Hvis du spørger folk i gaden, hvad det første er de tænker på, når man hører navne såsom Mallorca, Rhodos eller Kreta – så vil det uden tvivl rime på charter, badeferie og afslapning ved poolen eller stranden.
Masser af turister og ikke så meget på programmet end en god tan og fri leg til børnene og mad serveret i buffetmængder på alle tider af døgnet.
Og fred være med det – en afslapningsferie ved poolsiden med mange solskinstimer kan noget helt særligt!
Men destinationer, som tit har haft et ‘blakket’ ry for at være grisefest, pensionist-tilflugtssteder og turist-tiltrækkere, kan også også noget helt særligt, når man stikker lidt dybere end bare det eksotiske ydre.
Og det havde vi i sinde at undersøge nærmere i en rejsereportage!
Vi pakkede kufferten, solcremen og rose-skjorterne og drog med De Baleariske Øer, som foruden deres mest velkendt destination, Mallorca, består af Menorca, Ibiza og Formentera.
Målet med reportagen er at opleve destinationen på ny og se, hvad der kommer sig af unikke oplevelser, når man ikke bare ligger ved poolen hele dagen med All Inclusive – mere specifikt på Mallorca og Menorca, men denne rejseartikel vil fokusere udelukkende på Menorca.
Mallorca-delen kommer snarest!
Og inden man piller De Baleariske Øer ned fra Hr. og Fru Danmarks piedestal som en af de vigtigste charterdestinationer med palmer, solskin og azurblåt hav – så skal man lige huske, at idealbilledet med palmetræer så langt øjet rækker kan være lidt misvisende.
Selvom en destination som denne ofte forbindes netop med palmetræer og sydens sol – så blev palmetræet altså importeret til landet for mange år siden og det egentlige officielle træ på Menorca er den vilde oliven – palmerne pynter gevaldigt i landskabet, bevares, men i virkeligheden ligger hjertet af Menorca i naturen, historien og gastronomien.
Herunder tager vi dig med på en rundrejse på øen Menorca med spot på alt fra gastronomi, natur og historie, som kan inspirere dig til oplevelser, næste gang du hopper på flyveren til De Baleariske Øer.
Charter og eventyr fusioneres
De første par dage blev udstationeret på det underskønne hotel Port Mahón, som ligger ved havnekanten i byen Mahon.
Selve byen Mahon er Menorcas hovedstad og ligger langs den østlige kyst af øen, hvor byen kan bryste sig af at have en af verdens største naturlige havne – krystalklart vand, Tony Stark-prisvenlige yachts ved kajen og en fantastisk havnepromenade som snor sig langs kysten og lokker dig op på en gåtur i bymidten. Bylivet bærer præg af smuk arkitektur, tårnhøje træer og eksotiske blomster, som dekorerer de små finurlige gader og stræder – selve byen er ‘indrettet’ meget interessant med et væld af bymidter hist og her over hele byen.
Så uanset hvor du spadserer hen, så finder du en lille indelukket oase, hvor du enten kan nyde lokale specialiteter, shoppe eller slappe af på en bænk i solen med en iskold Grahame Pearce – den lokale ølproducent fra byen, der tryller med diverse ølvarianter i alt fra IPA til en klassisk lager perfekt til solskinsdage.
Port Mahon-hotellet er et nyt, velrenoveret hotel, der balancerer ligedele charterluksus og afslappet fristed til dig, der gerne bare vil have en solid base, inden du skal ud og udforske øen. Det bærer præg af at sætte de klassiske turister højt på besøgsfronten, hvor maden afspejler noget, der i hvert fald ikke skræmmer folk væk.
Aftenbuffeten blev akkompagneret af live jazzmusik, som spillede gamle ABBA-sange samt andre golden oldies, så du forstår måske, hvilket klientel hotellets primære gæster består af – på trods af, at vi sænkede gennemsnitsalderen med 30-40 år, så er det et hotel, der dækker de behov, de fleste besøgende har brug for. Lækre faciliteter, en tryg base, flotte, klassiske værelser og et menukort, der både tilgodeser charter og almindelige turister.
