Motor

Renault 5 vender tilbage som elektrisk afløser til Zoe

Den kommende elbil bygges på en ny elektrisk platform

Renault 5 vender tilbage som elektrisk afløser til Zoe
Renault 5
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 12. april 2023

Renault har længe barslet med en reintroduktion af den legendariske Renault 5. Den nye model bliver en lille elbil, der kommer til at tage faklen videre fra Renault Zoe, der med 11 år på bagen formentlig snart trænger til en velfortjent pension. 

Nu har Renault løftet sløret for den nye platform, der gør sig gældende for Renault 5. Den kommende elbil fra Renault bygges på den nye CMF-B EV platform, der ifølge Renault er 30% billigere at producere, end den platform der anvendes i Renault Zoe – forhåbentlig er det noget der kommer slutbrugerne til gode. 

Renault 5 med CMF-B platform
Renault 5 med CMF-B platform

Renault har dog ikke været ude og genopfinde alt til den kommende mini-ellert – 70% af komponenterne kommer fra Clio og Captur, mens elmotoren trækkes ind fra Renault Megane Electric – og med 5'erens mindre fysik, tyder det på en ret underholdende kørsel. 

Der er endnu ikke alt for mange konkrete specifikationer på bordet, men Renault er ikke bange for at fortælle, at den kommende Renault 5 vil få en længere rækkevidde end de 385 kilometer, som man kan trække ud af en Renault Zoe. 

Renault 5 får verdenspremiere i efteråret 2024. 

Politiet advarer: Ét blink med lygterne kan koste dig 1000 kroner

Læs også: Politiet advarer: Ét blink med lygterne kan koste dig 1000 kroner

Mød danskeren bag Årets Bil 2024 – og få hans bedste tips til bildesign

Læs også: Mød danskeren bag Årets Bil 2024 – og få hans bedste tips til bildesign