Robinson anno 2004
Årets Robinson(inde) er fundet.
Utallige mandage og torsdage er fløjet forbi min tilværelse, for der var hhv. Robinson og Utopia på TV3. I starten var den brovtne og halvdominerende Lau en slags favorit, men den rolle mistede han hurtigt, med sin exit i første øråd.
Efterhånden som deltagerne blev færre og færre, blev den yndige Tine Petersson den nye Lau. Hun var jo en atraktiv ung pige, så hvorfor ikke kaste sin hengivenhed på hende? Afsnit efter afsnit fløj hen over skærmen, og i takt med min harme mod Duddie, voksede mit håb for Tine.
Duddie er et kapitel for sig. Hun er defenitionen af en kælling. Hun helmer ikke før end alle har hørt hvad hun vil sige - at hun så på forhindringsbanerne er ca. lige så gratiøs som en blåhval i en børnepool er en anden side af sagen.
Sidste finaledeltager - og senere vinder - var Mette Frandsen. Hun er sgu en sær fisk. Ikke at jeg på nogen måde har hæftet mig ved noget hun har sagt eller gjort under årets ekspedition, men udtalelsen om, at hun ville bruge millionen på et børnehjem i Bangladesh tog ikke kegler hos mig.
Forud for finalen var gået 47 døgn på et par småøer i et ret blåt hav. Pigerne lagde fra starten hårdt ud, med at rende rundt i bikini (på nær Duddie - heldigvis). Dette måtte jo fremprovokere en slags "jeg-er-stærkere-end-dig-mentalitet" hos de mandlige deltagere. En mentalitet som Richard Wagner fra starten fandt sig godt til rette med.
Deltagerne startede følgende oppakning:
Efterhånden som deltagerne blev færre og færre, blev den yndige Tine Petersson den nye Lau. Hun var jo en atraktiv ung pige, så hvorfor ikke kaste sin hengivenhed på hende? Afsnit efter afsnit fløj hen over skærmen, og i takt med min harme mod Duddie, voksede mit håb for Tine.
Duddie er et kapitel for sig. Hun er defenitionen af en kælling. Hun helmer ikke før end alle har hørt hvad hun vil sige - at hun så på forhindringsbanerne er ca. lige så gratiøs som en blåhval i en børnepool er en anden side af sagen.
Sidste finaledeltager - og senere vinder - var Mette Frandsen. Hun er sgu en sær fisk. Ikke at jeg på nogen måde har hæftet mig ved noget hun har sagt eller gjort under årets ekspedition, men udtalelsen om, at hun ville bruge millionen på et børnehjem i Bangladesh tog ikke kegler hos mig.
Forud for finalen var gået 47 døgn på et par småøer i et ret blåt hav. Pigerne lagde fra starten hårdt ud, med at rende rundt i bikini (på nær Duddie - heldigvis). Dette måtte jo fremprovokere en slags "jeg-er-stærkere-end-dig-mentalitet" hos de mandlige deltagere. En mentalitet som Richard Wagner fra starten fandt sig godt til rette med.
Deltagerne startede følgende oppakning:
- 1 par sko eller sandaler
- 1 par lange bukser (zip-off er i orden)
- 1 stk. helt almindelig T-shirt m. korte ærmer og uden dikkedarer (ingen hætte, lynlås, zip-off el. andet)
- 1 stk. lang- eller kortærmet skjorte. En skjorte er en skjorte og ikke en jakke, en fleece eller andet.
- 1 stk. shorts (og her er det ikke noget der hedder zip-on..)
- 1 stk. underbuks + BH (piger) eller bikini/badebuks eller badedragt
- 1 par strømper eller sokker
- 1 stk. hat eller hue eller cap eller bandana.
Nu til finaleshowet. Et stort opsat show med mange gæster, der blev afholdt i cirkusbygningen i vores allesammens hovedstad København. Ekspeditionen havde fra staten drejet hen i retningen af et forsinket rødstrømpearrangement, da kællingen Duddie udråbte 2004 til kvindernes år.
Kællingen fik sgu ret. De stakkels testosteron fyldte hankøn i årets ekspedition fik hurtigt kærligheden at føle, og blev stemt ud en efter en. Hvis et in
På selve finaleaftenen havde samtlige af de tre finalister iført sig kjole og pænt hår. Selv Duddie lignede jo et menneske og ikke personificeringen af heksen fra "Hans og Grethe". Det med kjolen var åbenbart noget der faldt i TV3s producers smag.
I løbet af den sidste dyst, blev danmarks befolkning op til flere gange præsenteret for nogle ganske nydelige upskit-optagelser af Tine og Mette - tak til TV3! - ikke mindst da Tine og Mette skulle ned fra deres aluminiumsbjælker.
Alt i alt finaleshowet dog noget af en fesen affære. Jakob Kjelberg havde ikke den fornødne pondus, til at styre et show af den størrelse. Der er trods alt forskel på et Onside-studie og en fyldt Cirkusbygning. Det må kunne gøres bedre.
At den sidste finaleplads skulle afgøres mellem to pædagoger, der skulle stable træklodser til et tårn, forekom mig enddog meget symbolsk og lettere - i mangel af et bedre ord - plat. Her kan man da snakke om erhvervsmæssig fordel.
Her måtte chefen Duddie igen se sig slået af sin ansatte Mette. Egentlig en lidt aparte situation, da Duddie ca 15 min før var blevet stemt hjem med stemmerne 10-3 af resten af ekspeditionsdeltagerne.
Dette var blot et af mange sære optrin i finalen. Det mest aparte var nok Richards - jeg nægter at kalde ham Richi - og Bonetts (det meneskelige svar på det klonede får Dolly) bryllup midtvejs i showet. Det skulle virke ih og åh så spontant, men når der ligefrem var hyret en præsteaspirant, en klaverbokser og et gospelkor, var det så som så med spontaniteten.
Dolly - øh Bonett havde hele showet igennem også glimtet ved sit fravær blandt de øvrige ø-boere.
Nok sure opstød fra mig. Der skal lige lyde et afdæmpet tillykke til Mette for sejeren i årets Robinsonekspedition. Held og lykke med det der børnehjem.
Finaledeltagerne var:
