Film

Robert Downey, Jr. – fra junkie til jernmand

Den strålende skuespiller har forinden sin storhedstid på det store lærred haft en ret så dunkel fortid.

Robert Downey, Jr. – fra junkie til jernmand
Robert Downey Jr. under premieren på Infinity War i 2018 - Foto: Popularimages/Depositphotos
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 24. august 2012

Et portræt af ikke blot en formidabel skuespiller, men også en mand, som har overvundet misbrugsmiljøets stramme kløer for kun at gå helt til tops med de store drenge.

 

"Listen, smile, agree and then do whatever the fuck you were gonna do anyway."

– Robert Downey, Jr.

De fleste kender denne fantastiske skuespiller fra hans mest succesfulde film såsom Chaplin, Iron Man 1 & 2, Sherlock Holmes 1 & 2 og The Avengers. Med sin bad-boy attitude og go-to-hell udstråling har han fundet vej til publikum i hvilken som helst rolle igennem hele hans karriere. Hans karakter udstråler egocentreret sarkasme, serveret med et iskoldt stone-face, og man kan ikke andet end underholdes af hans intelligente men excentriske præstationer.

Men det var ikke nogen nem vej til berømmelsen. Før de røde løbere og en overdådig fanskare stod hverdagen på umenneskelige mængder euforiserende stoffer på daglig basis imens han ved siden af forsøgte at balancere med en semi-professionel skuespillerkarriere. Misbruget stammede helt tilbage fra hans unge dage, og vi spoler tiden en smule tilbage for at få de grundlæggende elementer på plads. 

5-årige Downey i sin spillefilmsdebut, Pound (1970).
5-årige Downey i sin spillefilmsdebut, Pound (1970).

Urimelig start på livet
Downey, som den yngste af to børn, blev født i Manhattan, New York,  hvor hans far, Robert Downey, Sr., var skuespiller, manuskriptforfatter og arbejdede med undergrundsfilm sammen med hans mor, som var en skuespiller i faderens film.

Barndommen lyder ikke så slem endda, men bag det smukke ydre var Downey omgivet af stoffer hver eneste dag. Faderen var stofmisbruger og røg dagligt hash, som han gav til sin søn i en alder af blot seks år. Hans skuespillerdebut fandt sted da han var fem år, i en absurd undergrundsfilm ved navn Pound.

Efterfølgende gik Downey på forskellige skoler, men da forældrene blev skilt og en masse turbulens fulgte med, droppede han ud af skolen og besluttede sig for at jage den amerikanske Hollywood-drøm.

Bonus-fact: Downeys roommate de første tre år i Hollywood var Kiefer Sutherland. 

'Julian', Less Than Zero, 1986
‘Julian’, Less Than Zero, 1986

Fra teater til det store lærred
I forsøget på at komme frem i søgelyset prøvede Downey kræfter med en række teaterstykker og musicals, indtil han fik en mulighed for at medvirke i en række ungdomsfilm såsom Tuff Turf og Weird Science. Begge film er fra 85', og året efter gik han et trin op med præstationen i filmen, Less Than Zero – Downeys første rolle i de professionelle anmelderes søgelys.

Rollen portrætterede en ung, forkælet rigmandssøn/stofmisbruger, som langsomt mister grebet om sit liv. Anmelderne gav ham relativt positive tilbagemeldinger, mens Downey udtalte, at rollen var som at se sin kommende fremtid, da hans stofmisbrug bragte ham i samme retning. Han udtalte selv, at rollen var hans '..ghost of christmas future', som i den gamle Scrooge-fortælling, hvor hovedpersonen får et indblik i hvilken fremtid, han har i sigte, hvis han skulle fortsætte af samme vej. 

På trods af det fortsatte hans stofmisbrug hastigt i takt med, at han kæmpede sig længere frem i søgelyset. I slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne kravlede Downey op på et film-niveau med et langt større budget, hvor han bl.a. gned albuer med store stjerner såsom Mel Gibson (Air America, 1990) og Whoopi Goldberg (Soapdish, 1991). 

 

90'erne bød på et tagselvbord af forskellige roller på det store lærred, og i 1992 præsterede han en af sine mest fantastiske præstationer i rollen som Charlie Chaplin i filmen, Chaplin – som med sit realistiske præg og fornemme indlevelse bragte ham en Oscar-nominering for Bedste Mandlige Hovedrolle – som han dog tabte til Al Pacino i filmen, Scent of a Woman.

Downey havde gjort sig uhyre umage med rollen og havde endda lært at spille violin og spille tennis med venstre hånd. Han modtog også lektioner af en privat-coach, som skulle hjælpe ham til at have den rigtige holdning, udseende og gangart, som Chaplin havde. Det var utroligt ufortjent, at han ikke fik statuetten med sig hjem den aften!

Han fandt derudover sammen med sin kone, Deborah Falconer i 1992, og fik efterfølgende en søn, Indio, i 1993.

Blandt hans 90'er film kan vi nævne et par stykker såsom Hearts & Souls, RestorationTwo Girls and a Guy og Oliver Stones, Natural Born Killers

Misbruget tager overhånd
I 1996 blev Downey arresteret for besiddelse af heroin, kokain og en .357 Magnum pistol – mens han kørte for stærkt i en bil langs Sunset Boulevard. En måned efter brugte han sin prøveløsladelse på at ryge sig vind og skæv, bryde ind i en af naboernes hus og falde i søvn på en af deres senge. Han fik en tre års betinget dom, hvor han bl.a. skulle møde op til en lang række aftaler på afvænningsklinikker.

Da han i 1997 missede en af aftalerne måtte han tilbringe fire måneder i et fængsel i Los Angeles. Det skræmte ham ikke, og da han i 1999 igen missede en af domstolens udstedte aftaler, var der ingen anden udvej end at blive smidt i fængsel igen – denne gang en dom på hele tre år i et misbrugsfængsel.

Heldigvis var størstedelen af Downeys filmprojekter færdiggjort og klar til release, men filmen, In Dreams, var ikke, og Downey fik lov til at filme færdig, før han blev smidt bag tremmer. 

 

Efter næsten et år i misbrugsfængsel blev han uventet prøveløsladt, da dommeren mente at hans hyppige besøg på forskellige behandlingssteder siden 1996 kvalificerede ham til en chance til. En uge efter at han blev løsladt i 2000, blev han medlem af skuespillergruppen til serien Ally McbBeal, hvor han skulle spille hovedpersonens nye flirt. Serien skulle løbe af stablen for fjerde sæson, og da seertallet kørte en smule ned af bakke for tiden, blev de hurtigt ændret ved synet af Downey på settet. Han blev gennemrost for sin præstation, nomineret til en Emmy og vandt en Golden Globe for bedste mandlige birolle i en tv-serie. Men Downey var ligeglad med anerkendelsen, da han har udtalt, at han på daværende tidspunkt var så skæv, at han var ligeglad med om han nogensinde skulle spille skuespil igen.

Downey havde gnisten og har aldrig mistet den, men den afskylige lænke om hans ben trak ham ned i sølet – stofferne. 

Mugshot 1999
Mugshot 1999

Inden afslutningen af hans første sæson med serien blev han arresteret igen, efter at politiet havde reageret på et alarmopkald om ballade på hans hotelværelse. Politiet gennemsøgte rummet og fandt kokain og valium-piller, samt en stor mængde i Downeys blod. Han trodsede sine mulige fremtidsudsigter på næsten fire år i fængsel, hvis han blev dømt, og skrev sig op til mindst otte afsnit mere i serien.

I april under en prøveløsladelse, mens sagen stadig kørte, blev han fundet gående barfodet rundt med mistænkelig adfærd og arresteret endnu en gang. Holdet bag Ally McBeal blev tvunget til at skrive Downey ud af serien, på trods af at han havde hevet seertallet op på et højere niveau end serien nogensinde havde og har haft siden. 

Konen ville ikke finde sig i det mere og havde fået nok af hans misbrug – hun forlod ham og tog deres søn med sig langt væk fra det farlige miljø. Da han efter anholdelsen stod til en kæmpe fængselsdom søgte han om at blive indsat på en afvænningsklinik istedet, og fik faktisk lov til at prøve kræfter med afvænningen igen frem for fængslet. Under hans rehabilitering blev der diskuteret en masse om at han led af humørsvingninger – bl.a. hans stedmor udtalte dette, og at psykiske lidelser ledte til hans manglende evne til at stoppe misbruget. 

Downey benægtede dette, og han ville ikke finde sig i rygterne om, at han selv skulle have skrevet et brev til en læge og sagt, at han led af humørsvinginger. Han havde nok at kæmpe med på afvænningsklinikken, og da hans planer med Mel Gibson om et Hamlet-stykke, og chancen for at arbejde sammen med Woody Allen, gik i vasken på grunden af stofferne, fik han endelig nok! 

                        *** The Comeback ***

 

Da han mistede sit job, lignede udskidt æblegrød og mistede sin kone, indså han endelig, at det var på tide at mande sig op. Han udtalte, at efter hans sidste arrestering og med udsigten til endnu et fængselsophold, gik det op for ham, at han ikke kunne klare det mere. Han rakte ud med begge arme efter hjælp og tog sig sammen til at arbejde mod en fungerende afvænning.

I midten af 2001, efter hans afvænning, fik han sin første optræden i Elton Johns musikvideo, I Want Love – og med sin lip-syncing optræden gav Elton John Downey chancen for at vise verden, at han var et bedre menneske nu.

Vejen til det store lærred var snæver og kompliceret, men en generøs Mel Gibson – en gammel ven til Downey – betalte den nyopstandne skuespillers forsikringsbeløb til filmen, The Singing Detective i 2003. Mel Gibson var velvidende om den store risiko, men han banede vejen for Downeys comeback. Og thank god for that!

Filmen åbnede chancen for at medvirke i større film og i 2003 blev han hyret til at medvirke i filmen, Gothika. Produceren tilbageholdte hele 40 procent af Downeys løn, som han først fik udbetalt når hele filmen var blevet optaget – på den måde havde han en forsikring, hvis Downey skulle få et tilbagefald.

Downey havde intet problem med det og fremtidige film bød på lignende aftaler for den tilbagevendende superstjerne. Desuden mødte han sin kone, Susan Downey (vicepræsident for Joel Silvers filmselskab), under optagelserne til filmen, og de har idag en søn sammen, Exton Elias Downey.

Bonusfact: Han ses stadig med sit barn fra sit tidligere ægteskab den dag i dag, da tingene med eks-konen er kommet mere under kontrol.  

Han har siden hen givet sin nuværende kone æren for hans motivation til at smide stofferne ud for altid. Udover sin kone blev han motiveret gennem terapi, meditation, yoga og Wing Chun Kung Fu. 

 

Med hovedet fuld af gode ideer og kroppen fuld af energi prøvede Downey kræfter med musik-branchen. Han udgav i 2004 sit debut-album, The Futurist. Pladen indeholdte ti forskellige pop-'ballader' med et cover, som Downey selv designede, og musikken modtog en blandet kritik fra anmelderne. Downey udtalte dog, at han nok ikke ville prøve kræfter med flere musik-udgivelser, da han følte at alt den energi, han puttede i arbejdet, ikke blev kompenseret. 

Siden Gothika fik Downey roller i nogle gode, semi-selvstændige film såsom A Guide to Recogninzing Your Saints og Good Night, and Good Luck fra 2006, som bragte ham videre til nogle mere main-stream film såsom Kiss Kiss Bang Bang og David Finchers succesfilm, Zodiac fra 2007. 

Peter Pewterschmidt (højre) - Family Guy
Peter Pewterschmidt (højre) – Family Guy

Bonusfact:
Downey vendte for en kort stund tilbage til tv-seriernes land, da han fik en gæsteoptræden i den animerede serie, Family Guy. Han ringede til producerne, og spurgte, om de ikke havde en plads til ham for et enkelt afsnit – de svarede ja – og Downey fik rollen som Lois Griffins fortabte og mentalt forstyrrede bror, Patrick Pewterschmidt. 

Iron Man - Marvel Studios
Iron Man – Marvel Studios

Blockbuster-champen
På trods af sin store succes i fortidens film havde Downey aldrig optrådt i en blockbuster-film – altså en film, som med et stort budget opnår en meget stor omtale og succesfuld produktion. Den tid var ovre nu.

Iron Man
I 2007 blev Downey til Iron Man og en ny, fantastisk franchise så dagens lys. Instruktøren, Jon Favreau, tog Downey med i filmen som stjernen, da han mente, at han kunne finde ud af få navnet 'Tony Stark' til at koge af selvsikkerhed,  badboy-attitude, overskud og blive elsket af seerne. Han ønskede at Downey blev for Iron Man, hvad Johnny Depp var for Pirates of the Caribbean-franchisen – og man må sige, job well done! Filmen blev et kæmpehit både indenrigs og udenrigs og hele verden såvel som de normalt kritiske anmeldere elskede Downey i rollen som den spidsfindige, snarrådige multimillionær/playboy med sans for retfærdighed. Favreau og Downey har sidenhen lavet en succesfuld efterfølger og har allerede igangsat en tredje installation af franchisen til 2013. 

