Connery

Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Havne-restauranten i hjertet af Hvide Sande.

Connery-redaktionen rejser rundt i hele Danmark og anmelder forskellige restauranter på nær og fjern - og i forbindelse med vores reportage i Hvide Sande tidligere på året tog vi et smut forbi Lille K, som var begyndt at åbne dørene for en ny sæson til foråret.

Restauranten er den mere hverdagsvenlige lillebror til Hvide Sandes helt store gourmet-restaurant Kommandobroen, som begge er forbundet af sætningen ‘by Grantland’ - hvilket refererer til grundlæggeren Michael Grantland.

En passioneret kok, der blev udlært på Restaurant Sandgaarden i 2012 og nu formidler skarp gastronomi ved vestkysten.

Kommandobroen har vi til gode, når den åbner senere på sæsonen - så denne gang fik lillebroren et godt, gedigent besøg.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Lille K ligger i hjertet af Hvide Sande midt på havnen på 1. sal, hvor man med hyggelige lounge-områder udenfor allerede kan smage sommerens sol på terrassen med et glas kold hvidvin.

Da vejret stadigvæk læner sig op af vintersortimentet, indtog vi stedet måltidet indenfor i de atmosfæriske, hyggelige lokaler.

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Lille K tapper ind i de populære restauranter i større byer, hvor man dedikerer meget af menukortet til lette snacks, som man på alle tider af døgnet kan få sig en lille gastronomisk oplevelse på farten.

En afslappet atmosfære, hvor man bare kan droppe ind såvel som større måltider til frokost og aften - der er en dejlig afslappet tilgang til menukortet. Det er overskueligt, let tilgængeligt og med stor variation og få elementer.

Vi timede vores besøg med et lokalt ugentlig højdepunkt i sæsonen - en tradition, der går under navnet “Onsdagsbøf”. 

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Og hvor det navn normalt vil blive forbundet med en skamstegt farsbøf med litervis af sovs, hvor jeg oprindeligt kommer fra i det vestjyske, så snakker vi her en lækker oksemørbrad med tilbehør - det vestjyske spiller ind på det punkt, at man får dobbelt op på sovs - en rødvinssauce og en bearnaise-sauce til fritterne.

- og det er fandme svært at se sig gal på!

En dejlig velstegt bøf - i rigelige mængder protein - med sprøde, cremede fritter og to slags sauce kombinerer det bedste fra to verdener: Finedining-finesse med vestjysk kro-inspireret portionsmængder.

Det går lige i hjertet på en eksil-vestjyde!

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Foruden onsdagsbøffen har man også rig mulighed for at dykke ned i menukortets ‘hapsere’, som spænder over alt fra saltmandler, sprøde rejer og trøffelfritter til fransk kaviar med rygeost og blinis.

En skønherlig lille smagseksplosion med let sprøde mini-pandekager smurt med en let-røget rygeost, purløg og kaviar - en fantastisk mundfuld. Og skyllet ned med et glas god champagne er aftenen allerede halvt hjemme.

Hovedretterne på menukortet er også sin placering ved Vesterhavet værdig med forskellige fiskespecialiteter såsom Lobsterdog, Fishnchips og naturligvis det uundgåelige, klassiske stjerneskud.

Dessertkortet prydes af velkendte klassikere med alt fra lette anretninger såsom en stakfuld macarons og op til cremet chokolademousse eller en scoop god vaniljeis - simpelt og tilpas behersket dessertudvalg.

Vi var så heldige, at de lige tryllede en off-menu-sag frem til os - sprøde profiteroles med vaniljeis og chokoladesovs. Simpelt, lækkert og kombineret af ting, der fungerer!

ANNONCE
Restaurant-anmeldelse: Lille K by Grantland

Foruden restauranten har Lille K også en specialvareforretning - et genialt koncept, at man lige har fået en 3-retters med rigeligt vin og inden udgangen kan nappe en flaske af favoritvinen med hjem - i øvrigt vine, som de selv importerer.

En række spændende anderledes og unikke smagsoplevelser, der både kan nydes to-go og i restauranten.

Samlet set er Lille K en lille restaurant-perle i det vestjyske, som bidrager til en kæmpe opgradering af udvalget af spisesteder for fastboende og turister i sæsonen. Sans for råvarerne og det enkle med et alsidigt menukort, som fusionerer et håndfuld af de bedste café-klassikere med finedining, som både tilfredstiller turisten og den almene restaurantgæst. Et skridt væk fra turistområdernes mere gængse cafémåltider og et stort nøk op på gourmetfronten for alle aldre, hvor man skruer niveauet op uden at skræmme udviklingsforskrækkede vestjyder væk.

ANNONCE
Restaurant Lille K by Grantland

Hjemmeside

Menukort

Del

Seneste nyt

Annonce