Connery

Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Nordisk tour de force-gastronomi i hjertet af Århus.

I hjertet af Mejlgade i Århus kan man i en lille hyggelig baggård opleve én af byens skarpeste Michelin-oplevelser - vi snakker naturligvis om Restaurant Domestic, som i 2023 kunne bryste sig af en Michelin-stjerne for syvende år i træk.

Jeg har tidligere været så heldig at komme forbi for at se, hvad Christopher Norton og co. kan trylle med i køkkenet under et kokketræf, men nu var tiden endelig kommet til at opleve deres in-house menu og originale kreationer.

En middag på Restaurant Domestic er af den kaliber, hvor tiden bare flyver afsted - du har ingen problemer med at sidde koncentreret og samtidig afslappet i 4-5 timer, mens der i et passende og velsammenskruet tempo bliver serveret adskillige serveringer med en interessant spændingskurve.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Menuen tilbydes i både kort og lang version, som henholdsvis er 9 eller 14 serveringer - vi fik naturligvis den fulde oplevelse, som kickstartes med en fantastisk tradition med en lille aperitif-cocktail, inden menuen sættes på bordet.

En god måde at påbegynde aftenen, så man lige finder sig til rette, får slappet af i skuldrene og kridter banen op til noget stort. Cocktailen var en Domestic-hjemmelavet Gin & Tonic med agurk, hvor man kan smage DNA'et på restauranten, som kommer til at komme til udtryk i resten af aftenen - en sublim forståelse for råvarer, urter, smage og nordiske nuancer med finesse.

Dertil et par charcuteri-udskæringer af forskellige modningsgrader af gris, som giver et salt modspark til den læskende drink.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Derefter kommer en skøn 4-trins snackservering, som forener forskellige miljøer fra naturen - eksempelvis deres utroligt smukke servering af nærmest selvlysende Nobelis-granskud til ceviche-inspireret sandart med fermenteret rabarber, hvor mulden og havets kraft forenes i en sirlig, parfumeret, men utrolig afstemt ret.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Rømø-østers er ved at vinde indpas hos danskerne, og man forstår godt hvorfor - især når man får den serveret på denne måde, hvor den er nænsomt pocheret, så den har et let bid og krydres med syltet dulcetang. Smagfuld, kødrig og en god mineralitet.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Snackserveringen fortsætter i havets tegn - denne gang med lidt mere tekstur i form af mjød-pocherede blåmuslinger bagt med rasp og pesto. En sprød lille sag, som indkapsler den naturlige, parfumerede sødme fra blåmuslingen, som samtidig også har fået udvidet sin sødlige nuancer med den potente mjød-eftersmag.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Snack-universet afsluttes på dansk vis med en sprød flæskesvær-rulle svøbt i en hjemmelavet sød sennep og karljohan-mayo - en finurlig, nostalgisk og moderne smag, som giver associationer til det danske klenodie, pølsevognen, der måske kan lyde som et skældsord i Michelin-regi, men som tværtimod i denne sammenhæng understreger køkkenets legesyge og fascination af at værne om de danske traditioner.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Det er hyggeligt.

Og det er faktisk et udtryk, som dækker restaurantens sjæl og charme ret godt - det er en utrolig nærværende oplevelse, hvor tjenerne hygger om gæsterne, byder på gode anekdoter og sørger for, at alle beskrivelserne og forklaringerne bliver leveret løbende i lægmandssprog.

Der er på intet tidspunkt, hvor man sidder på pinde og tænker over, om man har lagt servietten på det rigtige lår - oplevelsen oser af hjemlig hygge, hvor maden og nærværet i øjeblikket er i fokus frem for prestige, snobberi eller andet gøgl.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Næste servering er en sublim illustration af Domestics ønske om næsten kun at bruge nordiske råvarer uden at lade sig begrænse af nordiske retter - her fik vi en cremet chawamushi, en dampet æggecreme med oprindelse i Japan, toppet med skiver af friske grønne bønner, som bliver hentet frisk ind fra leverandøren hver dag for at have de rigtige bid.

Her får man sæsonens bedste råvarer kombineret med en verdslig ret på nordisk facon.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Domestic har også taget brødserveringen som en hovedret til sig, og det er en af de bedste tiltag i nyere tid, hvis du spørger mig - brødet har altid kunnet meget mere end at være et sidedish.

Her i form af en mini-pita fyldt til randen med en friskost med purløg og ramsløgskapers, som lige er blevet penslet i røget smør og grillet. Utrolig potent, cremet og stadigvæk med et sprødt bid fra den grillede overflade - en servering, der er svær ikke at skovle ind, når tjenerne lige kigger i den anden retning!

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Næste servering dykker ned i den råvare, jeg sætter allermest pris på i sommersæsonen - nemlig nye kartofler. Her serveret i form af spæde kartofler kogt i løvstikke med en lille skive af 50 procents fløde på toppen samt maltjord, grannåle og porreblomster.

En syndig servering, som trods de mange potente spillere formår at løfte kartoflens sarte, smøragtige smag til nye højder.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Favoritten på menukortet kommer i form af en spæd mini-courgette med blomst, som er blevet grillet - selve blomsten er farseret med en potent bakskuldcreme fra Thyborøn.

Mødet mellem den sarte courgette, som lige er blevet løftet med en grillsmag på overfladen og den potente, men uhyre afstemte balance i smagen mellem røg, fisk og cremethed var en vaskeægte genistreg.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Det kan være, at jeg er farvet af min opvækst i Lemvig i Vestjylland, men det er svært ikke at sætte pris på, når en fiskeservering sidder lige i skabet på en simpel måde - og det gjorde den næste servering, som ‘blot’ er en rødspætte pocheret i smør svøbt i en sauce på hale og hoved.

Man skulle blot lige skubbe kødet af benene, som var den en spiselig rutsjebane, og der er noget flabet og bifaldsværdigt over sådan en simpel men alligevel overlegen servering. Bravo.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Og så kan man ikke andet at klappe i hænderne af glæde, når kokken kommer ud med et mini-køkken og laver en taco foran bordet, som stod man på den lækreste streetfood-joint i Mexico - her i form af grillet svinebryst med grillet padrons, fuldfed cremefraiche og husets salsa.

Dyb, dyb røg og grillsmag og nordisk islæt med hvedetortilla.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Hovedretterne afsluttes i oksens tegn med en tatar lavet på himmerlandskvæg med olie lavet på jomfruhummer og havtornkapers, samt en servering med en gammel malkeko, som blot er blevet grillet få sekunder på begge sider og toppet med en indkogt sauce og kantareller.

Ufattelig potent og en smart teknik med at have okseserveringerne så tæt på hinanden, så man både kan opleve de sarte undertoner af råt oksekød inden baseball-battet med den potente malkeko.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Dessertkavalkaden kommer i 2-3 etaper, alt efter hvor sulten du er - den kickstartes med en fræk servering af pandekager rullet sammen til en roulade med brunet smør toppet med friske solbær. Barndomsnostalgi og moderne finedining mødes i et ømt øjeblik.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Den næste servering er en kølig, saftig og læskende servering af kærnemælksis, frossen hindbær, ribs og agurk - en nordisk petriskål af syrlige smage, der går op i en højere enhed.

Restaurant-anmeldelse: Restaurant Domestic

Og kan man klemme den sidste oplevelse ned, så får man en skøn, skøn bærtærte med sprød bund og cremet fyld toppet med skiver af de lækreste kirsebær.

ANNONCE

Menukortet er overordnet set en tour de force i kreative smagskombinationer og legesyg fascination af råvarer. En stringent, men samtidig eksperimenterende og nysgerrig tilgang til, hvordan man bruger råvarerne fra lokalområdet på nytænkende måder.

Det er en af de restauranter, som man sagtens kan - og næsten bør - besøge flere gange på ét år, da de netop værner om sæsonen og naturens råvarer året rundt. Og når der ikke lige er lækre friske råvarer i sæson i vinterperioden, får man mulighed for at opleve deres unikke smage, kreationer og innovative fermenteringer, hengemte lækkerier og nye smage.

Hvis du har lyst til at opleve Restaurant Domestic, kan du kigge forbi deres hjemmeside og menukort herunder:

ANNONCE
Restaurant Domestic

Hjemmeside

Menukort

Del

Seneste nyt

Annonce