Motor

Renault genopliver 90’er-racere: Fast & Furious på strøm

Hvis du nogensinde har savnet følelsen af en Renault Clio V6 med baghjulstræk og attitude som en fransk Vin Diesel, så er der håb forude.

Renault genopliver 90’er-racere: Fast & Furious på strøm
Foto: Matti Blume (CC BY-SA or GFDL), via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 24. marts 2025

Renault planlægger nemlig at genoplive nogle af deres mest ikoniske modeller fra 90’erne og 00’erne.

Dem, vi lærte at elske fra Fast & Furious-filmene og de sene nattetimer i Need for Speed: Underground.

Timiningen er altafgørende

Det fortæller designchef Laurens van den Acker, der tilføjer, at timingen er altafgørende:

“Nu er det tid til 70’er- og 80’er-biler, og om ti år er det tid til Fast and Furious-bilerne.”

Med andre ord: Glæd dig til en fremtid med elektriske versioner af Clio V6, Sport Spider og måske, hvis bilguderne vil det, noget i stil med en moderne Datsun eller Golf GTI med attitude.

Fra nostalgisk gadebrænder til emissionsfri el-racer

Det lyder som fanservice, men der er strategi bag.

Van den Acker forklarer, at bilmodeller vokser med generationerne.

Det vil sige, at de biler, vi voksede op med, vender tilbage, bare i ny, strømlinet og elektrisk forklædning.

Renault har allerede kastet sig ud i retrosporet med den elektriske Renault 5 Turbo 3E.

En futuristisk hyldest til den legendariske rallybisse med baghjulstræk og hele molevitten.

Den kan meget vel danne fundamentet for de kommende modeller.

Elbiler med attitude

Acker roser dig også holdet bag sig, og fortæller, hvordan designere og ingeniører arbejder tæt sammen.

“Vi arbejder sammen som aldrig før, og det er sådan, de her ting bliver til,” siger van den Acker.

Det lyder næsten fornuftigt. Næsten.

Hvis du er træt af, at alle elbiler ligner hinanden (hej, aerodynamik), så lover Renault noget andet.

Van den Acker vil nemlig kombinere det bedste fra fortiden med det bedste fra fremtiden.