Redaktionens julefrokost
Så kom den årlige DotGEIL julefrokost endelig; hvidløgssmør, restaurant-fodbold og en helvedes masse drikkelse satte rammerne...
På vej mod hovedstaden, med sommerfugle i maven og øl i hånden. Turen går mod Frederiksberg. Vi er på vej til en længe ventet aften. Det er svært at vide om følelsen i maven er god eller dårlig, da vi på forhånd har sat nogle mindre forbehold op for de nye kollegaer vi skal møde. Mest af alt pga.
Invitationen lød på kl. 7. Gildet skulle udspilles på restaurant Klai på Frederiksberg. Men da (næsten) alle er mødt op, vælger aftenens dværgtjener på gebrokken dansk at fortælle os at vores reservation er blevet rykket hen til en restaurant med samme navn, et andet sted i byen.
Ud igen, ind i taxaer og af sted til det 'rigtige' sted, som viste sig at være til vores fordel. Tjenerne måtte have vidst, hvor vi kom fra, for de havde valgt at placere os afskåret fra resten af stedets gæster i vores eget lokale. Der kom første stjerne i hus til restaurant Klai. Det må være en udligning, efter vores pludselige omreservation.
Indover med tre-retters, røverhistorier og drikkevarer ad libitum. Altid et godt grundlag for en god aften. Det skulle det også vise sig at blive, for udover at Klai hev en ekstra stjerne hjem for maden, så havde DotGEILS præsident formået at snige den klassiske pakkeleg ind i arrangementet. Om det var en god ide kan diskuteres, da gaverne forårsagede
Efterhånden som stemningen begynder at toppe, vælger selskabet stille og roligt at forlade vores første slagmark. Selskabet bevæger sig ind mod vores næste mål: En bar ved navn Zum Biergarden nær Palads. Men inden restaurant Klai bliver forladt fuldstændig, af det allerede godt ramte dotgeil-crew, vælger vores kære Redaktør fra Aniston.dk Lucca at sætte sig ned og pisse, lige foran restauranten.
Invitationen lød på kl. 7. Gildet skulle udspilles på restaurant Klai på Frederiksberg. Men da (næsten) alle er mødt op, vælger aftenens dværgtjener på gebrokken dansk at fortælle os at vores reservation er blevet rykket hen til en restaurant med samme navn, et andet sted i byen.
Ud igen, ind i taxaer og af sted til det 'rigtige' sted, som viste sig at være til vores fordel. Tjenerne måtte have vidst, hvor vi kom fra, for de havde valgt at placere os afskåret fra resten af stedets gæster i vores eget lokale. Der kom første stjerne i hus til restaurant Klai. Det må være en udligning, efter vores pludselige omreservation.
Indover med tre-retters, røverhistorier og drikkevarer ad libitum. Altid et godt grundlag for en god aften. Det skulle det også vise sig at blive, for udover at Klai hev en ekstra stjerne hjem for maden, så havde DotGEILS præsident formået at snige den klassiske pakkeleg ind i arrangementet. Om det var en god ide kan diskuteres, da gaverne forårsagede
Efterhånden som stemningen begynder at toppe, vælger selskabet stille og roligt at forlade vores første slagmark. Selskabet bevæger sig ind mod vores næste mål: En bar ved navn Zum Biergarden nær Palads. Men inden restaurant Klai bliver forladt fuldstændig, af det allerede godt ramte dotgeil-crew, vælger vores kære Redaktør fra Aniston.dk Lucca at sætte sig ned og pisse, lige foran restauranten.
Drengene så muligheden for sig og begyndte at kaste bolsjer ned i jorden foran hende, for at se om de, med lidt held, kunne smutte op et personligt sted. Det lykkedes desværre ikke men citatet fra Michael: 'Jeg var 100 % lige ved, at smutte et bolsje op i fissen på Luca' skal ej stå forglemt.
Det stive DotGEIL-crew ankommer til Zum Biergarden og her var masser af plads til at udfolde sig. Vi fik ekstra indenbords som resulterede i at man kun kan huske få punkter fra resten af aftenen. Heldigvis var vi mange afsted, hvilket er en fordel når resten af turen skal beskrives.
Nogle af de punkter, som var forsvundet, var blandt andet en større omgang med en bøtte kakaopulver, som Simon formåede at smøre sine hænder og ansigt ind i. Derudover en større samtale med en fremmed, omkring en mulig plads som månedens connerybabe.
Det stive DotGEIL-crew ankommer til Zum Biergarden og her var masser af plads til at udfolde sig. Vi fik ekstra indenbords som resulterede i at man kun kan huske få punkter fra resten af aftenen. Heldigvis var vi mange afsted, hvilket er en fordel når resten af turen skal beskrives.
Nogle af de punkter, som var forsvundet, var blandt andet en større omgang med en bøtte kakaopulver, som Simon formåede at smøre sine hænder og ansigt ind i. Derudover en større samtale med en fremmed, omkring en mulig plads som månedens connerybabe.
at overtale en potentiel Connerybabe.
Efter flere timers druk, valgte en del af selskabet at sigte efter køjen derhjemme. Men turen skulle vise sig, kun lige at være begyndt for resten. Frem med fuldemandskompasset, og indover med Rosie McGee's! Nu skulle der tømmes helt ud i det københavnske sprutlager, og på samme tid lave reklame for Danmarks bedste online drengerøvsmagasin. Første bestilling stod på en kande daiquiri (gay, men vi var fulde), som satte gang i dansefødderne på flokken. Selvom at størstedelen af de festglade mennesker på baren var gået, var der alligevel en god stemning.
... bøvs - ingen god bytur, uden en klassisk tur forbi en nærliggende 7eleven. Her beslutter Per sig for at indkøbe provianter til nattens hjemtur, og da hans eget kort er for slidt, må Simon lægge ud for ham. Med det samme indser Simon, at han har tabt sin pung. Han går fra utrolig stiv til forbløffende ædru på meget kort tid. Omkring ligeså hurtigt som det tog Per, at bunde sin nyindkøbte øl.
Ingen vej udenom, de sidste 5 stykker måtte vende om og lede efter den tabte pung. Efter et kvarters leden bestemmer Simon, at det bedste træk må være at lukke kortet. Så er der da én mindre bekymring. Men omtrent på samme tid, som han siger farvel til den hjælpsomme mand og lægger på, opdager han pungen ligger to skridt fra ham. Hårdt...
Herefter var der stemplet hjem i seng, for at se frem til en knapt så fremragende 'dagen efter', hvor hovederne gjorde mere end bare ondt.