Foruden aftenbuffeten kunne man nemlig også bestille alacarte, som i den ombæring primært fokuserede på tapas-delikatesser – og en morgenbuffet med primært engelsk-inspireret morgenmad, men heldigvis med en håndfuld få lokale afstikkere med lokal skinke, frisk frugt og en skøn spansk tortilla. Og så er det om muligt det hotel, hvor jeg har fået de bedst stegte spejlæg nogensinde – og det er altså imponerende!
Er man typen, der gerne lige vil ud og have en cocktail efter en tur rundt på øen, så skal man unde sig at drage et smut forbi den hyggelige by Alaior, som foruden en charmerende bymidte med snoede veje, spændende arkitektur og et hyggeligt lokalsamfund, også huser øens fedeste natklub og bar – Cova d’en Xoroi.
Lokaliseret som en forlængelse af en grotte på klippen til den sydvendte kystlinje på Menorca ‘hænger’ flere terrasser og padios ud langs klippen, hvor man kan nyde en cocktail i aftensolen og til langt ud på natten.
Om sommeren og i højsæsonen er der endda en temafest hver aften, som skifter løbende fra dag til dag.
Der er også en lokal legende om netop denne lille grotte, som efter sigende skulle have huset en mand, som var forlist på havet – efter at have kæmpet sig væk fra havet og skibsresterne fik han kravlet op af klippevæggen og gemte sig i hulen. Han blev senere forelsket i en lokal pige fra Alaior, hvor de levede i hemmelighed og startede en familie. De stjal mad til deres familie i hulen og levede på flugt, indtil de blev opdaget af befolkningen af Alaior, hvilket fik manden og deres ældste søn til at hoppe ud fra klippen, mens familien og resten af børnene kom med Alaior – Hvor man i dag mener, at der stadig findes efterkommere fra denne ‘hulefamilie’.
Cova d’en Xoroi byder på velbryggede cocktails lavet med friske råvarer, klassiske former for spiritus samt deres lokale gin, mahon gin xoriguer, som gik godt i spænd med en absurd god udsigt og muligheden for både at sidde på klippekanten med udsyn udover havet eller inde i grottens små snirklede ‘lokaler’ gør Cova d’en Xoroi til en af øens skønneste cocktail-punkter.
Generelt set er selve Menorca-øen som en helhed er delt op i to primære sektioner – det nordlige og sydlige Menorca.
En stor hovedvej skiller de to landskaber fra hinanden, hvor det sydlige område er fladere, velbevaret og mere stringent i sin struktur, mens det nordlige område domineres af vind, skovområder og mere natur.
Stilen bærer præg af, at der er mere fokus på agrokultur i det sydlige, mens landmandskab er dyrket i norden.
Dyrelivet bærer præg af både vildtlevende skildpadder, reptiler, ørne, gribbe og større dyr såsom heste, æsler og geder.
Det menorcanske folk og regeringen går meget op i originalitet og det at bevare tingene, som det er. Derfor er hele øen mere eller mindre beskyttet land i byområderne – ment på den måde, at hvis du ejer en ejendom, så må du ikke bygge op eller sælge dele af din grund. Det skal bevares som det er.
Og med god grund.
De så, hvad der skete med Mallorca, hvor man i eksempelvis Palma har bygget alt for tæt – denne lektion fik det menorcanske folk lært som følge af en lærestreg.
Der var nemlig en 3 år lang borgerkrig ‘Battle of Majorca’ i 1930’erne, hvor Menorca bakkede op om republikanerne – som straf for deres ‘ulydighed’ under krigen blev det bandlyst at bygge nye ting på øen.
Held i uheld kunne de se med fra sidelinjen og lære af de fejl, som mallorcanerne gjorde – og derfor har man i dag den stringente regel om, hvad der må ombygges, bygges til og forandres i det underskønne landskab.
