Road Trip 3, del 1
Hvor fanden ligger Åstorp?
Det hele startede uskyldigt, da Showoff spurgte Chradser, om ikke de skulle mødes og spise noget frokost. Tanken om at kunne undslippe eksamenslæsning fristede Chradser over evne, og han tog derfor intetanende imod Showoffs tilbud om at mødes på Hovedbanegården kl. 12.
Her mødtes de to kegler så, og Chradser kunne fra start se på Showoffs fjæs, at der var noget i gære - som et lille barn, der så gerne vil fortælle sin mor, at han har lavet et askebæger i formning, men prøver at holde spændingen i et par sekunder, ved at fnise lavmælt og sige "gæt hvad jeg har lavet". Posen med McDonalds mad, som Showoff holdt i den ene hånd, gjorde dog, at Chradser egentlig var ligeglad med, hvad der skulle ske.
Det blev afsløret, at der var købt billetter til Sverige. Hvorhen? Tja, Klippan eller noget. Og hvor er det så? Tja, kan det ikke være lige meget? Så selv med den meget korte tid road trip teamet har været i gang, så er de altså allerede gået internationalt. De bordede Danmarks svar på diktatur, og toget satte i gang mod Helsingør. For hvad er en tur til Sverige, hvis ikke man får lov at sejle? Turen til Helsingør var præget af ekstrem infantil humor, der udover at more de to troubadourer også (ufrivilligt) underholdt resten af kupeen. Sammenholdt med den dyriske fortæring af to uskyldige BigMac menuer gjorde dette, at Chradser og Showoff var noget af et syn og spektakel i lige godt 45 min.
Velankommet til Helsingør gik de direkte efter båden, som dog pga. af Chradsers fantastiske vejvisertalent gik lige for næsen af os. De 20 min., der skulle slås ihjel indtil næste båd, blev brugt på at drikke øl. Sjældent har man set et mere sørgeligt syn end to unge mennesker, der sidder kl. 13.12 en tilfældig tirsdag i afgangshallen til Sverigesbådene og drikker øl. Selv de fastboende bumser vendte sig i afsky. Heldigvis passede de lige ind blandt alle de andre svenskere, så med et forsigtigt forsøg på at sige "Ürsakta" gik de to i ét med omgivelserne.
Ideen om at slippe to damp-børn løs på en færge er meget dårlig, men da der ikke var værger til at holde dem under opsyn, kunne dette ikke undgås. Butikken med de toldfrie varer blev lænset for en ussel lille flaske champagne samt noget ufatteligt klamt slik. Efter den obligatoriske spytten ud over rælingen lagde færgen i havn. Det er jo ikke så langt over til svensken, og det blev diskuteret om det faktisk tager så kort tid at man ikke engang ville kunne nå at færdiggøre et samleje. Chradser og Showoff blev dog enige om at de aldrig havde tilfredsstillet en kvinde i mere end 20 min., så derfor kan det konstateres at bådene stadigvæk ikke er hurtige nok.
Velankommet til Helsingør gik de direkte efter båden, som dog pga. af Chradsers fantastiske vejvisertalent gik lige for næsen af os. De 20 min., der skulle slås ihjel indtil næste båd, blev brugt på at drikke øl. Sjældent har man set et mere sørgeligt syn end to unge mennesker, der sidder kl. 13.12 en tilfældig tirsdag i afgangshallen til Sverigesbådene og drikker øl. Selv de fastboende bumser vendte sig i afsky. Heldigvis passede de lige ind blandt alle de andre svenskere, så med et forsigtigt forsøg på at sige "Ürsakta" gik de to i ét med omgivelserne.
Ideen om at slippe to damp-børn løs på en færge er meget dårlig, men da der ikke var værger til at holde dem under opsyn, kunne dette ikke undgås. Butikken med de toldfrie varer blev lænset for en ussel lille flaske champagne samt noget ufatteligt klamt slik. Efter den obligatoriske spytten ud over rælingen lagde færgen i havn. Det er jo ikke så langt over til svensken, og det blev diskuteret om det faktisk tager så kort tid at man ikke engang ville kunne nå at færdiggøre et samleje. Chradser og Showoff blev dog enige om at de aldrig havde tilfredsstillet en kvinde i mere end 20 min., så derfor kan det konstateres at bådene stadigvæk ikke er hurtige nok.
