Reebok lader dig tonse igennem junglen med deres nye Jurassic Park sneaker kollektion
Her er sneaks til både apex-rovdyr, planteædere og pattedyr!
Sneaker-billedet har gennem de sidste par år været heftigt inspireret af halvfemserne, især gennem genoplivning og genfortolkning af gamle skomodeller, men i Reeboks seneste special-kollektionerne er det halvfemser-vibes fra en af verdens mest elskede film, Jurassic Park, der kalder på de farveglade halvfemsere.
Den nye kollektion bæres igennem af 8 sneaks i voksenmodeller, 7 børnemodeller og et par stykker beklædning - heriblandt en taktisk dino-vest...
Kollektionen mest t-rex larmende sko er et sæt farveglade Instapump Fury OG, med dinostriber og en overdel i grønne nuancer, for de lidt mere neutrale er der også den helt sorte "security" Jurassic Park Stomper støvle, som gemmer på Jurassic Park logoet under den øverste velcrostrap. Hvis man er helt forelsket i den sort/røde logokombination, bør man tjekke de lynhurtige Jurassic Park Classic Leather Shoes.
Hele Reeboks Jurassic Park kollektion er allerede landet på Reeboks danske webshop.