Connery

Remember Me - Ude på Blu-ray og dvd.

Gribende New Yorker drama med Robert Pattinson og Emilie de Ravin i hovedrollerne.

4 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 40 %.

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)


Remember Me - Trailer
Nordisk Film - Remember Me - Ude på Blu-ray og dvd. Nordisk Film

Da den 20 årige New Yorker pige Ally Craig (Emilie de Ravin) en dag møder den jævnaldrende Tyler Hawkins ændrer hendes liv sig drastisk. De to deler nemlig en fælles skæbne.

Tylers bror begik nogle år forinden selvmord og Tyler skyder en stor del af skylden på deres far, den travle forretningsmand Charles Hawkins (Pierce Brosnan). Han mener nemlig, at faderen aldrig nogensinde har haft tid til sine børn.

Ally mistede sin mor, da hun var lille og det har selvsagt præget hendes liv lige siden. Hendes far Neil Craig (Chris Cooper), er af samme grund voldsomt overbeskyttende overfor Ally og lader ikke alle ind på livet af hende. Begge ved derfor, hvordan det føles at miste familie. Måske af den grund lykkes det Tyler, at bløde Ally’s kolde hjerte op og hun forelsker sig i den unge rebel. Men som en moderne udgave af Romeo & Juliet, lurer tragedien lige rundt om hjørnet og deres kærlighed skal vise sig, at få en skæbnesvanger udgang.


ANNONCE
Nordisk Film - Remember Me - Ude på Blu-ray og dvd. Nordisk Film

Remember Me foregår i New York og filmskaberne har gjort sig umage for, at bevare den specielle stemning, som kun New York har.

Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at byen da også spiller en vigtig rolle for filmens bevægende klimaks. Trods filmens store budskab, mister den aldrig jordforbindelsen og forbliver en forholdsvis lille, filosofisk film. Kærlighedshistorien mellem Ally og Tyler er omdrejningspunktet for tragedien og netop fordi den handler om ”rigtige” mennesker, man kan identificere sig med, rammer tragedien så meget hårdere.


ANNONCE
Nordisk Film - Remember Me - Ude på Blu-ray og dvd. Nordisk Film

Twilight’s Robert Pattinson og Lost’s Emilie de Ravin har en rigtig god kemi sammen på skærmen. De spiller begge fremragende og man tror 100% på, at de er forelsket, hvilket ikke altid er tilfældet med Hollywood film.

De to unge får kompetent hjælp af erfarene skuespillere som Chris Cooper, Pierce Brosnan og Lena Olin, der ligeledes er med til at skabe troværdighed. Remember Me er en tøse film, så er det sagt, men budskabet om at leve i nuet er universelt og drengerøve kan derfor med sindsro se den, om ikke andet så i smug med en pakke Kleenex…


ANNONCE
Ekstra Materiale:

-Kommentar spor med bla. Robert Pattinson og Emilie de Ravin. (112 min)

-Making of Remember Me (26 min)

Remember Me er netop udkommet på Blu-ray og dvd.


Teknisk information:

Original titel: Remember Me

Produktionsland og år: USA, 2010

Instruktør: Allen Coulter

Medv: Robert Pattinson, Emilie de Ravin, Pierce Brosnan, Chris Cooper, Lena Olin

Genre: Thriller/Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS HD-MA

Længde: 112 min.

Premiere dato: 1. april 2010

Biodistributør: Nordisk Film


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce