Connery

Rennervations: Jeremy Renner bygger ting til trængte samfund i ny serie

Hvis du elsker amerikanske byggeprogrammer og Hawkeye?

Kan du huske Extreme Home Makeover? Programmet hvor en omgang håndværkere og designer ombygger boliger for trængte personligheder - Hus i Halsen tilsat ekstra sukker og majsstivelse. Det er toppen af amerikanske boligprogrammer - og nu har Jeremy "Hawkeye" Renner fået sit eget byggeprogram, tilsat lidt Pimp My Ride. 

I serien Rennervations omfavner Jeremy Renner sin livslange mission om at give tilbage til fællesskaber verden over, ved at renovere unikke specialbyggede køretøjer, der adresserer helt specielle trængsler som det pågældende nabolag mangler. 

ANNONCE
Rennervations - Trailer

Rennervations er en Disney+ originalserie i fire afsnit, der får premiere på Disneys streamingtjeneste den 12. april 2023. 

Jeremy Renner er i øvrigt stille og roligt i gang med genoptræningen, efter han tidligere på året blev kørt ned af en sneplov og brækkede 30+ knogler. Rennervations er optaget inden ulykken. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce