Motor
Renault Hippie Caviar Hotel
Yes, modellen hedder HIPPIE CAVIAR HOTEL
Konceptbiler er typisk fantasifulde køretøjer, hvor bildesignere for lov til at udfolde deres mest kreative idéer, for at de senere kan blive pillet en smule ned – hvis konceptet er for besværligt at trække ind i en produktion.
For Renaults seneste konceptbil, er vi i tvivl, for hvem vil ikke gerne gå til en forhandler og bede om at prøvekøre deres Hippie Caviar Hotel.
Det er i hvert fald det farverige navn, som pryder en ny koncept-camper, der er stærkt inspireret af 1960'ernes Renault Estafette.
Hippie Caviar Hotel er en konceptbil, der skal understrege de mange skræddersyede løsninger, som bliver mulige i en række kommende Renault VIP-varevogne – og samtidig er bilen en forløber for den elektriske Renault Trafic, som lanceres i 2022.
Hippie hotellet er en forholdvis kompakt camper, der indtænker multifunktioner som en konvertibel seng, bagklap med indbyggede gardiner og en tagterasse med lænestole.
Sjovt påfund – men hvor fan' blev kaviaren af?