejelser.

Her fra Connery.dk skal der i hvert fald lyde et stort tillykke med det hele.
ANNONCE
Del

Seneste nyt