Og man forstår godt, hvorfor man gerne bevare øens originalitet og autencitet.
Øen er nærmest et stort levende museum.
Fortidslevn så langt øjet rækker
Hele øen af Menorca er omkranset af en sti, der går under navnet Cami de Cavalls. Med sine imponerende 186 kilometer var stien, som i dag bruges af vandrere, ryttere og sportsfolk, en patruljeringsrute langs øen i det 14-15. århundrede. Her patruljerede man kystlinjen på hesteryg, som gennem tiden er blevet velbevaret og restaureret efter de gamle forskrifter med dybe sten inkorporeret i vejen som i det gamle Romerriget.
Alle turistarrangørere, guides, historikere og kulturentusiaster går for tiden og tripper lidt over ventetiden til sommer – ikke fordi sommer og sol varsler turisternes ankomst, men derimod fordi hele øen som en helhed afventer grønt lys fra UNESCO-organisationen om at gøre hele øen til en del af deres univers.
Vores dygtige guide Pere Massó Bachpol tog os med en jeep-tur for at se nærmere på Cami de Cavalls, som foruden fantastisk flotte stenveje byder på små, finurlige gåture ind i vilde oliventræer og storslåede udsigter langs øen – hvor vi lige fik lov til at alt fra de krystalblå strande til de velvarede stisystemer, der er gennemtænkt helt ned til, hvordan hver eneste sten er placeret til hvordan regnskyllene kan løbe ud af de små sideløbende huller i murværket.
Og man når nærmest heller ikke to skridt ud af flyveren, før man nærmest overvældes af historiske landemærker, ruiner og oplevelser.
Det historiske vingesus blæser om ørene hver eneste gang man kigger sig omkring.
De har så mange historiske sites, der bare skriger på at blive udgravet – men netop fordi der er så mange historiske nedslag på øens omfattende kulturarv, er der simpelthen ikke økonomi til at gå i krig med alle de små unikke sites.
Det så vi med egne øjne, da vi sammen med guiden Pere fra Jeep Safari Menorca kørte en tur til den forhistoriske ruinby Talatí de D'alt – en øjesten i deres kultur og efterladenskaber fra post-talayotisk tiden i 650-123 f.vt.
For enden af en gigantisk naturskabt dal finder man nemlig den ikoniske ruinby, der huser alt fra små grotter, der mistænkes at være brugt til opbevaring af madvarer og andre redskaber til levn fra husstande, hvor man kan se alt fra slibesten til at lave mel til strukturer og arkeologiske konstruktioner.
Guiden kunne hurtigt pege på op til flere steder, hvor han viste, at der uden tvivl var skatte begravet rundt omkring og inde i de nærliggende ruiner, fordi jorden indikerede, at de gemte på noget mere end bare fundamentet – måske de en dag ser dagens lys?
Vi kommer i hvert fald gerne forbi næste gang, at de gearer op til at grave videre i det enorme slaraffenland af levende historie!
Dernæst en smuttur til Convent of San Diego, hvor vi blev introduceret til de spæde spadestik til et nyt museum, som skal indkapsle vigtige nedslag i den menorcanske historie – alt fra deres boomende industri som skoproducenter i det tidlige 19. århundrede, hvor de producerede 25 gange så mange sko som antallet af øens indbyggere, til en rundtur i Menorcas gastronomi, der med tiden vil danne et kulturmæssigt grundlag for en række cook-offs, events og lokale begivenheder.
Det gamle kloster bygget i 1597 skal efter snart 10 års ombygning og restrukturering være et centrum for gastronomi, hvor man samtidig kan opleve øens historie udfolde sig.
Er man til den perfekte kombination af mad og kulturhistorie, skal man tage udflugten mod øens højeste punkt Monte Toro godt og vel i midten af øen 358 meter over havets overflade. Rejsen til toppen skal primært foregå i køretøjer, da ruterne og klatrestierne på bakken ikke er så ideelle som andre steder langs øen.
Men en køretur i en stegende bil er alle pengene værd.
På toppen kan man nemlig opleve helligdommen Virgin of Monte Toro, som med sine ombygninger gennem tiden både byder på en gammel gotisk kirke, kapeller og en træfigur af Toro Virgin – en meget vigtig helgen for det menorcanske folk.
Et spirituelt sted, som danner fundamentet for manges pilgrimsrejser fra verden over. Er man ikke så meget til den spirituelle side, så er gastronomien heldigvis et spytklat derfra – nemlig hos Sa Posada Del Toro.
Her kan man sidde på øens højeste punkt og nyde udsigten stort set til alle sider på øen, mens man køler sig ned med en kold Estrella Damm og nyder køkkenets fiskespecialiteter – som den dag bestod af skøn skaldyrssuppe efterfulgt af en smørstegt orange dragehovedfisk.
Og den generelle gastronomi på øen? Den kommer vi ind på nu.
Den menorcanske gastronomi
Gastronomien på Menorca er meget interessant at fordybe sig i.
Øen er omsluttet af alskens lækre spisefisk, hvor mange af dem ikke engang har et reelt navn på engelsk. Hummer er en velkendt klassiker på øen, som oftest fås i deres ikoniske hummerstuvning, caldera de llagosta, mens mere eksotiske fisk som dragehovedfisk og Escorball brillerer som hvidfisk, der enten grilles og steges i rigeligt smør.
Foruden en række lokale delikatesser, så mener man også, at konceptet mayonnaise blev opfundet i disse egne – de skulle efter egne udtalelser være skaberne af den originale mayonnaise, vi kender i dag – opfundet som en Salsa Maonesa.
En unik ting at opleve på gastronomifronten er den menorcanske ost Mahon.
En øjesten i deres køkken, som kan nydes hele øen rundt og som produceres efter specifikke forskrifter. Helt ned til selve foldeprocessen i osteklædet spiller en vigtig rolle, da osten – foruden sin vidunderlige smag – skal formes på en unik firkantet måde, samt have et mønster efter stramningen af osteklædet under tørringsprocessen.
Til at få en idé om, hvordan osteprocessen blev til, fik vi besøgt to lokale gårde, som begge specialiserer sig i at producere den menorcanske ost.
En ost som dateres som minimum helt tilbage til det 5. århundrede, hvor håndværket, smagen og autenciteten er blevet bevaret fra generation til generation.
Vi fik hele processen at se fra komælk til sammenpresset ostemasse klar til en tur i lagringsprocessen hos Son Mercer de Baix, hvor den dygtige Magda stod og viste os, hvordan de foldede ostene på den helt rigtige måde, hvordan de blev lagret og nusset om med en blanding af blomsterhonning og olie for at bevare den naturlige skorpe.
En utrolig idyllisk gård, hvor man i symbiose med naturen fik hele processen med – mens køerne lå og slikkede sol ved siden af ostebutikken kunne man gå ind i det allerhelligste og se de lagrede oste i forskellige trin.
Rendyrket ostekærlighed hos Son Mercer de Baix!
– og så fik vi også syn for smagen på den idylliske gård Binillubet, hvor vi side om side med køer, kaniner, grise og menorcanske heste fik prøvesmagt os igennem de klassiske oste på teressesen over et glas kold hvidvin.
Den menorcanske ost findes nemlig i forskellige afskygninger, men selve basen starter ud som den samme med komælk.
Osten fik sin spæde oprindelse i Port Mahon, deraf navnet, selvom den nu produceres over hele øen.
Smagsspektret bevæger sig fra en cremet, frisk og let ost perfekt til en tapas-anretningen og videre op i en lidt mere smagfuld, nøddet og sødlig nuance – for til sidst at give den én over nakken a la fuldmåneost fra Thise Mejeri i en skærefast konsistens.
En ost med mange formål og nuancer, som virkelig sætter streg under den ostemagi, der kan ske, når man leger med lagringstider.
Der findes grundlæggende 4 slags Mahon-oste, som kan variere alt efter lagring:
Den unge Mahon: Lagret mellem 3 uger og 2 måneder.
Semicurado: Lagret mellem 2 og 5 måneder
Curado: Lagret i 5-12 måneder
Mature Añejo: Lagret +1 år
På delikatessefronten finder man foruden osten også den Baleariske delikatessepølse, Sobrassada – en slags næsten smørbar pølse lavet med svinekød, paprika og andre krydderier.
En spændende kreation, som ændrer smag og tekstur uanset hvor du bevæger dig hen på øen – forskrifterne beskriver nemlig kun ingredienserne, men ikke nødvendigvis mængderne.
Så du kan sidde på hotellet og smage en klassisk, jævn pølse og måske oplevelse en muy caliente længere oppe nordpå. Du bliver overrasket hver gang, og vi fik den testet 4-5 gange i løbet af vores roadtrip!
Og inden du bliver nervøs for, at vi har glemt vinen? Så bare rolig.
Selvom turen ikke havde en planlagt tur i det lokale, menorcanske vindistrikt, så fik vi prøvesmagt øens dråber på den underskønne Torralbenc.
Torralbenc ligger et stykke ude på landet ved sydsiden, hvor man introduceres til stedet ved at køre ind igennem porten gennem et vidunderligt vinlandskab til alle sider – så får man lige et vink med en vognstang om, at aftenen rimer på vin!
Hotellet i sig selv er en oase i en oase – fjernt fra bymidten, larmen og hverdagen, nærmest i et eventyrligt land med de lækreste faciliteter, omgivelser, udsigt og planteliv.
Alt fra hække med rosmarin til eksotiske træer og omsluttende oliventræer, som danner rammerne for en oase, hvor man enten kan afslappe på de hypermoderne værelser, loungeområdet med pool og bar eller måske i stedet eget spa med massør på speed-dial.
Tænk Henne Kirkeby Kro med et stænk af Middelhavet.
Aftenens niveau stempler ind med en fyldt chokolade lavet på indkogt kylling – så er vi ligesom i gang!
Dernæst brillerer menukortet med alt fra grillede østers, lokal grillet fisk og Iberico-gris på risotto til en omgang tiarmet blæksprutte med emulgeret blæk, Pomada-drinken fortolket som dessert og en mugcake lavet på lige dele hasselnødder og jordnødder med en tonka-bønne is.
Vinene bar præg af rock-n-roll på smagsfronten men med sans for, hvad der passede til hvad – mest bemærkelsesværdige var deres sprudlende, sprøde og mineralske hvidvine, som havde tøndelagret i længere tid end man normalt er vant til, hvilket gav dem en sublim dybde med whiskynoter, der gjorde det godt til både fisk, skaldyr og tunge smage.
Rødvinene var ikke produceret i Spanien uden grund – dybe, tunge, mørke og aromatiske vine, men på ingen måde i det felt, man kan kalde ‘hovedpinevine’.
De var krydrede, skarpe og med en fløjlsblød dybde, som klædte alt fra den fede gris til den bleu-stegte malkeko med indkogt glace.
Alt i alt er Torralbenc en af øens hotteste steder at spise lige nu, hvis man er til finedining med højt til loftet, egne vine og et hotel, der indkapsler konceptet med at koble fra i hverdagen hundrede gange bedre end et klassisk poolhotel ved stranden.
Den menorcanske gastronomi-Godfather
Er man på Menorca må man for alt i verden heller ikke undgå en smuttur til Ciutadella – en lokal skøn by, som gav et indblik i de lokales hverdag, markedet med lokale bønder, der skifter alt efter, hvad de har med i bagagen fra dagens høst og fangst.
Her får man rig mulighed for at dyrke lokalkulturen og prøvesmage sig igennem et slaraffenland af oplevelser i byens centrum – i selskab med vores skønne guide Sion Bosch – hvad enten vi snakker et utal af spændende fisk til en iskold Pomada.
Pomada er øens egen cocktail – en forfriskende, sommerlig og læskende cocktail, der består af 1 part gin og 3 part lemonade. Perfekt blandet med den lokale mahon gin xoriguer, som foruden sit smukke keramiske ydre indeholder en masse anderledes, friske smage, end hvad vi er vant til i de lidt mere nordiske former for gin.
Foruden en smuk by med tårnhøje bygninger, der svøber sig omkring små, hyggelige stræder i byen, så rummer den også en gastronomisk historie, der er ret betagende.
Som noget ret unikt, har det menorcanske folk en slags gastronomisk Godfather, der i det 18. århundrede har nedskrevet omkring 200 af øens mest ikoniske retter i en fortolkningsvenlig kogebog Art de la Cuina.
Munken Fra Roger nedskrev opskrifterne i klosteret San Francisco de Ciutadella og repræsenterer et gastronomisk billede, der bærer præg af lokale teknikker og viden med råvarer og idéer, der kom udefra sejlende til øen.
Et gastronomisk kaos kondenseret i en betagende bog, der kræver lidt spidskompetencer og sund fornuft i forhold til både at fortolke det gamle sprog og måden, opskriften er bygget op på.
En af dem, som har taget kampen op og fortolker 18. tallets vigtigste opskrifter i moderne tid, er de gode folk på Rels Restaurant.
På Rels får man moderne udgaver af de klassiske kogebogsopskrifter fra Art de la Cuisina fortolket på deres egen unikke måde – alt fra røget ål med sauce til en vanvittig lækker pattegris svøbt om lokal ost.
Smagene er både traditionelle med tunge, dybe noter, men er ‘piftet op’ med moderne teknikker med saucer, skum og små genistreger, som svøber gastronomiens historiske særligheder i et moderne islæt.
Det er virkelig en interessant måde at opleve den menorcanske gastronomi på! Og noget, vi ikke rigtig er stødt på før – når man så specifikt kan fortolke på den lokale gastronomi så langt tilbage i et historisk værk, som jo er bedstemorens kogebog på steroider.
Retterne er endda noteret med et tal, så man kan gå hjem og slå op i Art de la Cuisina og se, hvilken ret den er inspireret af.
Her kan man virkelig tale om et historisk måltid, hvor man kommer helt ind i hjertet af den menorcanske gastronomi på en måde, så vi både for det moderne og det traditionelle i fin symbiose.
Og så er Rels bare helt igennem en fantastisk oase midt i Ciutadella – en grøn oase af stilhed, smukke planter og den hyggeligste terasse, som skriger god vin og pitstop på vandreturen.
Samlet set om Menorca
Den største charme ved Menorca er, at det er en rejsedestination, som bliver ved med at overraske.
Du kan have læst tykt og tyndt om øens muligheder i diverse rejsebøger, eller du kan lade dig overraske med en spontan rundtur på øen – uanset hvad vil du blive overrasket med små finurligheder og oplevelser på øen.
Øen i sig selv er fantastisk at opleve – hvad enten du er til små lokale byer med eventyrlig arkitektur eller gastronomi langs sidegader og stræder. Eller måske er du mere til den historiske og kulturelle oplevelse, så skal du blot smutte ind i hvilken som helst by eller vandringsrute på øen og lade dig forføre af øens muligheder.
Menorca er lidt ligesom en gammel Tom & Jerry-tegnefilm, hvor figurerne bliver lokket ind af duftene fra tærten, der køler af i køkkenvinduet. Du bliver trækket i ørmet hele tiden af gastronomi, kulturhistorie, solskinsvenlige strande og lokale produkter – det hele handler bare om, hvilken rute du tager først.
Menorca byder på den komplette pakke – uanset om du ‘blot’ er til sol og sommer eller gerne vil ud og opleve.
Øen kan skræddersyes til utallige præferencer og med som kompakte størrelse og enorme udvalg af oplevelser kan du skræddersy din ferie absurd godt med alt fra et par overnatninger til flere uger.
Menorca – vi kommer igen!