Italien er kendt for et utal af ting, hvor gastronomien især spiller hovedtangent for mange af os danskeres dagdrømme – mens Piemonte eksempelvis er kendt for hvide Alba-trøfler og Parma er kendt for den uimodståelige parmaskinke, så er olivenolie i stedet det helt store trækplaster i regionen Liguria.
Selve regionen er placeret lige der, hvor ‘skoen’ slutter og grænser op til Frankrig i nærheden af Nice.
Vi blev inviteret i en weekend, hvor der blev afholdt den årlige olivenolie-festival Olioliva. En sand kærlighedserklæring til oliventræet og dets mange formål, hvor byen Imperia dannede fundamentet for en storslået folkefest med lokale produkter så langt øjet rækker – alt fra familieejede virksomheder og lokale producenter linede op i bybilledet og bød folk ind på smagsprøver, italienske røverhistorier og et enormt indblik i, hvor mange produkter der reelt set bliver produceret i en region.
Imperia blev på en weekend forvandlet til Italiens bankende olivenolie-hjerte, som tiltrak produkter i alle afgrene af italiensk håndværk.
Og hovedtangenten, der trækker røde tråde til alle elementerne i forbindelse hyldesten af regionens olivenolie?
Det er selvfølgelig den regionslokale olivensort, Taggiasca.
En lille absurd potent og smagfuld oliven, der er usandsynligt god til – ja, selvfølgelig olivenolie – men også oliven i lage og en underskøn tapenade.
Under hele reportagen blev vi indlogeret på det hyggelige Hotel Corallo, som havde den skønneste udsigt udover Middelhavet med sin beliggenhed på toppen af en bakke.
På den ene side har man en underskøn gammel bymidte, som snoer sig i gennem forskellige fortidslevn og gammeldags bygningsværker, mens man i den anden retning bevæger sig ind mod Imperias bymidte, som danner fundamentet for Olioliva-festivalen – så man lige kunne nyde morgensolen og udsigten til stranden fra sit vindue højt oppe, eller nyde sin morgenkaffe med udsigt ned til bølgeskvulp på stranden nede i gadeniveau. Hotellet var nemlig en smart konstellation, som gør, at man er væk fra byen og larmen på sit værelse oppe i højden, mens man kan nyde udsigten og omgivelserne på gadeplan fra restauranten.
Oase klemt inde mellem hav og bjerge
Turen startede naturligvis i Imperia, som er en meget smuk, ikonisk og historisk by. Det er en gammel fiskerby, hvor bygningerne blev malet i stærke farver for at være mest mulig synlig fra perspektivet ude fra Middelhavet for forbipasserende skibe og fragt.
Farverne er blevet bevaret den dag i dag og nu bruges store dele af byen til underskønne bed & breakfast-oplevelser for rejsende, der gerne vil opleve sol, sommer, badevenlige strande og en utrolig smuk og rolig bymidte.
Imperia er et af de steder, der har den største know-how på olivenproduktion, men er ikke så meget med i det industrielle olivenolie-gamet længere. Her er der i stedet kommet et fokus på kvalitet frem for kvantitet-
Det er en by, som for alvor blomstrede økonomisk i det 20. århundrede netop på grund af olivenolie, og i dag er det ca. 25 procent af al omsætningen i hele regionen.
Og det har en yderst unik position ved netop at være klemt inde mellem bjerg og have, som gør, at det kan agere centrum for en lange række delikatesser fra vand og land.
Selve byens midte er den famøse middelalderbydel Parasio, hvis gadebillede lader sig diktere af fortidens strategiske og defensive struktur, hvor man afskærmede fjenden med en række snørklede gader og mange trapper.
Hvad der i fordums tid var et strategisk udgangspunkt, er i dag det perfekte match til underskønne oplevelser af arkitektur, en historisk bydel og masser af historiske vingesus, når man bevæger sig op og ned af byens middelalder-veje og oplever, hvordan nutidens forretninger og dagligdag for italienernes er fusioneret med fortidens levn.
Det gør selve oplevelsen af byen som et lille, hyggeligt eventyr, hvor ‘skatten’ både ligger i selve ruten rundt i byen men ikke mindst også den favorable udsigt ud over kyststrækningen fra toppen.
Rundt i byen finder man en række skønne spots, som blandt andet indebærer en smal passage, hvor man lige har stillet to lænestole op ved siden af en bogreol bygget ind i væggen – hvis det ikke byder ind til at frakoble sig fra hverdagen og bekymringerne og sætte sig og læse en bog i skyggen i hjertet af en Italiensk middelalderby? Så ved vi ikke.
Byen byder også på den største kirke i hele Ligurien – nemlig katedralen Santi Maurizio e Compagni Martiri.
