Motor

Renault Twingo bliver elektrisk med et nostalgisk design

Twingo Electric deler en hel del med dens 90’er-inspiration

Renault Twingo bliver elektrisk med et nostalgisk design
Twingo Electric
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 20. november 2023

Renault har afsløret deres kommende mini-elbil i form af en reinkarnation, af en berygtet/elsket model fra halvfemserne. Altså en helt elektrisk version af Renault Twingo fra 1993.

Nyheden dukkede op som lidt af en overraskelse og markerer et nostalgisk sving tilbage til Twingoens rødder, men med en mere tidssvarende drejning. Den nye elektriske bybil er planlagt til lancering om to år og vil have et design, der ligger tæt op ad den oprindelige model, en kultbil der har solgt over 2,5 millioner eksemplarer.

Renault Twingo Electric
Renault Twingo Electric

Renault Twingo 1993 - Foto: Renault
Renault Twingo 1993 – Foto: Renault

Detaljerne om den nye elektriske Twingo er stadig sparsomme, men det er bekræftet, at den vil blive bygget på samme platform som de kommende elektriske versioner af Renault 5 og Renault 4

Interessant nok understregede Renault, at den nye model vil være yderst effektiv med hensyn til strømforbruget, kun 10 kWh pr. 100 km, hvilket sætter den langt foran dagens standarder. Det betyder også, at den vil udlede 75 % mindre CO2 end en gennemsnitsbenzinbil fra 2023.

Prismæssigt vil den nye elektriske Twingo være overkommelig, sat til omkring 20.000 euro i Europa. (Danske priser kendes ikke) Og som en vigtig del af Renaults engagement i lokal produktion, vil bilen blive fremstillet i ElectriCity i Frankrig, hvor Renault har fire fabrikker dedikeret til produktion af fremtidens elbiler.

Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig

Læs også: Få det ultimative sim-racing setup med denne vintage Lotus F1-rig

Ford Mustang GTD sætter rekord som hurtigste amerikanske bil på Nürburgring

Læs også: Ford Mustang GTD sætter rekord som hurtigste amerikanske bil på Nürburgring