Connery

Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

Nyåbnet restaurant på Strandhotellet i Allinge-Sandvig.

I maj 2023 åbnede Strandhotellet i Sandvig dørene op for en ny restaurant, som skal kridte banen op med en ny, ambitiøs sæsonmenu ved havnekanten i Sandvig Havn.

Restauranten går under navnet Enbârt, som er en bornholmsk saying, der betyder noget i retning af ‘lutter, rent og enkelt’.

Og navnet indikerer, hvad man kan finde på menuen, som vil fordybe sig i lokale, bornholmske råvarer med en forkærlighed for grønt, fisk og skaldyr.

En skøn bæredygtig tankegang gennemsyrer køkkenet, som er med på bølgen om at tænke lokalt og fokusere på råvarerne omkring os. Vi tog et smut forbi Allinge-Sandvig på vores bornholmer-reportage for at kigge nærmere på, hvad den nye restaurant havde at byde på. Selve restauranten ligger i lobbyen af strandhotellet i store, lyse lokaler med en afslappet og casual stemning.

Selve restauranten har fokus på, at det ikke skal være finedining-niveau med stringente bordopdækninger og snorlige placeringer - det er i stedet en blanding af langborde, runde borde, bænkeløsninger og barstole.

En hyggelig, rummelig familievenlig restaurant, der giver plads til både de lokale, som vil ind og smage lidt på sæsonens råvarer såvel som hotellets gæster og tilfældige rejsende, som støder på Strandhotellet på deres roadtrip langs øens smukke klippekyster.

Menukortet kører et klassisk overskueligt udvalg af forretter, hovedretter og desserter med mulighed for tilkøb af sides og snacks.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

Vi fik blandt andet afprøvet deres små, lækre kogte pil selv-rejer, som blev serveret med en smagfuld grillet citron samt deres tatar, der var skåret i store, møre tern med en lille genistreg med smørristet brød-crumble på toppen som det sprøde element.

Derudover var der også taget højde for de mindste med en lille smart Børne-Bolognese, som varetager de små kræsne smagsløg på en god og overskuelig måde, så alt ikke bare skal være pommes frites og alt godt fra den gyldne brønd.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

På hovedretsfronten kan man få en bred palette af ting, som varetager forskellige livsstile og præferencer - eksempelvis en lille kæk sprødstegt tofu-servering med hyldeblomst eller deres lokale kammusling-chowder med nye bornholmske kartofler.

Vi fik også lige en skålfuld nye bornholmske kartofler til deling omkring bordet, som var svøbt i en skøn lille løvstikke-creme og lokale tallerkensmækker på toppen - en simpel og skøn sæson-dish, der bruger både lokalitet og aktualitet til at frembringe naturens smage.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

Til at afrunde måltidet fik vi afprøvet både desserten og oste-anretningen. Her skulle vi naturligvis lige prøve sæsonens jordbær, som blev serveret med en let sødlig vaniljecreme og makroner - en simpel og lækker ret, der lader den naturlige sæson-sødme fra jorbærrene tale sin egen sag.

På ostefronten får man en lille lækker stringent servering med et udvalg af alt fra blåskimmel til en lille krydderost, som serveres med husets chutney og de famøse rugkiks fra Bornholm.

Overordnet set er Restaurant Enbârt kommet godt fra start med en flot målsætning og en god sans for sæsonens råvarer og måden at sammensætte simple, lokale råvarer på.

Det har uden tvivl potentiale til at blive et sted, der trækker turister fra nær og fjern i fremtiden, som gerne vil opleve et tiltrængt pitstop i toppen af Bornholm til en bid af den bornholmske madscene.

ANNONCE
Restaurant Enbârt

Hjemmeside

Menukort

Del

Seneste nyt

Annonce