Et svimlende imponerende bygningsværk grundlagt i 1781 og færdiggjort i 1838 – bogstaveligt talt på toppen af Imperia, hvor man af og til kan være så heldig at komme op i det 50 meter høje kirketårn med det vildeste panorama-udsigt udover Imperia og resten af Ligurien.
En unik særegen ting ved Imperia er, at den i stedet for trælåger og dekorative balkoner på mange af facaderne, har valgt at male det på som et design – det skyldes, at der i gamle dage blev pålagt en skat på vinduerne, så folk besluttede at forsegle skodderne og i stedet bare dekorativt lade det blive et levende maleri – det kan lyde som en Storm P-løsning, men det fungerer overraskende godt i praksis og giver Imperia et unikt.
Til frokost kan man søge ned til kajen af Imperia og opleve noget nært det tætteste, du kommer på fisk fra havet i området – klemt inde mellem milliardær-yachts og havnekanten kan du hoppe ombord på Pingone, som er en fiskerbåd forvandlet til restaurant.
Her sidder du på dækket ved små langborde, mens der kokkereres simple klassikere i styrehuset – her kunne man eksempelvis få den skønneste pasta med sværdfisk akkompagneret af lokal hvidvin og italiensk øl.
En hyggelig lille restaurant, som ligger og skvulper sagte ved havnekanten og lige agerer det nødvendige break, du kan have brug for efter en dag til sightseeing eller olivenfestival.
Kigger på man regionens madkultur står de bag to af de helt store bangere indenfor Italiens kogekunst – først og fremmest er Liguria forgangsregion for focaccia i sin simpleste forstand. Udelukkende brød med salt og olivenolie – men den helt store stjerne er deres grønne pesto.
De har grundopskriften til, hvordan man laver den helt rigtige pesto – og hvis du skulle være nysgerrig efter, hvad der er den helt rigtige, originale og RIGTIGE måde at lave en italiensk pesto på?
Så får du fremgangsmåden her:
1) Santo-ost fra Parma
2) Olivenolie fra Ligurien
3) Pinjekerner fra Saint Rossori
4) Basilikum fra Pra
Går man en slentretur ved havnen i Imperia, som kan man godt begynde at løsne livremmen, hvis man vælger at afholde sin aftensmad hos Danyliz Café & Bistrot.
Her snakker vi virkelig italiensk mamma, som kaster den ene platte med tun-carpaccio og blæksprutte ind efter den anden med lynets hast, efterfulgt af skaldyr samt lokal fisk med stegte grønsager. Og desserter i svimlende mængder.
Man føler lidt, man er inviteret ind hos nogle venlige bedsteforældre, hvor et nej tak til portion nummer 3 er et skældsord. En hyggelig lille restaurant, der serverer simple, lokale lækkerier og masser af fisk, samt nogle imponerende vine fra lokale vingårde i nærheden.
Alt fra en tung, krydret Le Terre Langhe Nebbiolo-rødvin fra Barolo-regionen til en uimodståelig crisp, smagfuld og saftig hvidvin på de lokale Vermentino-druer – Vermentino Riviera Ligure De Ponente.
Søger man mod stranden i Imperia kommer man ikke udenom den skønne frokost-restaurant, Bagni Oneglio, som bogstaveligt talt ligger direkte på stranden.
Her sidder man ved langborde med havudsigt og nyder alskens specialiteter, der skifter fra dag til dag – alt fra en minimalistisk platte med laks, ansjoser og nytappet olivenolie til blåmuslinger med fritto miso (friteret ‘alt godt fra havet’) efterfulgt af turens skarpeste Pasta alla Vongole med hjertemuslinger, afsluttende med en slags vandbakkelse med flødeskum og kaffecreme – du ved, bare lige en let frokost!
Naturligvis akkompagneret af den lokale Vermentino-drue – denne gang i form af en D.O.C.-vin (den næsthøjeste kvalitet af italiensk vin, kun overhalet af D.O.C.G) af Riviera Ligure De Ponente svøbt i en isterningefyldt champagnepose, der glimter i lyset af middagssolen, mens vi lytter til den sagte lyd af bølgeskvulp i horisonten.
Den sidste aften kom vi på den hyggeligste vinbar- og restaurant, som hed Enoteca Grappolo, hvor værtinden Laura efter at have været 15-20 år væk fra Imperia havde vendt tilbage med erfaringen om at eje sin egen vingård i Frankrig og åbnet dørene for vinbaren i januar 2022.
Et sted, hvor vinen er sjælen i biksen og driver maden, frem for maden, der driver vinen.
Et dejligt lille lokalt sted med få borde og åbent udsyn ud til tryllerierne i køkkenet.
Køkkenet bærer præg af simple råvarer og forståelse for lokale retter og måden at lade dem tale for sig selv. Aftenen bød på en skøn ret med blæksprutte og kartofler og oliven, som kombinerede sarte smage med kraftfulde oliven, som fik tingene til at hænge utroligt godt sammen.
Pasta-elementet blev den lækreste gnocchi, som var svøbt i regionens ikoniske pesto, som virkelig havde smæk på parfumen – absurd smagfuld, med den helt rigtige konsistens og ikke mindst en dyb, dyb pestosmag.
Til hovedret fik vi en skøn bondsk ret med klipfisk, oliven og kartofler, som igen er få, bondske råvarer, der illustrerer den ofte minimalistiske italienske tankegang og måde at lave gode råvarer få scenen – og desserten var en lækker Chantilly-creme og sprød kiks og passionsfrugt, som tjeneren godt lurede, at vi lige havde brug for en runde to af!
Det var tydeligt at se, at vi havde med en vinkyndig vært at gøre til aftensmaden – hun havde hevet de tunge skyts frem!
Men måske lidt uventet fra naturvinens univers, når vi nu er i italienske omgivelser – men ikke desto mindre en særdeles interessant og smagfuld oplevelse.
Til appetizers fik vi blandt andet en sprød og saftig mousserende vin, Andalora Cascina Praié Spumante Brut Martinotti, som havde liflige bobler og en fin balance mellem syre og sødme, hvorefter vi fik en utrolig interessant Imperiese-hvidvin med 30 procent orangevin – en funky, smagfuld og overraskende lækker vin med sødlige toffee-efternoter og et utrolig godt match til fede og snaskede gnocchis.
Hovedretten blev akkompagneret af endnu en Vermentino-drue, denne gang på naturvinsfronten, Birbante Terraces of Imperia Vermentino, som var saftig, parfumeret og en sprudlende i munden, som gik godt sammen med den salte, tunge klipfisk.
En skøn aften, der åbnede dørene for italiensk naturvin og et utroligt nyt og hipt sted i Imperia til dig, der sætter pris på en god vin.
Rendyrket oliven-kærlighed
Kigger vi nærmere på, hvad det hele reelt set handler om i denne weekend i oktober, så er Oliooliva en vaskeægte folkefest med velsmag, lokale produkter og italiensk kultur i højsædet.
Hele den moderne del af Imperia er spækket med boder fra top til tå og ikke bare langs hovedgaderne, men derimod langt ind i alle sidegader og op af fjerne afkroge – der er italiensk madkultur, så langt øjet rækker og rig mulighed for at fordybe sig i alt fra regionens lækreste oliven i store baljer til lokale delikatesser, chokolader, italienske IPA’er og ikke mindst olivenolie fra lokale og regionale producenter.
Bod efter bod har på den mest mundvandsfremkaldende måde præsenteret deres produkter, hvor man bliver suget ind i et univers af velsmag, kvalitetsråvarer og unikke særpræg.
Det er absolut en festival, man bør have in mente, hvis man overvejer en rejse til det kystvendte Italien, da man kan søge ‘ly’ fra menneskemængden i den historiske del af Imperia om aftenen og når man skal have ro, mens man i gåafstand fra eksempelvis Hotel Corallo kan bevæge sig ned i det befolkede område af sælgere og connoissers.
Vi snakker over 200 forskellige udstillere, som side om side har ‘barrikaderet’ sig i byen og gjort det til et slaraffenland af gastronomiske oplevelser.
Her kan man virkelig få lært sig at smage på olivenolie og få en fundamental forståelse for, hvad der udgør en god olivenolie – en rigtig olivenolie skal have en perfekt balance mellem sødme, frugtighed, bitterhed og spiciness, og så skal den give en brændende fornemmelse i halsen – det indikerer en stor mængde velbevarede antioxidanter, som indikerer, jo friskere, jo sundere og dermed bedre i både smag og sammensætning.
Og ikke bare olivenolie, som jo er essensen af regionens fineste produkter – men også måden, hvorpå olivenfrugten bliver udnyttet på.
Du har side om side små lokale forretninger, som eksempelvis sælger skønhedsprodukter med olivenolie eller måske en lille familiedrevet delikatessebutik, der har knækket koden til at lave markedets lækreste tapenade med oliven – eller helt ned til små detaljer om, hvilke lagetyper man bruger til at fremhæve smagen af oliven.
Det er rendyrket nørderi i de bedste råvarer – what’s not to like?
Alt fra tørrede karljohansvampe til stakkevis af chokoladetårne prydede de sprudlende gågader i Imperia, som førte hele vejen ned til havnen, hvor festen fortsatte i store telte, som formidlede regionens madkultur, olivenolie, regionale produkter og særegnede ebenskaber til turister såvel som lokale.
Og når man først er blevet bidt af Imperia-glæden over olivenolie og italiensk madlavning? Så kan man godt sætte sig i selen og tage turen til regionens unikke oliven-museum, Carli Olive Museum.
Imperia er også et godt bud på en destination til typen, der sætter pris på en aktiv ferie – for nyligt har byen fået forvandlet gamle togskinner om til en fem kilometer lang cykelsti langs kysten.
En helt i gennem fantastisk cykeltur, hvor man bare kan nyde den friske luft og fordybe sig i den bjergtagende udsigt langs kysten, som skifter i mellem bølgeskvulp, eksotiske strande og florale kaktus-landskaber.
Implementeret langs ruten finder man en række små cafeer og pitstops, som byder på alt fra små fingermadder og kaffe til en iskold italiensk øl til at kvikke op på og nyde resten af turen.
Der er en god grund til, at Imperia er en slags oliven-hovedstad i Italien – det er i dette område, at den nyere vaskeproces i olivenolie-presning blev opfundet, som har dikteret måden, man ekstrakterer olie i olivenolie lige siden.
Vi fik muligheden for at besøge en af Liguriens vigtigste olivenolieproduenter, Raineri, som gav en rundtur i de storslåede omgivelser af deres fabrik, hvor vi fik et indblik i, hvor magien sker – Raineri har leveret kvalitet ekstra jomfruolivenolie-fronten siden 1910 og kan med deres vigtigste flaske nemt spottes, da den er svøbt i en guldbelagt overflade for at holde lyset ude og skabe en af de mest dekorative flasker på markedet.
Raineris bygninger byder også på en lille lokal museum, som viser, hvordan olivenolie blev udvundet i gamle dage med store stenhjul og et vandrevet møllesystem – og som et ekstra prik over i’et, så virker teknologien stadigvæk, så man kunne se, hvordan det rent praktisk blev produceret for næsten 100 år siden!
Desuden har Raineri en række velbevarede elementer fra sin tid som en af de største eksportører af oliven-tindåser til udlandet – blandt andet en række velbevarede tindåser med diverse designs til en bogholder-bog, der med håndskrevne noter fortalte en historie om en florerende tid med olivenoliehandel og Imperias vækst på markedet.
Her fik vi også kendskab til, at olivenolie i gamle dage blev brugt som brændsel til olielamper og hvordan man bedst udvinder olivenolie i en centrifugering og en temperatur på ca. 27-28 grader.
I 1920’erne var Raineri og flere olivenolieproducenter i Imperia storeksportører til udlandet efter 1. Verdenskrig – og det var typisk sådan, at man i disse fattige tider havde to ‘tappere’ af olivenolie.
Den bedste af dem blev solgt til kunderne for pengenød, mens den anden blev brugt til konsumering i familien. Dengang havde man 300 eksportører af olivenolie, som virkelig var den helt store business for de lokale bønder.
Og da olivenbønder ligesom alle andre farmeres succes afhænger af vind og vejr, så er man i nyere tid begyndt at blande forskellige kvalitetsgrader af olivenolie for at hjælpe hinanden og udjævne kvaliteten – hvis eksempelvis en bonde har haft en dårlig sæson og ikke høstet olivenfrugterne i tide, så sætter det spor i den endelige olie.
Derfor skal olien raffineres, som spolerer meget af smag og de vigtige vitaminer og ikke mindst farven.
Og for at de ikke skal gå nedenom og hjem efter 1-2 sæsoner, så blander man med ekstra jomfru olivenolie fra andetsteds, så det opjusteres i kvalitet og kan sælges i højere kvalitet.
Bonde-bromance, der vil noget!
Overordnet set er Ligurien en skøn region, hvor man med afsæt i den kystliggende gamle fiskerby Imperia kan kombinere mange forskellige destionationsønsker på én gang – historisk kultur, underskønne bygader, strandvenlig promenade, lokale delikatesser og rig mulighed for enten at opleve regionen på en aktiv måde såvel som en mere eller mindre afslappende måde med et glas lokal Vermentino eller Pigato-vin i hånden overfor et fadfuld italiensk fisk – Det er en region, som byder på lige dele afslappende badeferie et sted at stille sin kulturelle nysgerrighed. Hvis man så lige timer det op til den årlige olivenoliefestival, så kan man få smæk på Italien-oplevelsen koncentreret i 3 dage med de bedste fra nær og fjern i en eventyrlig gastronomisk petriskål af italiensk håndværk!