Restaurant Le Saint Jacques
Et fransk brasserie til rimelige penge.
København er fyldt med stjernerestauranter, som er en kæmpe oplevelse at besøge, men denne guide er til det enkelte måltid som er en oplevelse uden at rippe dig for en formue.
Jeg har været lidt selvfed med hensyn til valget her. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg selv arbejder på restaurant, og jeg er så tilpas selvtilfreds, at jeg har valgt min egen. Ikke fordi den indeholder mig (det er ikke nødvendigvis et plus) og heller ikke fordi, vi laver kulinarisk magi. Men restauranten holder et højt niveau på alle leder og kanter uden at koste en milliard.
Restaurant Le Saint Jacques er lokaliseret på Østerbro, nærmere betegnet på Sankt Jakobs Plads. Restauranten er drevet af Daniel Letz der er tidligere michelinkok og køkkenchef på stjernerestauranten Kong Hans. Le Saint Jacques er et klassisk fransk brasserie, dog uden frølår og vinbjergsnegle delen. Menukortet er delt op så der er 3 forretter, 2 mellemretter, 3 hovedretter og 3 desserter. De kan enten spises ala carte eller som menu. 3 retters menu koster 325 og 4 retter koster 395.
Vi valgte to 3-retters menuer. Min medspiser valgte at tage en mellemret som forret, det var lade sig gøreligt imod en lille betaling på 45 kroner. Han valgte kammuslinger, jeg valgte hjemmerøget laks imperial. Hovedretterne blev til dagens fisk for min medspisers vedkommende og kalvemørbrad for mit. Desserterne var den klassiske creme brulee og en jordbær fragilite.
Forretterne var flot præsenteret. Laksen er berømt i det danske restaurationsliv. Den er serveret på flere toprestauranter i københavn og smager virkelig også godt. Den er cremet og fyldig og var i dag serveret med en misoglace og lidt blancherede selleritern. På toppen var der en blanding af årstidens salater vendt i lidt dressing.
Salaten var lidt ligegyldig og fraværende, men misoglaceen var spændende og gav et godt modspil til laksens fedme. Min medspiser fik kammuslinger, de var lynstegt på panden og havde fået lidt tid i ovnen. De var tilberedt som de skulle. Tilbehøret var en sauce af grillet piment og en aubergine kaviar. Auberginekaviaren smagte glimrende, men passede ikke ind i helhedsindtrykket. Anderledes nærværende var pimentsaucen som med sin syre og sødme var glimrende til kammuslingerne. Vi delte en halv flaske Sancerre fra domaine de rouet. En glimrende sprød Sancerre, præcis som man ønsker sig dem.
Hovedretterne kom i et fornuftigt tempo på ekstremt varme tallerkner, måske skal der skrues ned for et varmeskab et sted, de var i hvert fald uhåndterbare. Både for stedets ellers glimrende tjener og for os.
Dagens fisk var denne dag ovnbagt torsk med hummer beurreblanc og blå muslinger. Torsken var bagt til perfektion. Hummer beurreblancen kunne godt have ønsket sig lidt mere hummer eller måske lidt mere reducering. Kammuslingerne smagte friskt og lækkert. Herligheden blev serveret med sukkerærter, gulerødder og dampet spidskål. En sommerlig og lækker sprød blanding. Ideen var super og med en vedholdende sauce havde det være glimrende.
Kalvemørbraden var stegt i fedtnet, en glimrende ide der holder saft og spænding i et stykke kød der til tider kan fremkomme tørt. Smukt rosa inden i og med en heldækkende stegeskorpe. Den blev serveret med en blanding af grønne bønner, banan skarlotteløg og østershatte. Dertil en vadouvansauce og dagens kartoffel, som denne dag var nye danske kartofler. Saucen var god og kraftig, grønsagsblandingen (hvis man må sige det, uden at henlede tankerne på ting der kommer fra frost) var lækker og passede godt til kødet. De nye danske kartofler er i min verden et sikkert hit.
Vores madvalg gav tjeneren lidt udfordringer på vinsiden, men endte med at dele en rigtig god Fleurie. God sagt og kraft uden at kvæle torsken.
Desserterne var lige så klassiske som de skulle være. Creme brulee uden dikkedarer serveret med sprød top og lidt friske jorbær. Jordbærfragiliteten var frisk og de danske jordbær var glimrende til at bringe balance i retten med deres syre.
