Motor
Renault 4L genopstår som et vanvittigt koncept
Man skal ikke kaste med sten, hvis man kører i en glasbil… Heldigvis er Renaults nye el-koncept udført i plastik.
Renault fejrer i år 60-års jubilæet for deres 4L-model – og det sker på spektakulær vis, ved præsentationen af en meget unik konceptbil.
Den nye konceptmodel har fået navnet SUITE N°4 – og ud over at være ekstremt transparent, er den også elektrisk.
Det er den franske designet Mathieu Lehanneur, der har hygget sig med at formgive den ret specielle vogn:
Suite-konceptet er formgivet med et solidt nik til 4L, i en elbil, hvor hele bagenden er konstrueret med et kæmpe vinduesparti af polykarbonat – med et tagparti af transparente solpaneler.
Fronten bibeholder de klassiske 4L-forlygter, mens kølergrillen er udformet i poleret aluminium – og lakken er udført til at ligne … cement!
Konceptbilen finder snart vej til andre Renault 4L-modeller, som er udstillet i L'Atelier Renault på Champs-Elysées i Paris.