Sverige... Hvor er det eksotiske? Hvor er mystikken? Hvor er spændingen? Kort sagt kan det siges, at det ligner Danmark frygtelig meget. Og de var ikke engang kommet uden for ankomsthallen. Synet må have været smukt - to komplet forvirrede mænd render rundt for at finde ud af hvilket tog eller bus, der skal tages for at komme ud af den rotterede, hvori de befandt sig. Som to hovedløse kyllinger fortsatte dette renderi i 5 min., indtil Showoff trak et nummer til billetkontoret, men med udsigten til 20 i kø før dem, blev det besluttet bare at gå ud på busholdepladsen og så prøve lykken. Her lykkedes det at finde bussen til Klippan.
Nutidens svar på Dr. Livingstone blandet med en god portion humor stavrede frem til busdøren. Chradser tog den sproglige føring ved at (prøve at) bestille 2 billetter. Samtalen forløb således:
Chradser: Ja, jeg skal have 2 billeter
Busmand: Ja tak, hvor til?
Chradser: Ja 2, vi er jo 2! (sagt med en meget forudrettet stemme og blik)
Busmand: Æhh...
Showoff: Ja til Klippan
Busmand: Ja tak så mycka.
Chradser: Hvad?
Herefter tog Showoff de to billetter og fik ført Chradser hen på et sæde, hvor han kunne sidde og overveje sine svenske kundskaber. Begge tåber fandt dog ud af, at efter man har drukket en masse cola og øl, så er det faktisk ekstremt dumt at sætte sig i en bus, der først stopper ved Klippan station 50 min. senere. For at henlede tankerne på noget andet begyndte de at fortære det frygtelige slik, de havde købt på færgen. Den frygtelige stank af overparfumeret svensk godis bredte sig i bussen, og hermed blev de to højtråbende tissebørn endnu mere upopulære, end de var i forvejen. Derudover gik meget af turen i bussen ud på at diskutere, hvor mystikken og det eksotiske er i Sverige. Showoff havde forventet palmer og samba og var derfor meget skuffet.
I bitter erkendelse af, at det tog for lang tid at køre til Klippan, blev det spontant besluttet at stå af i Åstorp.
Fortsættes...
Nutidens svar på Dr. Livingstone blandet med en god portion humor stavrede frem til busdøren. Chradser tog den sproglige føring ved at (prøve at) bestille 2 billetter. Samtalen forløb således:
Chradser: Ja, jeg skal have 2 billeter
Busmand: Ja tak, hvor til?
Chradser: Ja 2, vi er jo 2! (sagt med en meget forudrettet stemme og blik)
Busmand: Æhh...
Showoff: Ja til Klippan
Busmand: Ja tak så mycka.
Chradser: Hvad?
Herefter tog Showoff de to billetter og fik ført Chradser hen på et sæde, hvor han kunne sidde og overveje sine svenske kundskaber. Begge tåber fandt dog ud af, at efter man har drukket en masse cola og øl, så er det faktisk ekstremt dumt at sætte sig i en bus, der først stopper ved Klippan station 50 min. senere. For at henlede tankerne på noget andet begyndte de at fortære det frygtelige slik, de havde købt på færgen. Den frygtelige stank af overparfumeret svensk godis bredte sig i bussen, og hermed blev de to højtråbende tissebørn endnu mere upopulære, end de var i forvejen. Derudover gik meget af turen i bussen ud på at diskutere, hvor mystikken og det eksotiske er i Sverige. Showoff havde forventet palmer og samba og var derfor meget skuffet.
I bitter erkendelse af, at det tog for lang tid at køre til Klippan, blev det spontant besluttet at stå af i Åstorp.