Bonusfact:
Downey tog 9 kg muskelmasse på for at skulle ligne en mand, der kunne smede med jern og være værdig til at bære jerndragten. 

'Lincoln Osiris', Tropic Thunder
‘Lincoln Osiris’, Tropic Thunder

Tropic Thunder
I 2008 slog Downey pjalterne sammen med Ben Stiller og skabte en fantastisk morsom og skarp komedie om en gruppe skuespillere, som bliver sat ud i den virkelige verden for at skabe et realistisk som overhovedet muligt skuespil. Downey spiller Kirk Lazerus, en egocentreret multi-vindende Oscar-stjerne, som undergår en drastisk 'pigmentforandring' for at kunne spille den afroamerikanske sergent, Lincoln Osiris. Rollen blev spillet så fantastisk, at den hev hele niveauet på filmen et enormt tak opad, og Downey fik endda en Oscar-nominering for sin flotte præstation. Hvis Heath Ledgers' fornemme joker-præstation ikke stod i vejen det år, ville Downey nok have haft statuetten på hylden.

Bonusfact: Det efterfølgende år kom Downey på banen med en ny film, The Soloist, som mange mente var Oscar-materiale, men ironisk nok, var det hans komplet useriøse rolle i Tropic Thunder, som skaffede ham en nominering i Oscar-cerimonien. 

Sherlock Holmes
Sherlock Holmes

Successen når nye højder
Downeys stigende karrieresucces fortsatte mere og mere og har gjort ham til en af de mest fremtrædende skuespillere, vi har i Hollywood lige for tiden. Efter Iron Man sagde Downey ja til at spille hovedrollen i filmen, Sherlock Holmes, hvilket mange mente var en underlig kombination. Guy Ritchies instruktørevner har ingen grænser, og i spænd med Downey skabte de en helt igennem fantastisk nyfortolkning af Sir Arthur Conan Doyle's velkendte detektivfortælling. Downey spiller formidabelt i filmen, lige såvel som i den mindst lige så succesfulde efterfølger, Sherlock Holmes – A Game of Shadows, og hans velkendte skuespil bringer liv og energi til hver eneste af hans roller. Han vandt sågar en Golden Globe for rollen so Sherlock Holmes, hvilket er fuldt ud fortjent for hans præstation sammen med kollegaen i filmen, Jude Law.

Bonusfact: 
Sherlock Holmes blev den 8. mest indtjenende film i 2009.

Due Date
Due Date

Downey gik tilbage til komikken med filmen, Due Date, hvor han sammen med den underlige, men altid morsomme Zach Galifianakis, rejser gennem USA for at nå hjem til sin gravide kone i tide. Rejsen byder på nogle hylemorsomme øjeblikke og kemien mellem disse to vidt forskellige skuespillere er helt fantastisk og filmen blev den 36. mest indtjenende film i 2010.

Downeys rolle som Iron Man i The Avengers 2012, blev intet mindre end en fænomenal superheltefilm. Filmen var spækket med action, visuelle effekter, en kæphøj Downey i topform og masser af underholdende handlingselementer. 

And the rest is history!

Robert Downey, Jr. har levet et hårdt liv, men han har kæmpet sig op af stoffernes kvælende atmosfære og duftet den søde duft af sejr. Nu er han ikke længere bundet af stofferne, og det ses tydeligt i hans succesfulde karriere de seneste år. Han har jo aldrig mistet evnen til at betage publikum, det er bare blevet skubbet bag lyset takket være en daglig dosis piller og pulver.

Fokus på skuespillet og skuespillet alene har givet ham et adrenalinskud på karrierestien, og han kan endelig se sig til rette med succes på arbejdet såvel som på hjemmefronten.
 

Well done, mr. Downey, Jr. Well done. 

The Avengers
The Avengers

Avengers 5: Hvad Avengers: Doomsday betyder for MCU

Læs også: Avengers 5: Hvad Avengers: Doomsday betyder for MCU