Connery

Rimowa genopliver ikonisk fly

Junkers F13 1919

Kuffertbrandet Rimowa har været med til at genoplive et flot propelfly fra 1919. 

Den legendariske første officielle flyvetur af RIMOWAS F13 fandt sted i den gamle Dübendorf Lufthavn i Schweiz, som i anledning af begivenheden var forvandlet tilbage til 1920'erne, næsten 100 år efter lanceringen af den oprindelige Junkers F13: The Mother of all Aircrafts. 

I alt har det taget mere end 7 års research, planlægning og godkendelser fra den første idé til flyets jumfrurejse. For Rimowas CEO, Dieter Morszeck, handler det ikke blot om om gammel drøm om at bygge sit eget fly. Projektet er ligeledes en hyldest til den tyske ingeniør og visionær Professor Hugo Junkers - manden bag den originale Junkers F13 - og sin far, som ligesom Hugo Junkers brugte aluminium til tilblivelsen af sine ikoniskeRIMOWA kufferter for 60 år siden.

"Hugo Junkers var den første person til at bruge duraluminium til flykonstruktion. Rundt om i verden blev den rillede aluminiumsplade kendetegnet ved både Junkers F13 og RIMOWA kufferterne. Det er derfor, jeg valgte at støtte op om opførelsen af et luftdygtigt Junkers F13. Jeg ønskede at give verden en stor kulturel værdi tilbage - ikke i et museum, men hvor det hører til. I luften." Dieter Morszeck. 

Under eventet var også en anden vigtig person til stede, som især nød gensynet med det genproducerede Junkers F13 fly: 93-årige Hans-Walter Bender, der var blot 6 år gammel, da han steg på det allerførste Junkers F13 fly tilbage i 1929. Turen tog godt og vel 30 minutter og var et af de mest mindelsesværdige øjeblikke i livet. 
 

Læs mere om flyet på Junkersf13.de

ANNONCE
Del

Seneste nyt