Vi var mætte og tilfredse og betalte gladelig regningen der lød på godt 1300 kroner. En rimelig pris for et godt gedigent måltid uden de store gastronomiske krumspring.
Jeg har været lidt selvfed med hensyn til valget her. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg selv arbejder på restaurant, og jeg er så tilpas selvtilfreds, at jeg har valgt min egen. Ikke fordi den indeholder mig (det er ikke nødvendigvis et plus) og heller ikke fordi, vi laver kulinarisk magi. Men restauranten holder et højt niveau på alle leder og kanter uden at koste en milliard.
Restaurant Le Saint Jacques er lokaliseret på Østerbro, nærmere betegnet på Sankt Jakobs Plads. Restauranten er drevet af Daniel Letz der er tidligere michelinkok og køkkenchef på stjernerestauranten Kong Hans. Le Saint Jacques er et klassisk fransk brasserie, dog uden frølår og vinbjergsnegle delen. Menukortet er delt op så der er 3 forretter, 2 mellemretter, 3 hovedretter og 3 desserter. De kan enten spises ala carte eller som menu. 3 retters menu koster 325 og 4 retter koster 395.
Vi valgte to 3-retters menuer. Min medspiser valgte at tage en mellemret som forret, det var lade sig gøreligt imod en lille betaling på 45 kroner. Han valgte kammuslinger, jeg valgte hjemmerøget laks imperial. Hovedretterne blev til dagens fisk for min medspisers vedkommende og kalvemørbrad for mit. Desserterne var den klassiske creme brulee og en jordbær fragilite.
Forretterne var flot præsenteret. Laksen er berømt i det danske restaurationsliv. Den er serveret på flere toprestauranter i københavn og smager virkelig også godt. Den er cremet og fyldig og var i dag serveret med en misoglace og lidt blancherede selleritern. På toppen var der en blanding af årstidens salater vendt i lidt dressing.
Salaten var lidt ligegyldig og fraværende, men misoglaceen var spændende og gav et godt modspil til laksens fedme. Min medspiser fik kammuslinger, de var lynstegt på panden og havde fået lidt tid i ovnen. De var tilberedt som de skulle. Tilbehøret var en sauce af grillet piment og en aubergine kaviar. Auberginekaviaren smagte glimrende, men passede ikke ind i helhedsindtrykket. Anderledes nærværende var pimentsaucen som med sin syre og sødme var glimrende til kammuslingerne. Vi delte en halv flaske Sancerre fra domaine de rouet. En glimrende sprød Sancerre, præcis som man ønsker sig dem.
Hovedretterne kom i et fornuftigt tempo på ekstremt varme tallerkner, måske skal der skrues ned for et varmeskab et sted, de var i hvert fald uhåndterbare. Både for stedets ellers glimrende tjener og for os.
Dagens fisk var denne dag ovnbagt torsk med hummer beurreblanc og blå muslinger. Torsken var bagt til perfektion. Hummer beurreblancen kunne godt have ønsket sig lidt mere hummer eller måske lidt mere reducering. Kammuslingerne smagte friskt og lækkert. Herligheden blev serveret med sukkerærter, gulerødder og dampet spidskål. En sommerlig og lækker sprød blanding. Ideen var super og med en vedholdende sauce havde det være glimrende.
Kalvemørbraden var stegt i fedtnet, en glimrende ide der holder saft og spænding i et stykke kød der til tider kan fremkomme tørt. Smukt rosa inden i og med en heldækkende stegeskorpe. Den blev serveret med en blanding af grønne bønner, banan skarlotteløg og østershatte. Dertil en vadouvansauce og dagens kartoffel, som denne dag var nye danske kartofler. Saucen var god og kraftig, grønsagsblandingen (hvis man må sige det, uden at henlede tankerne på ting der kommer fra frost) var lækker og passede godt til kødet. De nye danske kartofler er i min verden et sikkert hit.
Vores madvalg gav tjeneren lidt udfordringer på vinsiden, men endte med at dele en rigtig god Fleurie. God sagt og kraft uden at kvæle torsken.
Desserterne var lige så klassiske som de skulle være. Creme brulee uden dikkedarer serveret med sprød top og lidt friske jorbær. Jordbærfragiliteten var frisk og de danske jordbær var glimrende til at bringe balance i retten med deres syre.
Vi var mætte og tilfredse og betalte gladelig regningen der lød på godt 1300 kroner. En rimelig pris for et godt gedigent måltid uden de store gastronomiske krumspring.
